BAGDAD - Alkohol forhandles nu atter frit og i fuld offentlighed i Bagdad. Over hele den irakiske hovedstad er butikker, der sælger øl, vin og spiritus, begyndt at genåbne i stort tal. Det er kun to år siden, at militante fra al-Qaeda nedbrændte dem og skød deres ejere. I dag på hovedstrøget Sardoun og de tilstødende sidegader i Bagdads centrum skilter mindst 50 butikker med, at de sælger alkohol.
Også frygten for at drikke i fuld offentlighed er ved at aftage. I flere gader, om end ikke i alle kvarterer, kan man nu iagttage små grupper af unge øldrikkende mænd. Og al-Jadriya-broen med dens smukke udsigter op og ned af Tigris-floden er igen blevet et yndet mødested for hyggedruk. For to år siden besluttede selv de mest forhærdede drankere, at druk på broen var for farligt. Men i løbet af de seneste måneder er de vendt tilbage - et markant tegn på, at de væbnede militante islamister ikke længere kan bestemme, hvordan Bagdads borgere skal opføre sig.
"Jeg drikker en syv otte dåser øl om dagen og en flaske whisky hver torsdag aften," siger Abu Ahmed, en tidligere officer i Iraks militære efterretningstjeneste, som nu tjener til dagen og vejen som taxachauffør.
Iraks sekulære fortid
Genåbningen af spiritusbutikkerne er et markant tegn på, at Bagdads belejrede indbyggere er ved at finde vej tilbage til en mere normal dagligdag. Butikkerne holder åbent i længere tid, navnlig i det overvejende shiamuslimske østlige Bagdad, og også på andre områder er den sociale frihedsgrad blevet større: Streng islamisk klædedragt for kvinder er ikke længere helt så udbredt som for tre-fire måneder siden.
Der er dog et stykke vej endnu, før normaliteten kan siges at være genoprettet. Den meget omtalte forbedring af sikkerhedssituationen skal ses på baggrund af den situation, der rådede i 2006, hvor op til 3.000 civile blev myrdet hver måned. Men sandt er det, at hovedstaden ikke længere gennemrystes dagligt af eksplosioner, og at den relative fred giver det udseende af, at den gamle sekulære atmosfære er på vej tilbage.
Irak var et af de mest sekulære arabiske lande indtil 1990'ernes begyndelse. Alle restauranter i Bagdad serverede alkohol, og der var et righoldigt udvalg af natklubber. Et totalforbud mod alkohol, som i Saudi-Arabien eller Kuwait, var der aldrig tale om - ja, i 1970'ernes Basra var et af det største irritationsmomenter, at kuwaitere strømmede over grænsen og drak så meget, at de i perioder var tæt på at tørlægge byen.
I Bagdad kunne man for år tilbage sidde på en af fortovsrestauranterne på Abu Nawas-gaden ved Tigris-flodens bred og spise fisk grillet over åben ild og drikke øl og arak (dadelbrændevin, red.) til.
De glade dage tog imidlertid et brat ophør med Saddam Husseins katastrofale nederlag i Kuwait. I årene herefter forsøgte Saddam at afstive sit vaklende regime ved at give det et mere islamisk islæt.
Abu Nawas' restauranter blev tørlagt, og politipatruljer begyndte at jagte illegale drankere i parkerne. Irakere, der ville nyde alkohol, måtte herefter gøre det bag hjemmets fire vægge, og muslimer fik forbud mod at sælge stadset - kun kristne havde tilladelse til det.
Da Saddam Husseins regime faldt i 2003, dukkede whisky, øl og vin igen op i restauranter og barer, men kun for en kort periode. Under sunnioprørets højdepunkt var al-Qaeda i Irak berygtet for grusomme afstraffelser af enhver, som forbrød sig imod islamisk sæd og skik. Rygere fik som advarsel afhugget de to fingre, hvormed de holdt om deres cigaret. Adskillige frisører, som blev beskyldt for at tilbyde uislamiske frisurer, blev skudt og dræbt. I shiamuslimske arbejderklassekvarterer som Sadr-byen, der var kontrolleret af Mehdi-hæren, blev islamisk klædedragt obligatorisk.
Dåseøl til betjentene
Risikoen er der stadig. Det er ikke mere end to måneder siden, at Abu Rami - en butiksejer, som bl.a. også solgte alkohol i Mansur-distriktet i det vestlige Bagdad - og hans søn blev myrdet, hvorefter drabsmændene, der menes at komme fra al-Qaeda i Irak, stak ild på hans forretning.
Alligevel er det kun få af de genåbnede butikker, som er blevet udsat for trusler, chikane eller angreb. De fleste ligger da også i nærheden af hærens og politiets kontrolposter, og det er ikke ualmindeligt, at de betaler en vis beskyttelsesafgift i form af øl eller kontanter til sikkerhedsstyrkerne.
Rami Aboud, som sammen med sin onkel driver en spiritusbutik i Yarmouk-distriktet i det vestlige Bagdad, fortæller, at han giver politifolkene og soldaterne 15 dåseøl hver aften - eller det tilsvarende beløb i kontanter.
Hans onkel er kristen, ligesom næsten alle andre spiritussælgere i Bagdad.
"Dengang," fortæller Rami Aboud og tænker tilbage på forholdene i begyndelsen af 1990'erne, "solgte vi irakisk øl af mærkerne Farida eller Sheherazade og Grant's whisky. Men efter Saddams fald i 2003 solgte vi alt muligt andet alkohol. De irakiske bryggerier er aldrig genåbnet, så nu sælger vi importeret øl af mærket Efes eller Bavaria for en dollar per dåse eller Heineken for 1,70 dollar".
Abouds onkel åbnede makkerparrets anden butik i den nærliggende al-Kindi-gade, men de sekteriske fejder og de islamistiske militante tvang ham til at dreje nøglen om i 2005.
"Jeg var i vores gamle butik, da bevæbnede mænd i to biler skød på os fra lang afstand," fortæller Aboud.
"Jeg og min onkel tog benene på nakken og zigzaggede ned ad fortovet. Det var rent held, at vi ikke blev dræbt. Senere fik vi trusler om, at hvis vi ikke også opgav butikken på al-Kindi-gaden, ville vi blive myrdet og butikken brændt ned, og så måtte vi også lukke den."
Mens de sekteriske pogromer udviklede sig til regulær borgerkrig mellem sunnier og shiamuslimer i Bagdad, efter at den shiamuslimske helligdom i Samarra var blevet sprængt i luften i februar 2006, lukkede så godt som alle alkoholbutikker i hovedstaden. De få tilbageværende butikker lå alle i den svært befæstede enklave, der kendes som Den Grønne Zone.
Trods de forbedrede sikkerhedsforhold, frygter butiksindehaverne stadig, at de kan blive nødt til at lukke igen.
"Vi genåbnede vores butik i april 2008," siger Aboud.
"Den ligger lige ved siden af en af hærens kontrolposter, så vi føler os ret sikre. Til gengæld risikerer vi at blive skudt ned på vej hjem."
Frygten er der, men lige nu er Abouds butik fyldt med unge tørstige mænd, der indkøber øl i tiltro til, at de kan bælle løs uden at nogen gør forsøg på at myrde dem.
© The Independent og Information
Oversat af Niels Ivar Larsen
