Læsetid: 4 min.

En amerikaner i Paris

Barack Obama kom, så og sejrede i Europa i sidste uge. Men vil det i virkeligheden skade ham på hjemmefronten? Det mener et overvældende antal amerikanske medier og analytikere, som synes at hælde til, at amerikanerne ikke ønsker sig en 'præsident for Europa'
Spørgsmålet, amerikanerne stiller sig selv efter Barack Obamas besøg i Tyskland, Frankrig og England, er, hvorvidt det vil skade hans omdømme hjemme at blive omklamret af europæerne.Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy (t.v.) og den demokratiske præsidentkandidat, senator Barack Obama under besøget i Paris.

Spørgsmålet, amerikanerne stiller sig selv efter Barack Obamas besøg i Tyskland, Frankrig og England, er, hvorvidt det vil skade hans omdømme hjemme at blive omklamret af europæerne.Frankrigs præsident Nicolas Sarkozy (t.v.) og den demokratiske præsidentkandidat, senator Barack Obama under besøget i Paris.

Philippe Wojazer

28. juli 2008

PARIS - "Er det godt at blive elsket af franskmændene i USA?"

Sådan lød et af spørgsmålene til Barack Obama fra en fransk journalist ved pressekonferencen, da den amerikanske demokratiske præsidentkandidat besøgte Paris i fredags på vej til London og aftensmad med Gordon Brown.

Den franske visit tog blot en eftermiddag, hvilket havde sat gang i spekulationer om, at demokraten forsøgte at undgå paralleller til partifællen John Kerry, hvis præsidentielle ambitioner for fire år siden blev skudt i sænk blandt andet gennem en effektiv republikansk iscenesættelse af ham som 'fransktalende'; der, som enhver i USA ved, er dybt suspekt, nærmest upatriotisk.

"Jeg kender ingen, som ikke ønsker at bruge mere tid i Paris," svarede Obama, hvis brillante retoriske begavelse ikke svigtede. Svaret var populært i den franske hovedstad naturligvis, men først og fremmest spillede ordvalget behændigt på amerikanernes velkendte romantiske sværmen for Paris, verdens mest populære turistby, der sommer efter sommer invaderes af Obamas landsmænd.

Tveægget sværd

Kandidaten begik heller ikke på andre fronter nogen af de udenrigspolitiske fodfejl, som John McCains kampagne ifølge talrige amerikanske medier havde håbet på - tværtimod var indholdet af den store tale i Berlin sikkert funderet i traditionelle euro-atlantiske solidariske termer, omend liberale medier i USA var overraskede over Obamas direkte appel om flere europæiske troppebidrag til Afghanistan.

"Kan nogen huske, at det nogensinde før er sket, at en amerikaner, som ikke er præsident, er rejst over Atlanten og bedt et andet land om dets soldater," spurgte f.eks. New York Times retorisk.

Men selv om der ikke var noget objektivt at sætte sin finger på, spekulerede analytikere på stribe alligevel weekenden over på, om ikke den 'Obamania', der har grebet Europas befolkninger, ville give bagslag for idolet selv.

"At være populær i udlandet er et tveægget sværd for en amerikansk politiker, som nemt kan vække mistænksomhed hos vælgerne derhjemme," skrev f.eks. Chicago Tribune lørdag. Konservative Wall Street Journal var enig:

"Det store spørgsmål er: vil al den kærlighed fra udlandet gavne ham eller skade ham, når det gælder de amerikanske vælgere, der skal til stemmeurnerne i november? For nogle er billedet af en politiker, der aktivt dyrker sin udenlandske støtte grund nok til at stemme imod den kandidat."

På blogmediet Politico lød det fra en anonym republikansk kampagnemager:

"Jeg ved ikke, hvad folk i Missouri vil synes, når de ser titusinde europæere skrige på Den Eneste Ene."

Fra McCain, der spiste på en tysk restaurant i staten Ohio samme dag som Obama holdt sin Berlin-tale, lød det da også:

"Jeg ville elske at holde en tale i Tyskland, men jeg vil sandelig foretrække at være USA's præsident frem for at gøre det som kandidat."

Folkets røst over Atlanten

McCain ville ikke selv vinde noget ved at tage til Europa som kandidat - med mindre man altså abonnerer på den trods alt absurde tese, at det er decideret positivt for en amerikansk præsidentkandidat at være ugleset blandt de europæiske befolkninger.

Meningsmålinger foretaget i både Tyskland, Storbritannien og Frankrig i sidste uge viser nemlig, at mellem 74 og 82 procent af vælgerne i de tre lande, foretrækker Obama.

Et noget andet billede får man i de amerikanske opinionsmålinger, hvor Demokraterne blot fører med mellem et til syv procentpoint.

I en specifik måling fra for to uger siden i Washington Post/ABC News, hvor vælgerne blev spurgt, hvem af de to kandidater, der ville være den bedste commander in chief, er McCain Obama totalt overlegen med 24 procentpoints (72 over for 48), og adspurgt hvem af dem, der ved mest om 'globale forhold', vinder McCain også stort med 16 procentpoints (72 over for 56).

"Amerikanerne vil gerne have, at deres præsident er mere populær i verden, men de ønsker ikke at vælge Europas præsident," bemærkede den republikanske strateg Vin Weber i Washington Post fredag.

Obamas udenrigspolitiske seniorrådgiver Susan Rice kalder de republikanske angreb for et billigt politisk trick:

"Vi anerkender naturligvis, at der til enhver tid kun er en amerikansk præsident, men der er rigtig meget, senator Obama og hans modstandere kan lære af at udveksle synspunkter og lytte til andres perspektiv på verden."

Bedst at være hadet?

Der var da også prominente politiske kommentatorer, der mente, at advarslerne var blæst totalt ud af proportioner.

Ariana Huffington skrev fredag på Huffington Post en artikel under overskriften "Fortæl mig lige igen, hvorfor det er dårligt for Obama, at han er populær hos vores allierede?"

"Absurd," svarer hun selv: "Selvfølgelig er der ingen, der på noget tidspunkt i medierne peger på, hvorfor det nu helt præcist er en fare for Amerika, hvis vores bedste allierede faktisk ikke, you know, hader os ... heldigvis forstår amerikanerne godt, at det er bedre at have en præsident, som bliver hyldet verden rundt end en, der er afskyet."

Skuffelsen lurer

Hvorom alting er, har europæerne en tendens til at forelske sig hovedkuls i de demokratiske kandidater. Det samme var tilfældet ved sidste valg, hvor Europa reagerede med målløs undren over amerikanernes valg af Bush.

Men Europa kan, som det respekterede ugeblad The Economist skrev i sidste uge, næsten ikke blive andet end skuffet over en præsident Obama, dels fordi forventningerne er urealistisk høje, dels fordi Obama på en række udenrigspolitiske kerneområder er decideret uklar - f.eks. på frihandel - og endelig fordi han har bevæget sig mod republikanerne på flere områder f.eks. på Irak-spørgsmålet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu