Læsetid: 4 min.

Atomaftalen, der bare ikke ville falde på plads

-Vi talte om den indisk-amerikanske atomaftale og om, hvor vigtig den var for vores respektive lande,- bekræftede USA-s præsident Bush (th) efter et møde med Indiens premierminister Singh (tv) under det netop afsluttede G8-møde. Men glæden blev kortvarig: Tirsdag trak Indiens venstrefløjspartier sine 59 parlamentspladser fra regeringskoalitionen i protest mod aftalen med USA.

-Vi talte om den indisk-amerikanske atomaftale og om, hvor vigtig den var for vores respektive lande,- bekræftede USA-s præsident Bush (th) efter et møde med Indiens premierminister Singh (tv) under det netop afsluttede G8-møde. Men glæden blev kortvarig: Tirsdag trak Indiens venstrefløjspartier sine 59 parlamentspladser fra regeringskoalitionen i protest mod aftalen med USA.

Jim Watson

Udland
10. juli 2008

Landet med en million mytterier, kaldte forfatteren V.S Naipaul Indien. Med de seneste dages begivenheder i New Delhi er vi oppe på en million og et.

De fire vestrefløjspartier, der igennem fire år har dannet regering sammen med Kongrespartiet, meddelte tirsdag, at de med deres 59 sæder i parlamentet trækker sig fra koalitionen i protest mod atomenergiaftalen med USA. De har tidligere advaret premierminister Manmohan Singh mod at indgå yderligere forhandlinger med Det Internationale Atomenergi Agentur, IAEA, om adgang til de indiske atomanlæg, men Singh har fortsat processen.

"Tiden er inde til et brud," sagde den karismatiske leder af Indiens Kommunistiske Parti ICP(M), Prakash Karat. Han har været blandt de hårdeste kritikere af den aftale, som tidligere viceudenrigsminister Nicholas Burns har betegnet som "det vigtigste, som Indien og USA er blevet enige om i landenes 60-årige forhold." - Aftalen om tæt strategisk samarbejde til gengæld for, at USA ophæver forbudet mod salg af nukleart materiale til Indien og dermed baner vejen for teknisk samarbejde og handel med atombrændstof mellem de to lande.

Utide

Dermed er den før så populære premierminister Manmohan Singh kastet ud i en overlevelseskamp, der kan ende med valg i utide - vel at mærke ualmindelig upassende utide.

Inflationen er på et år steget med 8,75 procent, den højeste i syv år, galopperende benzinpriser har sendt fire millioner lastbilschauffører i strejke og aviserne er spækket med historier om Indiens millioner af fattige familier, der har måtte droppe et måltid om dagen på grund af prisstigningen på ris.

Manmohan Singh holdt dog tirsdag fast i, at regeringen består og det relativt nye parti, det regionale Samajwadi Parti, kan levere en redningsplanke. Venstrepartiernes exit ventes at udløse en tillidsafstemning i parlamentet og de fire venstrepartier har endnu ikke afsløret, hvad de vil gøre.

Mere end energi

Men bogstavlegen i New Delhi ændrer ikke ved, at det, der så ud som en win-win stituation, har udviklet sig til en regulær politisk røvtur for Manmohan Singh og en bet for Præsident George W. Bush. Bush har længe været varm fortaler for et udvidet atomsamarbejde med Indien.

Den officielle begrundelse er, at samarbejdet vil hjælpe Indien til at tilfredsstille sit gigantiske energibehov og give den amerikanske atomindustri ordrer i bogen. Men flere eksperter peger på, at USA også ser store strategiske fordele i et stærkt nu-kleart Indien: som modvægt til Kina, garant imod en islamisk magtovertagelse i det skrøbelige Pakistan og en potentielt stærkere partner i kampen mod Taleban i Afghanistan.

Det er netop denne alliance, som venstrepartierne har reageret imod. Landet, der stod i spidsen for de Alliancefrie skulle ikke hoppe i seng med den måske mest belastede nation i verden anno 2008, lød argumentet.

Og det kan næppe komme bag på den sindige og kalkulerende sikh Singh, at det kunne gå, som det gjorde i tirdags. CPI(M) har været modstander af aftalen siden dens fødsel under præsident Bushs besøg i Indien i februar 2006 og i oktober sidste år truede Prakash Karat med, at venstrepartierne i regeringskoalitionen ikke ville vente "så meget som et døgn" med at trække tæppet væk under regeringen, hvis der blev indgået forhandlinger med IAEA om blandt andet inspektørers adgang til de indiske atomanlæg.

Han kunne have lagt aftalen på køl og have sagt til Washington, at demokrati jo er demokrati og at hans regeing var i fare for at falde. Det gjorde han ikke.

Røvtur

En årsag kan være pres fra Washington. I sidste måned sagde en talsmand, at tilbuddet måske var det sidste. Det er nemlig langt fra kun Singh, der har noget på spil. Falder aftalen, er det også en sur bet for præsident Bush, der ikke længere kan bruge atomaftalen med Indien til balancere de mange udenrigpolitiske fiaskoer i hans regeringstid.

De to statsledere mødtes til en samtale under det netop afsluttede G8-topmøde. "Vi talte om den indisk-amerikanske atomaftale og om hvor vigtig, den var for vores respektive lande," bekræftede George Bush. Aftalen var i overenstemmelse med det "indiske folks vilje - særligt den tænkende del af vores befolkning," sagde Manmohan Singh med slet skjult henvisning til de tro- og tankeløse kommunisters beslutning om at gå i protest.

Prisen

Men måske var der ingen grund til gravøl. Nok er det usandsynligt, at Bush som præsident når at vinke farvel til den første ladning uran, der sendes over søen mod Indien, men aftalen er så langt fra død. Det er sandsynligvis underordnet, om det er Barack Obama eller John McCain, der overtager posten efter Bush: På tværs af de politiske skel i Kongressen er der enighed om, at atomaftalen vil binde Indien strategisk til USA i al overskuelig fremtid og at den energi, som Indien selv producerer, giver mere til os andre på verdensmarkedet. Uanset truslerne vurderer man sandsynligvis i Washington, at lidt længere ventetid er det værd.

Det spørgsmål, der så står tilbage er, om IAEA og Nu-clear Suppliers Group (NSG) også mener, at aftalen er så vigtig, at man vil betale prisen i form af et gigantisk skred i de principper, der skal stoppe spredningen af A-våben. Anerkender de aftalen, vil det nemlig være første gang, at et land, der nægter at underskrive den internationale ikke-spredningsaftale NPT, får lov til at købe og sælge atomart brændstof og gear. NSG-Lande som New Zealand, Irland og Sverige har stillet sig på bagbenene, så det ser ud til en tur stejlt op ad bakke for Manmohan Singh.

En af de tænkende mænd i Indien må måske tænke sig om en ekstra gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her