Læsetid: 3 min.

Canada bedst rustet til klimaforandringer

De lande, der bidrager mindst til den globale opvarmning, har de dårligste forudsætninger for at klare følgerne, viser ny undersøgelse, der har Canada på førstepladsen, og Danmark som nummer fire
Afrika er dårligst rustet til følgerne af den globale opvarmning, mens Canada og Norvesteuropa vil klare sig bedst, viser ny undersøgelse. På billedet er EU's klimaministre samlet om Nobelprismodtager Rajendra Pachaur, formand for FN's Mellemstatslige Klimapanel (IPCC).

Afrika er dårligst rustet til følgerne af den globale opvarmning, mens Canada og Norvesteuropa vil klare sig bedst, viser ny undersøgelse. På billedet er EU's klimaministre samlet om Nobelprismodtager Rajendra Pachaur, formand for FN's Mellemstatslige Klimapanel (IPCC).

Dominique Faget

5. juli 2008

En gruppe øer med stort potentiale for at udvikle sig til et turistparadis er blevet udpeget som den nation i verden, der står værst rustet til at modstå de skadelige følger af klimaforandringer.

Comoro-øerne i Det Indiske Ocean mellem Mozambique og Madagaskar bliver i en netop udgivet videnskabelig rapport fremhævet som det mest sårbare over for den globale opvarmnings fremtidige påvirkninger, såsom kraftigere og hyppigere storme, stigende verdenshave og tørke. I modsatte ende af samme skala ligger Canada, der er det land, man gør klogest i at udvandre til, hvis man vil være klimaoverlever - men også Nordvesteuropa er godt rustet til klimaforandringer.

Rapporten og dens rangliste over 168 lande er verdens første indeks over sårbarhed for klimaforandringer, og er udarbejdet af Maplecroft - et britisk analyseinstitut, som har specialiseret sig i at kortlægge risici.

De rige klarer sig bedst

Af de ti mest sårbare lande ligger de otte i Afrika, og kontinentet er dermed den mest sårbare region i verden. Kun fem ikke-afrikanske lande er placeret blandt de 20 lavest rangerende: Yemen, Afghanistan, Haiti, Pakistan og Nepal.

De højtudviklede lande slipper med færrest skrammer. Efter Canada ligger Irland, Norge, Danmark og Sverige, mens Storbritannien ligger på en tolvteplads, umiddelbart efter USA. Overraskelsen i top-20 er Uruguay på niendepladsen, der er den eneste godt placerede nation uden for den sædvanlige gruppe af rige, vestlige lande.

Det banebrydende ved den nye undersøgelse er, at den ikke beskæftiger sig med selve følgerne af den globale opvarmning, som FN's Mellemstatslige Klimapanel har afdækket de seneste to årtier, men i stedet fokuserer på, hvor gode forudsætninger landene har for at indrette sig på dem. "Det er sårbarheden i det enkelte land, vi har interesseret os for. Vi stiller spørgsmålet: Hvis den og den klimaforandring indtræffer, hvor hårdt ramt vil det pågældende land så blive," siger Andy Thow, en af rapportens forfattere.

Sårbarheden bliver analyseret ud fra seks forskellige indikatorer: Økonomi, naturressourcer og økosystemer, fattigdom, udvikling og sundhed, landbrug, befolkning, boligforhold og infrastruktur, hvortil kommer institutioner, regeringsform og social kapital. Beregningerne munder ud i en samlet score på en skala fra 1 til 10, hvor 1 er mest sårbar og 10 er mest sikker. Comoro-øerne opnår 1,21 points, mens Canada topper med 8,81.

"For Comoro-øerne er kombinationen af de enkelte faktorer værre end for noget andet land, især inden for landbrug, naturressourcer og økosystemer ser det rigtig skidt ud," siger dr. Thow.

Presset på naturressourcerne er ekstremt højt på øerne, og tilpasningsevnen i forhold til klimaforandringer er meget begrænset. Det er f.eks. dårlig jordkvalitet, lavt afgrødeudbytte, og pres på vandressourcer, der i kombination med en hastigt voksende befolkning giver den primære begrænsning af tilpasningsmulighederne.

"Canada er til gengæld glimrende rustet til at tilpasse sig klimaforandringer. Presset på naturressourcerne er lavt, befolkningstætheden er lav, den geografiske udstrækning er stor og det samme er landbrugets produktionsevne, hvortil kommer en sund økonomi, en god folkesundhed og fortræffelige offentlige institutioner."

Dr. Thow påpeger dog, at skønt Maplecrofts analyser viser, at Canada har gode muligheder for at leve med effekterne af klimaforandringer, kan landets vilde natur og dyreliv blive hårdt ramt af de meget store forandringer, som er forudsagt og allerede er i færd med at ske i det arktiske område.

Han fremhæver også, at Comoro-øerne sammen med Tchad er det land i verden, der udleder mindst CO2 pr indbygger. Det er altså det land, som har bidraget allermindst til den globale opvarmning, det står til at lide mest under følgerne.

© The Independent og InformationOversat af Niels Ivar Larsen

Mere i dag side 28

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jakob Schmidt-Rasmussen

Vi udnytter kun en minimal brøkedel af den vedvarende forureningsfri energi, der kan fremstilles. Solfarme i sydeuropa, Indien, Asien, Australien og Afrika.

Geotermisk energi, hvor det kan betale sig. Vind- og bølgeenergi, hvor det kan betale sig. Biofuel fra alger og havplanter. Biogas fra organisk affald og menneske- og dyreafføring. For slet ikke at tale om muligheden for kunstig fotosyntese, som projektet Helios forsøger at udvikle med danske deltagere.

Osvosv: der er et nætrmest ubegrænset potentiale for at skaffe os mere. billig energi, uden at forurene.

Desuden kan energieffiktiviteten øges: "Om blot to år starter Volkswagen en mindre produktion af VW 1l, en mango-formet, to-personers-bil, der kan køre 100 kilometer på en liter diesel. Karossieret i kulfiber og magnesium holder vægten nede på 300 kilo.

Af Thomas Djursing, onsdag 02. jul 2008 kl. 16:58

Galleri: VW 1L kører 100 kilometer på en liter diesel Volkswagen tager tilløb til at give de stigende oliepriser baghjul med en aflang to-personers bil, der kan køre 100 kilometer på en liter brændstof.

Den første prototype på bilen som VW også benævner 1l, blev allerede fejret i et triumftog, da den blev fremvist ved firmaets generalforsamling i 2002. Dengang forudsagde Volkswagen, at produktionen ville begynde, når den prisen på den lave kulfiberkarrosse var faldet fra over en kvart million til under 40.000 kroner. Det ville ske omkring 2012, mente den tyske bilproducent.

Nu kommer bilen på gaden et par år tidligere, mener britiske Car Magazine Online at vide uden at ville afsløre sine kilder. Men der bliver langt fra tale om masseproduktion. For den skal bygges af VW’s egne, tyske prototypeafdeling, og den kan ikke spytte flere end 1.000 biler af samlebåndene om året.

Prisen for vidunderet bliver et sted mellem 150.000 og 225.000 kroner, gætter de britiske biljournalister ..."

Det der er brug for, for at løse energikrisen, der i virkeligheden er en teknologisk krise, er mere viden og et højere teknolginiveau. Men selvfølgelig skal der også en holdningsændring til i vores opfattelse af, hvad rigdom og hvad et godt liv er.

Løsningen er IKKE et lavteknologisk, ritualstyret samfund, som Holmskjold tilsyneladende mener, for verdens befolkning vil blive ved med at vokse voldsomt, hvis folk i u-landene bliver ved med at forsøge at løse individuelle fattigdomsproblemer, ved at føde flere børn, end samfundets tekologiniveau kan bære.

Vi bør bruge mere tid på hinanden og folk i u-landene bør bruge mere tid på uddannelse og arbejde.

Jakob Scientology-Schmidt:

"Det der er brug for, for at løse energikrisen, der i virkeligheden er en teknologisk krise, er mere viden og et højere teknolginiveau."

Og det er vel en krise som muslimerne står bag, eller hvad?

Niels Ivar Larsen

Det eneste islam har til fælles med de økologiske bevægelser er farven på dens grønne fane. Den muslimske lande har ganske vist i nyere tid ikke selv udviklet teknologi af betydning, men de har ingen skrupler ved at importere den og bruge den.

Ja de er nogle rene sataner de dersens muslimer - Ikke sandt, Niels Ivar Larsen?

Du lyder efterhånde som en lidt mere velformuleret udgave af Jakob Schmidt-Rasmussen...

Niels Ivar Larsen

Selvfølgelig er muslimer ikke sataner, de er så mange andre ting, men økologiske frelsere, det er de i al fald ikke. Det var bare det, jeg prøvede at sige. Der er slet ikke nogen økologisk tænkning i moderne islamisk teologi, det er slet ikke det aspekt, som interesserer Allahs disciple, og da heller ikke ekstremistiske islamister som bin laden eller hizb-ut-tahrir. De olieproducerende muslimske lande vil også meget heller sælge olie til Vesten end de vil redde klimaet. Global opvarmning er ikke noget tema i den muslimske forestillingsverden.

Jakob Schmidt-Rasmussen

Selvfølgelig er muslimer ikke sataner, de er så mange andre ting, men økologiske frelsere, det er de i al fald ikke ...

Prøv at læse om den nye økologiske by Masdar: In April 2006, Abu Dhabi took a bold and historic decision to embrace renewable and sustainable energy technologies.

As the first major hydrocarbon-producing nation to take such a step, it has established its leadership position by launching Masdar, a global cooperative platform for open engagement in the search for solutions to some of mankind's most pressing issues: energy security, climate change and truly sustainable human development.

Læsmere på: http://www.masdaruae.com/