Læsetid: 3 min.

Canada ønsker ikke amerikanske desertører

Under Vietnamkrigen blev de modtaget med åbne arme. Men i dag kan amerikanske desertører ikke længere regne med at finde et helle i Canada
Ifølge New York Times har indtil videre 50 amerikanske soldater søgt til Canada, før de blev sat på et fly med kurs mod Irak. Men de skal ikke regne med samme behandling, som Vietnam-desertørerne i sin tid fik. I øjeblikket er det canadiske retssystem i færd med at afgøre, hvad Canada skal stille op med de uønskede, flygtede soldater.Billedet her, taget af den amerikanske hær, viser et pansret amerikansk militærkøretøj foran et C-17-transportfly på en base nord for Bagdad.

Ifølge New York Times har indtil videre 50 amerikanske soldater søgt til Canada, før de blev sat på et fly med kurs mod Irak. Men de skal ikke regne med samme behandling, som Vietnam-desertørerne i sin tid fik. I øjeblikket er det canadiske retssystem i færd med at afgøre, hvad Canada skal stille op med de uønskede, flygtede soldater.Billedet her, taget af den amerikanske hær, viser et pansret amerikansk militærkøretøj foran et C-17-transportfly på en base nord for Bagdad.

Julianne Showalter

16. juli 2008

Desertører var velkomne. Og de såkaldte 'draft dodgers', altså dem, der rendte fra deres indkaldelse, ligeså. Under Vietnamkrigen fik de alle lovlig indvandrerstatus i Canada. Enten ved at søge, når de dukkede op ved grænsen, eller bare når de var nået ind i landet. Canadas premierminister, Pierre Elliott Trudeau, havde nemlig erklæret, at Canada skulle være et sikkert tilflugtssted frit for militarisme.

Tallene er usikre, men Victor Levant, der har skrevet om Canadas rolle i Vietnamkrigen, anslår i New York Times, at ca. 12.000 desertører og omkring 20.000 'draft dodgers' benyttede sig af muligheden.

I dag er Canada igen mål for amerikanske desertører. Og denne gang rejser soldaterne, fordi de opfatter krigen i Irak som ulovlig og nyttesløs.

Ifølge New York Times har cirka 50 søgt om flygtningestatus. Men Lee Zaslofsky fra War Resisters Support Campaign, der huser desertørerne og yder dem juridisk hjælp, siger til tidsskriftet The Nation, at der nok opholder sig omkring et par hundrede amerikanske krigsmodstandere - som deres tilhængere kalder dem - i Canada på nuværende tidspunkt. Zaslofsky deserterede i øvrigt selv til Canada i 1970 og er i dag canadisk statsborger.

Kunstige flygtninge

Krigsmodstanderne/desertørerne har brug for al den støtte, de kan få. For selvom den canadiske regering ikke støtter Irakkrigen og endnu ikke har deporteret en eneste desertør, er desertørerne ikke længere velkomne. Som det konservative parlamentsmedlem Laurie Hawn ifølge New York Times sagde under en debat i parlamentet:

"Hvorfor kæmper de ikke mod deres eget juridiske system? I stedet for at være kunstige flygtninge i Canada?"

Til samme avis udtalte Michael Byers, der er professor i jura og politik ved University of British Columbia, at den canadiske regering tydeligvis ikke ønsker at genere den amerikanske regering på dette område.

For at opnå midlertidig lovlig status skal desertørerne defineres som flygtninge, og det kræver, at de er politisk, religiøst eller racemæssigt forfulgt i deres hjemland, eller at de kan bevise, at de er i livsfare, hvis de vender hjem. Udsigt til tortur eller anden grov fysisk overlast kan også udløse flygtningestatus. Ifølge New York Times har de canadiske myndigheder krævet omkring ni desertører deporteret, hvilket har medført en stribe retssager, der nu udkæmpes rundt om i landets retssale.

Det står til gengæld ikke helt klart, hvad der venter de amerikanske desertører, når eller hvis de vender tilbage til USA. I sidste uge udtalte major Banks fra den amerikanske hærs public affairs-kontor til The Nation, at afhoppere fra Irakkrigen ikke har tilbragt mere end tre måneder i fængsel. Men han tilføjede også, "at siden vi er krig, kan du også risikere dødsstraf".

I denne søndags udgave af New York Times ville han til gengæld ikke udtale sig om, hvad der måtte ske eller ikke ske, hvis desertøren James Corey Glass tvinges tilbage til USA. Glass, der er blandt de cirka ni, der kæmper for at undgå deportation, fik netop i onsdags at vide, at han kan blive i landet, mens han appellerer sin sag.

Dengang og nu

Mens Glass og de andre venter, fortsætter War Resisters Support Campaign sit arbejde. Blandt andet ved at arrangere demonstrationer som dem, der blev afholdt i flere canadiske og amerikanske byer den 10. juli. På organisationens hjemmeside kan man klikke sig ind til en lille video fra Toronto, hvor der blev dannet en menneskekæde fra det amerikanske konsulat til forbundsdomstolen. Demonstranterne råbte "Hey, hey, let them stay!", mens de opmuntrede bilerne, der susede forbi, til at dytte, hvis de var enige. Ifølge videoens lydside var der stor opbakning. Et flertal udenom den konservative regering har også udtrykt ønske om at give desertørerne asyl, men foranstaltningen er ikke juridisk bindende, og regeringen har indtil videre valgt at ignorere den.

Men selvom et flertal i parlamentet støtter desertørerne, selvom bilerne dytter beredvilligt, og selvom den canadiske befolkning i det hele taget ikke bakker særligt op om Irakkrigen, ja, så kan offentlighedens interesse for desertørene ikke rigtig måle sig med engagementet under Vietnamkrigen.

Den liberale parlamentariker Bob Rae siger til New York Times, at det nok har et og andet at gøre med, at de nye tilrejsende meldte sig frivilligt til hæren. Men Rae siger også, at canadierne alligevel støtter, at der bliver draget særlig omsorg for desertørerne.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu