Læsetid: 2 min.

EU giver fiskere milliarder i oliekompensation

Stigende oliepriser får EU til at give brændstof-slugende trawlfiskere milliardtilskud. Miljøfolk protesterer, men hvis EU og ikke nationalstaterne administrerer ordningen, er der håb, vurderer forsker
Trawl-fiskere som disse får nu penge til brændstof af EU.

Trawl-fiskere som disse får nu penge til brændstof af EU.

Stephane Mahe

Udland
17. juli 2008

De stigende oliepriser fik fiskere, vognmænd og andre benzinslugende erhverv til at brænde dæk af i de europæiske hovedstader i foråret, og nu har EU for første gang reageret med en hjælpepakke til 600 millioner euro til fiskeriet. Støtten tilfalder den mest brændstofslugende del af branchen: Trawlerne, der trækker tonstunge trawl gennem havet for fuld motorkraft.

"Det er stupidt at støtte den mest energislugende part af fiskefartøjerne i stedet for at bane vejen for et mere bæredygtigt fiskeri," siger Knud Andersen, der er formand for Foreningen Levende Hav. Men det er for tidligt at sige, ifølge Anders Chr. Andersen, der er lektor i energi- og miljøøkonomi ved Roskilde Universitet.

Den nye ordning kan indeholde kimen til en omstrukturering af den europæiske fiskeriflåde til mere energivenlige fartøjer, "men ikke hvis medlemslandene får lov til at administrere ordningen, for så sker der ikke så meget," pointerer han.

Gammelt problem

Fiskerierhvervet stillede sig først i kø for at modtage støtte, efter at oliepriserne steg, men det er ikke fordi, fiskere bruger mere brændstof end andre erhverv. Der er i forvejen for mange fiskere til at fiske for få kvoter, og de stigende oliepriser har derfor gjort et allerede eksisterende problem endnu værre.

Danske fiskere har afstået fra at brænde dæk af i gaderne, da Danmark artigt efterlevede en EU-reform fra 2002 og reducerede flåden fra 1200 til 800 fartøjer. Den mængde fisk, danske fartøjer må fiske, svarer til nogenlunde til antallet af fartøjer, men sådan er det ikke for de sydeuropæiske flåder i Frankrig, Spanien, Portugal og Italien. Her blev der aldrig skåret ned i fiskeflåden i samme grad.

Men det kan den nye ordning, som EU's fiskeriministre vedtog tirsdag aften, måske råde bod på. De 600 millioner euro kan man kun få del i, hvis over 30 procent af ens omkostninger går til brændsel. Og det betyder, at det er de kraftigt brændstofslugende trawlere, der først og fremmest får del i tilskuddene. Til forskel fra reformen fra 2002 er muligheden for at få del i pengene direkte betinget af, at landene omstrukturerer deres fiskeflåder til mere energibesparende skibe, samt at de reducerer flåderne med 30 procent inden 2012. Det skulle på længere sigt bringe fiskeflådens størrelse på linie med fiskebestandens størrelse og bringe erhvervet ud af den økonomiske krise.

'Brug net i stedet'

Men ifølge Anders Chr. Andersen er det endnu uklart, hvem der skal administrere ordningen:

"Indtil videre har det været vanskeligt at gennemføre en regulering af fiskeriet igennem EU, fordi man overlod for meget til medlemsstaterne, som lod stå til. Denne ordning har potentiale, hvis EU styrer den, men indtil videre ser det ikke sådan ud."

Ifølge formanden for Foreningen Levende Hav, Knud Andersen, er der dog intet positivt at finde i den nye ordning, fordi trawlfiskeriet vil blive ved med at være et problem.

"Det er meget mere skånsomt for fiskebestandene og klimaet at sætte net ud. Så kommer fisken til nettet, i stedet for at fiskeren skal bruge enorme mængder energi på at trække nettet gennem havet. I stedet for at give trawlerne socialhjælp bør man tage skridtet fuldt ud og omstrukturere fiskeflåden til bæredytigt fiskeri." siger Knud Andersen.

Kun Danmark og Sverige stemte imod aftalen, mens seks lande undlod at stemme.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kurt Svennevig Christensen

Forskeren Anders Chr. Andersen kommentarer i denne sag er et udmærket eksempel på hvorledes fjernheden fra virkeligheden kan fjerne virkeligheden, hvis der vel at mærke er magt bag fjernheden. Det er det i Bruxelles og de nationale regeringer hvor fIskeripolitik og forvaltningen af fiskeriet foregår på papiret og når virkeligheden trænger sig på bliver den enten ignoreret eller som i denne sag her støttet.

Hvorfor - fordi stigende oliepriser forstår vi alle, her kan alle være med, hvorimod mit krav om at få fjernet de store trawlere og taget vare om det fiskeri som foregår skånsomt mod natur og ressourcer, måske indeholder noget politisk. Han er sku nok en af de der smagsdommere, så vi vælger det sikre og holder med magten.

Men der er altså denne verden til forskel på det vi begriber fra papiret og så fiskeriet. Danmark har reduceret sin flåde ja, men ikke under og med ædle motiver, men fordi de store trawlere og deres kvoteselskaber var ved at gå fallit. Ligesom det skete på Island. Der bliver færre og færre fartøjer i EU og de blive større og større og gælden stiger og stiger - det er fakta.

Og presset på fiskebestandene stiger, det er fakta. Og hele fiskeriet fra hav til bord oplever i disse år en industrialisering uden lige. Større og større mængder af fisk transporteres til Kina og andre lande som kan forarbejde fisken billigt og så sende dem tilbage til EU. Den udvikling er kun mulig med den udvikling vi ser i fiskeriet, større og større fartøjer hvor det er mængden målt i tons fisk det hele handler om.

Det er en udvikling lig med den der er sket i landbruget. Når prisen på svin falder 10 øre/kg så så går de store svineindustrier fallit. Når prisen på fisken falder, hvad den gør, og prisen på olien stiger, så går de store fallit, mens de mindre og mere traditionelle fartøjer fortsætter med at fisk, det rører dem ikke så meget. De lander vores daglige fisk, men der bliver færre og færre af dem.

Nu siger denne forsker og sikkert med andre forskere, at de mange mia. i støtte til de store kan blive af det gode, hvis pengene vel at mærke administreres af EU! Det er mystiske forestillinger. Jeg for min part kan ikke ser noget fornuft overhovedet i den offentlige støtte til fiskeriet.

Og igen Danmark har ikke reduceret i antallet af fartøjer for at redde havet og dets ressourcer, det har Danmark gjort for at få koncentreret kvoterne på få fartøjer for derigennem at kunne stiller sikkerhed for de mange mia. fiskerne må låne for at kunne gøre nytte af EU støtten.

"Fiskerierhvervet bruger ikke mere olie end andre erhverv" påstår artiklen. det er en underlig sammenligning. Olieforbruget i fiskeriet hænger uløseligt sammen med om det kan betale sig at hive fisken op af havet og med hvilke metoder? Der var en biologisk fremgang i tobisbestanden, men fiskeriet af den lille olie holdige fisk, giver underskud, fordi motorens behov for olie overstiger det man kan klemme ud af tobisen.

Den dyre olie, betyder som Knud fra Levende Hav siger det, at fisken selv må svømme i nettet. Det er naturens grundlov og intet andet. Men den virkelighed kan forskeren ikke bruge til noget, den er for uforudsigelig, derfor er det bedre at opfinde sin egen.

Steen Rasmussen

Kirsten Sterlings artikel viser, hvordan man prioriterer stoffet på avisen. Først og fremmest drejer det sig om at sætte Unionen i et godt lys. Og når substansen i den indførte støtte, som på ingen måde kan komme andre end de mest energitunge fangstmetoder til gode, og dermed gå direktie imod det der er hensigtsmæssigt inden for det, der har med energibesparelse, klimaproblemer og skånsomt fiskeri, så slår man hellere ti knuder på sig selv, frem for at sige det som det er: Unionen er ikke for alvor fokuseret på de problemer avisen i øvrigt gerne vil have læserne til at tro man tager alvorligt på avisen. Unionen sigter kun på den hurtige popularitet, de store penge nu og her. Alt det andet er snik snak. Avisen skriver og røven går.
I øvrigt godt skrevet Kurt Bertelsen

Kurt Svennevig Christensen

Kære Steen Ole, fiskeriforvalterne ser det skånsomme fiskeri som en fejl i systemet. Det er EU systemet, kommissionen og al dets væsen, men det er ligeså meget de enkelte landes regeringer og i fiskeriet er det lig med embedsværket.

For der er reelt ingen politik i det europæiske fiskeri, bortset fra lande som Spanien, Island og Norge. Danmark burde som en af de store spillere på fiskeriområdet også have en fiskeripolitik, men det har vi ikke.

Vi har en gruppe meget gamle i gårde mænd og og et par kvinder, som har siddet og administreret fiskeriet i mange år. De har selv opbygget alle de naturødelæggende fiskeriformer vi stadig slås med; de har vedligeholdt et overfiskeri og et ulovligt fiskeri som hvis det kom for dagens lys, ville være en af de helt store skandaler i den offentlige danske forvaltning.

Og alene fordi de og deres kollegaer i EU har tilladt alt dette gennem årene, vil det også fortsætte. Det stopper ikke før politikerne tager ansvar og det gør de ikke, for de gider ikke fiskeriet. Og i den sag er der ingen af partierne i Folketinget som kan frasige sig ansvaret.

Det er systemet som smadrer det gode fiskeri. Systemets mænd og kvinder som ikke kan leve med det "naturlige fiskeri", de forstår det ikke. De vil/skal/er sat til at styre fiskeriet og for at kunne det må de kunne forstå det. Derfor må de selv skabe fiskeriet. De fik tilsigtet/utilsigtet det er ligegyldigt, opbygget et helt igennem naturstridigt fiskeri og sammen med det, og sammen med det selvfølgelig "sandheden" om den grådige fisker der tømmer havet for alle fisk.

Men det sørgelige i den historie er, at denne "fisker" som systemet skabte på under 25 år, først og fremmest er og bliver nødt til at være investor og bogfører, før han kan være fisker.

Fiskeren som blot fisker for at leve er ved at være udryddet sammen med de fiskebestande som systemet tog ejerskabet over 1983, da EU fik en fælles fiskeriforvaltning. Tilbage bliver de få som lever for at fiske.

Det er de tvunget til, de har ikke længere noget valg. De solgte deres fiskeri til systemet og bankerne og dermed også mistet den for en fiskers vigtigste energi - friheden.