Interview
Læsetid: 3 min.

'Europa må opdrage på USA i Mellemøsten'

Robert Fisk har haft Syriens udenrigsminister, Walid Moallem, på tomandshånd - uden at få klart svar på, hvem der myrdede Rafik Hariri, og hvornår Syrien vil respektere Libanons suverænitet - til gengæld fik han en moralprædiken
-Flere libanesiske ledere insisterer på offentligt at beskylde Syrien for at stå bag en mængde problemer, som vi ikke har nogen skyld i,- siger Syriens udenrigsminister, Walid Moallem, i et interview med Robert Fisk. Billedet her er fra et møde med FN-s Mellemøst-udsending i juni.

-Flere libanesiske ledere insisterer på offentligt at beskylde Syrien for at stå bag en mængde problemer, som vi ikke har nogen skyld i,- siger Syriens udenrigsminister, Walid Moallem, i et interview med Robert Fisk. Billedet her er fra et møde med FN-s Mellemøst-udsending i juni.

YOUSSEF BADAWI

Udland
16. juli 2008

PARIS - Walid Moallem læner sig frem i den bløde stol i Hotel Intercontinentals vestibule.

"Det er alt sammen til citat," udbryder han. Sådan er det ofte. Syrerne kan være ganske direkte, når man mindst venter det. Og Syriens udenrigsminister er en af Damaskus' topforhandlere og en mand, som kender Israels diplomater næsten lige så godt, som de kender sig selv, og i det hele taget til fulde forstår Mellemøstens faldgruber.

- Sig det nu - hvem var det, der slog Rafiq Hariri ihjel?

Moallem sætter en dyster grimasse op og griber efter et eller andet i sin inderlomme. Hans kødfulde hånd dukker op igen, knugende om et bundt bleggrønne syriske 100 punds-sedler.

"Hvis du har svaret, må du få alle mine penge," siger han.

Han øjner måske nok onde hensigter hos Syriens fjender, men han vil ikke selv tale ondt om nogen, især da ikke franskmændene.

"Vi er ved at opbygge et nyt tillidsforhold til franskmændene," siger han. Syrien vil gerne samarbejde i bestræbelserne på at afværge og forebygge den illegale invandring, bekæmpe "det, som I vesterlændinge kalder for 'terrorisme'", og udvikle et nyt økonomisk partnerskab. Tilmed har Moallem også en tilbøjelighed til at tale i moraliserende vendinger:

"Som europæere har I en moralsk pligt til at opdrage på USA. Hvis først de holder op med at høre efter, hvad I siger, vil de heller ikke lytte til os. Så vil de fortsætte med at begå fejl på fejl."

- Jeg tror ikke, de har tænkt sig at høre efter ...

"Da vi i sikkerhedsrådet markerede vores modstand imod invasionen af Irak, reagerede amerikanerne ved at forsøge at isolere Syrien. Vi ved, at USA er en supermagt, og at mange lande foretrækker at følge dets politik uden at stille spørgsmål. Hertil siger vi: 'Vi har en anden mening.' Vi tilhører en region, som befinder sig midt i stormens øje. USA ligger 10.000 km væk. Vi er direkte involveret i og påvirket af de regionale problemer. Og det er vores opfattelse, at dialog, trods vores uoverensstemmelser, er diplomatiets væsentligste redskab. Præsident Assads budskab til Frankrig er, at den gamle politik er slået fejl, og kun dialog kan bringe en løsning på de vanskelige spørgsmål."

- Men hvordan går det så med at få åbnet en syrisk ambassade i Beirut og en libanesisk i Damaskus?

"Vi nåede i princippet til enighed om at optage diplomatiske relationer. Beklageligvis har forholdet mellem vores regering og den libanesiske lige siden været dårligt. Flere libanesiske ledere insisterer på offentligt at beskylde Syrien for at stå bag en mængde problemer, som vi ikke har nogen skyld i."

- Kunne disse problemer være attentater?

" ... som vi ikke har nogen skyld i," tordner Moallem igen.

"Og beviser for deres anklager har de ikke engang fremlagt. I en så negativ atmosfære kan man ikke etablere diplomatiske forbindelser. Men efter Doha-aftalen (som giver den pro-syriske opposition vetoret imod den nuværende regerings beslutninger, og som skal føre til en libanesisk enhedsregering, red.) håber vi, at der kan genskabes en positiv atmosfære. Så kan vi tale om, at vi er to stater, to uafhængige og suveræne stater i et jævnbyrdigt forhold, hvor begge sider har et krav på at få respekteret deres vilje."

- Og hvad så med tribunalet, der skal finde frem til Hariris mordere? Hvad havde Assad og Sarkozy at sige om det?

"Det spørgsmål blev overhovedet ikke nævnt," svarer Moallem.

"Den franske præsident bad præsident Assad om at hjælpe og udnytte sine relationer til Iran i forhold til det iranske atomprogram. Det er væsentligt, at iranerne kan få verdensoffentligheden til at indse, at deres atomprogram er fredeligt ... Vi er absolut modstandere af et atomart, biologisk eller kemisk våbenkapløb i vores region."

- Hvad skulle Israels mystiske bombetogt i Syrien for nylig så til for?

"Det var et militært område, der blev bombet," siger Moallem tøvende og tilføjer så:

"Jeg kan forsikre dig om, at hvis det havde været et atomart anlæg, så ville angrebet have efterladt stråling. Tror du virkelig, at vi ville invitere IAEA's inspektører fra Wien til at komme og undersøge stedet, hvis vi havde haft til hensigt at udvikle a-våben?"

Moallems pundsedler ligger stadig på bordet. Men hvor længe endnu?

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her