Læsetid: 3 min.

Forsvarets materielbeholdning er i dyb krise

Det er umuligt at uddanne soldater i det rette udstyr inden de sendes til krigen i Afghanistan, erkender forsvarsministeriet i internt notat. Kritikken har været undervejs et halvt år
Den danske ISAF-styrke kunne have gavn af Merlin-helikoptere, der kan løfte 20-25 mand ad gangen. Nu råder man over Fennec-helikoptere, der efter pansring nu er så tunge, at hver af dem kun kan medføre en passager på 75 kilo.

Den danske ISAF-styrke kunne have gavn af Merlin-helikoptere, der kan løfte 20-25 mand ad gangen. Nu råder man over Fennec-helikoptere, der efter pansring nu er så tunge, at hver af dem kun kan medføre en passager på 75 kilo.

Henning Bagger

5. juli 2008

Forsvarsministeriet erkender nu i internt notat, at det er et problem, at soldater ikke bliver uddannet i det rette udstyr inden de skal i krig i Afghanistan. Ifølge notatet, som Weekendavisen offentliggjorde uddrag af i går, vurderer ministeriet at "forsvaret ikke kan (...) uddanne personel med det udstyr, som de senere får udleveret ved udsendelse." Det har ifølge notatet såkaldt "operative konsekvenser" og det kan kaptajn Jesper Olsen tale med om. Han var eskadronchef for nyuddannede soldater i Helmand-provinsen tidligere på året.

"Man skal ikke bruge tid i missionsområdet på at blive fortrolig med sit udstyr," sagde kaptajn Jesper Olsen til Information i sidste uge.

"Soldaten skal ikke tænke på, om hans lasersigte virker, eller hvad den røde lampe betyder, der pludselig blinker i instrumentbrættet. Han skal have fokus på opgaven, og det får han kun, hvis han føler sig klar."

De 140 konstabelelever, der i øjeblikket er under uddannelse og skal til Afghanistan til august, mangler de relevante radioer, mortérer, maskingeværer, elektronik mod vejsidebomber samt køretøjer.

Dyb krise

Kritikken er ikke ny. For et halvt år siden kunne Berlingske Tidende berette om en deling på 128 frustrerede soldater fra Gardehusarregimentet, der blev sendt til Afghanistan i løbet af januar i år. Under deres uddannelse kunne de ikke øve sig på radioer og andet materiel.

"Det kan da godt lade sig gøre at efteruddanne soldaterne i Afghanistan. Men det her er alligevel ikke godt nok, og det ved forsvaret jo også," sagde formand for hærens Konstabel- og Korporal Forening (HKKF), Flemming D. Vinther dengang.

Men problemerne har vist sig at være endnu mere dybdegående ifølge forsvarsministeriets eget notat. Udover manglen på det rette udstyr herhjemme, er beholdningen af reserver så tynd, at soldater, der mister udstyr i Afghanistan ikke kan få det erstattet hurtigt nok.

Da to anonyme overkonstabler i starten af april til avisen 24timer beretter om hvordan 14 nye Piranha-kampvogne kører rundt i Helmand-provinsen med alvorlige fejl, såsom defekte våbensystemer, afvises kritikken fra Hæren Operative Kommando (HOK).

Om Piranha-kampvognen skriver forsvaret i dag, at "rådighed over materiel til uddannelse er ikke tilstrækkelig. Reservedelssituationen er ikke tilfredsstillende. Erstatningsmateriel er ikke til rådighed."

Udover manglen på Piranha-kampvogne til uddannelse mangler forsvaret også standardgeværet M95 samt udstyr til kamp i mørke, tunge maskingeværer, felthospitaler, laserudstyr til kampvogne og infanterikøretøjer samt hærens taktiske radiosystem TACSAT.

Massivt frafald

Personalemanglen i forsvaret er et kendt problem, men ifølge notatet er det især et problem at fastholde de befalingsmænd, der varetager uddannelsen af soldater til udsendelse samt ledelsen i krig.

Ifølge kaptajn Jesper Olsen, der varetager uddannelsen af 140 konstabler er det simpelthen for besværligt at kæmpe med materielmanglen samt det faktum, at uddannelsen er for kort til at forberede soldaterne til udsendelse:

"Det gør man kun én gang i livet," sagde han til Information i sidste uge.

Ifølge notatet betyder manglen på materiel ikke kun flaskehalse i uddannelsen, tidstab og merarbejde, problemerne påvirker også "motivationen hos de enheder, der står foran udsendelse."

Underbudgetteret

Forsvarsministeriets notat er stilet til den Forsvarskommission, der skal stille forslag til næste års forsvarsforlig. Og ifølge notatet er der i øjeblikket ikke penge nok. Det var målsætningen i forsvarsforliget fra 2004, at Danmark skal kunne stille 1.500 soldater til både høj- og lavintensive operationer, men da operationerne i Irak og Afghanistan har været højintensive, har det udhulet reserverne.

Udgifterne til materiel er steget med 60 procent mellem 2002 og 2007 og det har de 900 millioner kroners ekstrabevilling til internationale missioner ikke kunnet matche.

Som situationen er nu vil "manglen på reservedels-beholdninger skabe vanskeligheder for driften (af forsvaret) flere år frem," ifølge notatet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu