Læsetid: 2 min.

Globaliseringens bagside

Globaliseringen har haft en række negative konsekvenser som hidtil er blevet overset, konkluderer FN-rapport
Udland
29. juli 2008

"Det var tidligere opfattelsen, at globaliseringen ville bidrage positivt til levestandarden for alle, men som tiden går, bliver det stadig mere klart, at globaliseringen har en bagside."

Sådan konkluderer en rapport fra FN's Økonomiske Kommission for Europa i Génève. Rapporten Does Globalisation Make Sense? (Giver Globaliseringen Mening?, red.) gennemgår de økonomiske, sociale og politiske konsekvenser af globaliseringsprocessen.

"Globaliseringen er den store fortælling i vor tid, men der er megen forvirring, om hvori processen egentlig består og om hvorvidt, der er tale om et nyt fænomen," siger rapportens hovedforfatter Moroslav Jovancovic, til Information.

"Globaliseringen har primært betydet, at transnationale virksomheder nu kan udbrede nye former for teknologi til et større og bredere marked. Dette har - direkte og indirekte - formindsket transaktionsomkostningerne; det er blevet billigere at handle, og det er blevet lettere og billigere at kommunikere på tværs af grænser," konkluderer rapporten.

Men disse forbedringer er blevet gennemført på en måde, der næsten entydigt er kommet det private erhvervsliv til gode. De transnationales indflydelse er steget, primært fordi de har etableret spillereglerne.

"Firmaernes magt er vokset, og regeringernes er blevet formindsket, men i de senere år har regeringerne og ngo'er vist, at det er muligt at dæmme op for de transnationales magt."

Men globaliseringen har ikke haft direkte negative konsekvenser for de fattigste. Ifølge tal fra FN fra 1981 til nu er antallet af mennesker, der lever for under en dollar om dagen, faldet fra 1,5 milliard til 1,1 milliard mennesker. Disse forbedringer er dog meget ulige fordelt. Mens antallet af fattige er faldet med 50,1 procent i Kina, er det steget med to procent i Afrika.

Kina og Rusland

Debatten om globaliseringen drejer sig ikke længere udelukkende om økonomi. Det skyldes især Rusland og Kinas stigende økonomiske styrke.

"Under tidligere handelsforhandlinger var lande som Kina og Rusland endnu ikke integrerede i verdenshandlen. Deres økonomier er nu en del af det globale frihandelssystem, men deres økonomier er domineret af store statsindustrier som f.eks. Gazprom i Rusland. Det betyder, at de multinationale virksomheder nu skal konkurrere med regeringer på de økonomiske markeder. Det kan være vanskeligt, og de transnationale firmaer ønsker nu en form for beskyttelse," siger Javancovic.

Det er en af grundende til, at de mere etablerede økonomier har været mere modvillige under de nuværende forhandlinger end de var under Uruguay-Runden i slutningen af 1980'erne og i begyndelsen af 1990'erne.

Dengang var verdenshandlen domineret af de store lande. Men de store lande risikerer nu, at deres virksomheder bliver opkøbt af russiske og kinesiske firmaer, og det har en lang række politiske konsekvenser som vi nu er begyndt at se," konkluderer rapporten.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her