Læsetid: 3 min.

Grøn snak fra paven

I en tale i Sydney i går fordømte Pave Benedict XVI forbruger-kulturen, som slider på miljøet. Verdens kirker går i stigende grad ind i kampen for et bedre klima
Pave Benedict XVI var skarp i tonen på klodens og miljøets vegne, da han tidligt i går morges dansk tid talte til 150.000 pilgrimme ved den katolske kirkes ungdomsfestival i Sydney.

Pave Benedict XVI var skarp i tonen på klodens og miljøets vegne, da han tidligt i går morges dansk tid talte til 150.000 pilgrimme ved den katolske kirkes ungdomsfestival i Sydney.

Carlo Ferraro

18. juli 2008

"Modvilligt er vi nået frem til den indsigt, at der også er ar, som skæmmer jordens overflade: Erosion, afskovning og den rovdrift på verdens mineralressourcer og oceanernes rigdomme, som sker for at nære et umætteligt forbrug."

Pave Benedict XVI var skarp i tonen på klodens og miljøets vegne, da han tidligt i går morges dansk tid talte til godt 150.000 pilgrimme ved den katolske kirkes ungdomsfestival i Sydney.

Det religiøse overhoved for over 1,1 milliard katolikker verden over appellerede til sine undersåtter og især de unge om, at finde en livsstil, som mindsker problemerne for miljøet.

"Vor verden er blevet led og ked af grådighed, udnyttelse og splittelse, af udsigtsløsheden i de falske idoler og de små skridts løsninger og af smerten ved falske løfter," lød det Benedict XVI til de unge.

Hans budskab var uventet, selvom Paven har fået tilnavnet 'den grønne pave', blandt andet fordi han har taget initiativ til at få installeret solceller i Vatikanet, så den lille bystat i Rom kan få miljørigtig elektricitet.

Alligevel har han holdt sig fra at være alt for grøn offentligt. For eksempel takkede han sidste år nej til at bede en fælles bøn mod global opvarmning i Grønland sammen med den græsk-ortodokse patriark Bartholomeus.

Men i Sydney kastede Paven sig for alvor ind i klimakampen, og det cementerer det øgede fokus mange af verdens kirker og religioner er begyndt at give klodens miljøproblemer.

Guillermo Kerber er leder af programmet for klimaændring hos Kirkernes Verdensråd, et globalt fællesskab af 347 kirker fra over 100 forskellige lande. Han siger:

"Der er kommet mere og mere fokus på problemstillingen de sidste tre-fire år og for alvor siden 2006, hvor Stern-rapporten kom samtidig med Al Gores dokumentarfilm. Klimaændringerne har forskellige dimensioner, men i kirkeligt regi handler det meget om, at klimaforandringerne allerede er begyndt at ramme de svage og mest udsatte, for eksempel i Afrika med tørke og oversvømmelser, og de svage og udsatte er en gruppe, kirken traditionelt har fokus på."

Respekt for skaberværket

Mogens S. Mogensen, ekstern lektor på Teologisk Fakultet i København og Århus med speciale i interreligiøse relationer, er enig i, at klimaet for alvor er kommet på den religiøse dagsorden. Han er netop kommet hjem fra det Lutherske Verdensforbunds rådsmøde i Tanzania, hvor hovedtemaet var verdens miljøproblemer.

"Det nye er nu, at man læser skriften på væggen og føler et ansvar for at agere på en ansvarlig måde. Tidligere har næsten alt været set ud fra en menneskelig vinkel i kirken - alt har skullet tjene menneskets ve og vel. Nu er vi begyndt at koble det med skaberværket. Vi tror på Gud som skaberen, og dermed på at skaberværket, altså naturen, har en særlig værdi. Vi kan ikke bare bruge løs af den for at gavne mennesket, men har et ansvar for at vedligeholde den. Ligesom Adam og Eva blev sat til at vogte Paradisets have," siger Mogens S. Mogensen, der understreger, at det ikke kun er den kristne kirke, der har miljøproblemerne for øje.

Da 138 muslimske ledere fra hele verden sidste år skrev et åbent brev til Paven og andre kristne overhoveder om, hvordan de to trosretninger kunne arbejde sammen, var det klimaproblemerne, krig og fattigdom de muslimske ledere pegede på.

Særligt publikum

Den voksende miljøbevidsthed betyder også, at de religiøse lobbyorganisationer i Bruxelles har fokus på problemerne i forhold til EU. De religiøse organisationer mødes hvert år med lederne fra Kommissionen, Europaparlamentet og Det Europæiske Råd og i maj, var det klimaændringerne, der stod på dagsordenen.

"Det er et emne, der har høj prioritet for os, og vi mener, vi kan spille en rolle i at udbrede forståelsen for klimaproblemerne. Vi kan nå et særligt publikum via kirkerne og nå dem på en anden måde, end politikerne kan, fordi skabelsesbegrebet er forankret på en anden måde hos troende end ikke-troende," siger Thomas Pickartz, der er juridisk rådgiver i forhold til klimaspørgsmål, hos Europas katolske bispekonference, COMECE.

Organisationen arbejder i øjeblikket på at udgive en rapport om klimaændringer og den kristne livsstil. En rapport, der ventes at få meget opmærksomhed på baggrund af Pavens grønne tale.

"Den græsk-ortodokse patriark Bartholomeus har faktisk snakket om miljøproblemerne siden 1989, men Paven har en helt anden mediedækning og i og med han er overhoved for den største retning indenfor kristendommen, har det en helt anden effekt, når han begynder at snakke om klimaændringer end når andre religiøse overhoveder gør det," siger Guillermo Kerber, fra Kirkernes Verdensråd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Ole Falstoft

Paven er på den grønne bølge! Er det mon noget hans spindoktorere har rådet ham til? Har han nu tænkt det igennem - jeg mener der er jo visse konsekvenser ved at hoppe med på vognen. Et af de største problemer er befolkningstilvæskten. Det bliver spændende hvilke løsningsforslag Paven vil komme med - men det bliver nok ved de luftige formuleringer - altså et slag i luften.
Og Bjørn hvordan forholder de muslimske lande sig til samme problem? Går de ind for begrænsninger i befolkningstilvæksten stik imod Koranen bud? Det ville være noget nyt. Hvordan ser 'bæredygtig' udvikling ud i islamisk udgave?

Ole Falstoft

Bjørn
Nej jeg tror ikke det er enkelt
Nu er vi jo blevet til 6 mia. mennekser på denne jord.
Hvis vi skal til at leve på et lavteknologisk stadie tror jeg ikke vi kan være så mange. Det blive et socialdarwinistisk ragnaroki kampen om at overleve. Men det er måske blot hvad du ville kalde en 'naturlig' tilpasning' til et lavteknologisk stade? Velbekomme!

Robert Kroll

I flg FN's prognoser er vi i år 2050 ca 9,4 milliarder mennesker - d v s ca 3 milliarder flere end vi er idag.

Det ville styrke pavens troværdighed, hvis han ændrede syn på børnebegrænsning og abort.

Iøvrigt er det sidste vi har brugt for, at diverse religiøse ledere hopper på "klima-bølgen" for at slå plat på den.Religion er helt OK, men historiens erfaring er, at præster, paver , imamer o s v bare gør problemerne værre, når de blander sig i "det tekniske" og det "politiske".

Ole Falstoft

Bjørn
Jamen så er det da godt at jeg sikkert er død og bort på det tidspunkt hvor 'de levende vil misunde de døde'