Islamiske banker kan mildne den økonomiske krise

Forbuddet mod renter i islamiske banker kan mildne økonomiske kriser og finanskrak – vurderer finansieringsekspert. Renteforbuddet gør islamiske banker til medejere af kundens virksomhed, og det gør dem mere ansvarlige, når de låner penge ud
Vestens økonomiske krise kunne have været mindre dybtgående, hvis bankerne havde fulgt Islamic Bank of Britains praksis for udlån.

Vestens økonomiske krise kunne have været mindre dybtgående, hvis bankerne havde fulgt Islamic Bank of Britains praksis for udlån.

Jim Watson
28. juli 2008

Hvis vi havde flere banker, der opererede ifølge sharia inden for den muslimske tro, ville den finansielle krise ikke være nær så grum, som tilfældet er i dag. Det vurderer den britiske konsulentvirksomhed Jasper Capital, der har specialiseret sig i islamisk finansiering.

"Selvfølgelig ville vi have haft den finansielle krise under alle omstændigheder, men hvis der havde været en mere forsigtig lånepolitik, som der er inden for sharia-finansiering, så havde krisen været mindre," siger Stewart Jack, der er chefkonsulent for Jasper Capital, og udstationeret i Abu Dhabi.

Ifølge sharia er det forbudt for muslimer at deltage i finansielle transaktioner, der involverer renter, men det forhindrer ikke muslimer i at gøre forretninger. I løbet af de sidste fem år er sharia-finansiering vokset vildt i Europa ifølge Financial Times, og det kan have nogle fordele både for forbrugerne og for økonomien som helhed.

Deler risiko med kunden

Selv om islam forbyder renter, er det stadig tilladt at tjene penge på at låne penge ud. Inden for huskøb vil banken købe huset til kunden og udleje det over en periode til en fast pris, der svarer til købsprisen samt fortjeneste. Når huset er betalt ud, overdrages ejerskabet til kunden. Niels Mølgaard er chef for Amanah, det første finansieringsinstitut i Skandinavien, der kun opererer efter sharia-principper. Og ifølge Niels Mølgaard ville en shariabank aldrig have investeret i de usikre boliglån, der fik boligboblen til at briste i USA og dermed skabte grundlaget for den finansielle krise.

"Krakket på boligmarkedet i USA kom, fordi man lånte for mange penge til mennesker, der ikke kunne betale tilbage, og det ville ikke være sket i samme grad inden for sharia-finansiering," siger Niels Mølgaard og forklarer:

"Inden for rentesystemet tjener bankerne penge ved at flytte investeringer derhen, hvor der er det største afkast. Når banken låner penge til en huskøber, stifter kunden et gældsbrev, som banken kan sælge videre, og dermed ikke længere hæfter for, men det kan man ikke inden for sharia, hvor banken er medejer af huset, indtil det er betalt ud. Banken binder sin arbejdskraft og sine penge i den tidsperiode, en finansiering er sat til, f.eks. 30 år. Og dermed bærer banken risikoen for finansieringen sammen med kunden," siger Niels Mølgaard. Og når banken er bundet til en fast aftale, vil den også holde sig fra uholdbare investeringer, som de amerikanske banker gik om bord i under boligboblen i USA.

Boligboble og finanskrise

Boligkrisen i USA er en klassisk lektie i, hvor galt det kan gå, når banker alt for ukritisk låner penge ud til almindelige mennesker, der ikke kan gennemskue markedsmekanismerne. Efter gentagne rentenedsættelser, der gjorde huskøb relativt billige, udstedte bankerne en masse højrisikolån til huskøbere, der i realiteten ikke havde råd, men som gik ind på markedet med forventning om, at yderligere rentenedsættelser og stigninger i ejendomsværdien ville gøre dem i stand til at betale lånene tilbage.

Værdistigningerne kom og opmuntrede til yderligere låntagning i friværdien for at finansiere et stigende privatforbrug. Men til sidst var markedet mættet, værdien faldt på boligmarkedet, lånene blev dyrere og tvangsaktionerne begyndte at rulle. En del af gældsbrevene fra de rådne bolighandler var i mellemtiden blevet solgt videre til europæiske banker, der nu sad inde med boliginvesteringer, der ikke længere var noget værd.

Islamiske banker bliver medejere af de lån, de giver ud og kan derfor ikke løbe fra dårlige investeringer:

"Islamiske banker skaber et mere stabilt økonomisk miljø, fordi de kigger meget nøje efter, hvad kunden kan betale tilbage," siger Stewart Jack, der påpeger, at små virksomheder kan have fordel af at skifte fra de store banker til sharia-banker.

Bedre rådgivning

Inden for traditionelt bankvæsen blander banken sig ikke i virksomhedens forretninger, men det gør de islamiske banker, fordi de bærer en større del af risikoen, når de bliver medejere af virksomheden. Til gengæld får de også del i virksomhedens overskud.

"Islamiske banker er bundet til en investering, og derfor deltager de meget mere i deres kunders forretninger, fordi de både deler risikoen og fortjenesten, og det kan være til til stor gavn for små virksomheder, der ikke har den samme ekspertise som store virksomheder med erfarne bestyrelser og investeringseksperter ansat," siger Steward Jack, der kritiserer de store banker for at lade små virksomheder i stikken.

"Små til mellemstore virksomheder har altid eksisteret på de store bankers nåde, både i Vesten og i udviklingslandene, og de er særligt sårbare for dårlig investeringsrådgivning," siger Stewart Jack.

London er det vestlige mekka for islamisk finansiering og de engelske myndigheder kunne som de første i vesten autorisere den første islamiske bank, Islamic Bank of Britain, i 2004.

Etiske investeringer

De engelske myndigheder har ændret lovgivningen for bankregulering, da islamiske banker skal reguleres på en anden måde. Til dels for at servicere de 1,8 millioner muslimer i Storbritannien, men også for at gøre det muligt for britisk baserede banker at få adgang til det nye overskud, de stigende oliepriser har skabt i de store sharia-banker i Mellemøsten. Det likvide overskud i Mellemøsten er blevet meget interessant for vestlige banker, der lider under den finansielle krise, men de islamiske banker tiltrækker også en helt anden kundegruppe.

Ikke-muslimske kunder med etiske krav til bankinvesteringer åbner også konti i Islamic Bank of Britain. Udover forbuddet mod renter er det heller ikke tilladt at investere i svineproduktion, alkohol, porno, spil og våben, og det har ifølge Stewart Jack også været en motor for væksten.

"Det svarer lidt til kravet om, at virksomheder skal udvise social ansvarlighed ligesom Corporate Social Responsibility, der er vokset frem som virksomheders etiske blåstempling i Vesten," siger Stewart Jack og det er Islamic Bank of Britain også opmærksomme på:

"En stor del af vores kunder tiltrækkes af den etiske dimension, men også fordi vi servicerer vores kunder på forskellige sprog. Hindu, urdu og arabisk er en fundamental service," siger Shaher Abbas.

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Christian Larsen

Sikken en ringe artikel.

"Islamiske banker skaber et mere stabilt økonomisk miljø, fordi de kigger meget nøje efter, hvad kunden kan betale tilbage,""

Det gør alle der udlåner penge og jo større risiko, jo større rente.

Subprimecasen er enestående og et særtilfælde.

Islamiske banker skal også have betling for deres udlån, men dette sker ikke igennem renter, men underlige konstruktione, imodsætning til rentebetaling.

Dette medfører uigennemsigtighed og indlåsningseffekter og ineffektive kapitalmarkeder.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

Sharia-bank er hyklerisk! Man opkræver stadig renter, men kalder det noget andet.

En bank er en bank - der er ingen forskel om det er en shariabank eller rigtig bank. Uden et overskud baseret på anvendelse af indskudte penge, vil bankdriften ikke kunne opretholdes.

Hvad bliver det næste ? En Buddhabank med god karma?

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ulrik Høstblomst

Lennart

Jeps noget i den retning

Det findes allerede i moderne markedsføring og hedder på moderne nysprog eller mangement sprog - "Etiske regnskaber" det er en grotesk uforpligtende markedsgimmick der betyder noget i retning af kærlig udbytning - kapitalisme med et menneskeligt ansigt og god karma

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

@ Ulrik

jeps - ss. CSR

men i det mindste anstrenger man sig for at være på den moralsk set gode side. Så må eftertiden dømme hvad det blev til.

Men at mene at islamiske banker er bedre banker, sådan som artiklen lægger op til, er noget usagligt pjat. Men ok, de spørger en islamisk bank og så må svaret jo være som det er . Det svarer til at spørge Helle Thorning om socialdemokratiet vil være et godt alternativ til den nuværende regering.

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ulrik Høstblomst

Lennart

der findes faktisk progressive bankforsøg rundt omkring de er ofte knyttet til noget der vel bedst kan sammenlignes med det hedengangne Retsforbundet's politiske bagland ... altså noget med en form for fælleseje af jord og kollektiv eller i al fald andelsbevægelsesagtig kontrol med financieringen af produktionsapparatet.

PÅ den måde kan man godt sige at de har forsøgt at implementere etiske regnskaber lang tid før begrebet blev genopfundet af smarte management typer i dyre jakkesæt.

Det er lidt som med hele boomet med fokus på kroppen sundheden og vegetarrestauranterne som vi tror er spin off fra 68 og så er det oftest tendenser der er udsprunget af en langt over 100 år ældre tradition meget ældre end hippiernes micro macro trip fra 68.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

En bank er ikke blot en bank.

Der findes f.eks. banker, hvis virksomhed er baseret på mikrolån. Disse banker skaber også overskud til ejerne, og når lån udstedes, kautionerer andre låntagere i lokalområdet for disse. Og på det mere hjemlige plan, bør nævnes sparekasser, der vel også driver/drev bankvirksomhed?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Lennart Kampmann

I vore dage er en bank en bank. Indlånernes penge anvendes til en form for afkastgivende investering. Om det så er en sparekasse, fælleskasse, internetbank er i den henseende mindre interessant.

At lave et pengeinstitut baseret på sharia er blot at klaske en gul etikette på en grøn sodavand. Sodavanden er den samme.

med venlig hilsen
Lennart

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Peter Olsen:
"Hvor er det dejligt at høre mennesker fra den Kristne kultur-kreds
forsvare penge-udlånernes åger .."

En tolkning kunne være, at Jesus var vist blot utilfreds med, at ågerkarlene drev deres virksomhed i templerne. Siden har usurpatorerne bygges egne templer til deres formål, og dermed er konflikten løst?

En anden tolkning kunne være, at ågerkarlene tilbede guden Mammon, som driver konkurrerende virksomhed med Jahve, Søn & Partner?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Hvis vi skal være korrekte, bør vi tale om pengeinstitutter. Banker og sparekasser er to forskellige former for pengeinstitutter.

Der findes stadig mange sparekasser, men ikke så mange som tidligere. Ligesom andelsbevægelsen, forsvinder den.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Peter Olsen

@ Lennart Kampmann : Det skal det fordi det her har religiøse aspekter, dels handler artiklen om "Islamisk banking" dels handler den om DIN og
andre Liberalister og Socialisters religion, nemlig "penge", og det var måske værd at huske at Kristne egentlig heller ikke må tage renter hvorfor tilhængerne af den Abrahamiske religion i mange år sad tungt på penge-udlån, en medvirkende årsag til de mange anti-semitiske eskapader historien er så rig på ..
Du foretrækker så en Abrahamisk penge-kirke frem for en Muslimsk eller Kristen ..

Og til Linea : Nej, men "vores" rigdom skyldes ved Gud heller ikke bank-systemet men derimod det faktum at i de sidste ca 2500 år har
"Den Hvide Mand" taget hvad han skulle bruge (og en del til) til en "pris" vi
selv har fastsat. Den form for "vækst" kan jo ikke blive ved i længden og
det er så vores uheld at måtte leve i den tid hvor det forhold ændres .

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Frederik  Jørgensen

Peter Olsen:

Det er pudsigt Peter, for "Den Muslimske Mand" har i aller højeste grad (endda i større end Den Hvide Mand) også ageret slaveejer, blodsuger og despot, men resultatet af de to civilisationers ekspanionistiske periode har altså været forskellig. Hvorfor mon? Siger ordet 'kultur' dig noget?

anbefalede denne kommentar