Læsetid: 1 min.

Karadzic vil forsvare sig selv

Den fængslede mistænkte krigsforbryder Radovan Karadzic vil forsvare sig selv ved krigsforbryderdomstolen i Haag
23. juli 2008

BEOGRAD - Den fængslede Radovan Karadzic, der er mistænkt for folkemord i Bosnien, vil forsvare sig selv ved krigsforbryderdomstolen i Haag, og han er sikker på, at han kan rense sig selv for anklagerne, sagde den krigsforbrydermistænktes familie og bekendte onsdag.

Karadzic, leder af de bosniske serbere i krigen i 1992-1995, blev anholdt i Serbien i mandags efter 11 års flugt.

Han var en af de tre krigsforbryderflygtninge fra krigene i Jugoslavien, hvis anholdelse er en nøglebetingelse for Serbiens optagelse i EU.

Han sidder nu i et fængsel i Beograd og afventer udlevering, hvilket ventes at ske engang i weekenden.

Karadzics advokat i Serbien, Svetozar Vujacic, siger, at hans klient er i god mental og fysisk form. Han udtaler sig ikke, men "han forsvarede sig selv i stilhed."

- Han vil have et juridisk hold bag sig i Serbien, men han vil forsvare sig selv (uden en advokat) under retssagen i Haag, siger Vujacic og fortsætter: - Han er overbevist om, at han med guds hjælp kan vinde.

Karadzic er tiltalt for massakren på 8000 bosniske muslimer i byen Srebrenica i 1995 og for den 43-måneder lange besættelse af Sarajevo.

Omkring 11000 mennesker døde i den bosniske hovedstad af skud fra snigskytter, morterangreb, sult og sygdom.

Karadzic ønskede at knytte serbiske områder i Bosnien til Serbien og andre serbisk dominerede områder på et tidspunkt, hvor Slobodan Milosevic kæmpede for et nationalistisk Storserbien.

Den tidligere serbiske præsident Milosevic forsvarede også sig selv ved krigsforbryderdomstolen i Haag. Han døde den 11. marts 2006 af et hjertestop.

EU har hyldet anholdelsen men opfordrer fortsat Beograd til at anholde Karadzic militære chef, Ratko Mladic, der er efterlyst for samme forbrydelser.
/ritzau/Reuters

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu