Læsetid: 3 min.

Karadzic er langtfra dømt

Krigsforbryderdomstolen står over for sin absolut vigtigste opgave, når sagen mod den tidligere bosnisk-serbiske leder skal prøves
Den tidligere bosnisk-serbiske leder, Radovan Karadzic, ville i går ikke svare på, hvordan han forholder sig til anklagerne om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

Den tidligere bosnisk-serbiske leder, Radovan Karadzic, ville i går ikke svare på, hvordan han forholder sig til anklagerne om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

1. august 2008

Den tidligere bosnisk-serbiske leder Radovan Karadzic afviste i går i Haag at svare på, hvordan han forholder sig til anklagerne om folkedrab og forbrydelser mod menneskeheden.

"Jeg ønsker ikke at fremsætte en erklæring i dag," sagde den 63-årige Karadzic, efter at han første gang havde taget plads på anklagebænken i FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien.

I stedet bad han FN-tribunalet om at udskyde retssagen i 30 dage, fordi han ønsker at have "tilstrækkelig tid" til at læse anklageskriftets 11 anklagepunkter. Den hollandske dommer Al-phons Orie replicerede, at det var Karadzics ret at benytte sig af 30 dages betænkningstid om skyldsspørgsmålet og aftalte så med ham, at retssagen vil blive genoptaget den 29. august.

Forinden havde en hvidhåret, nybarberet og noget tynd og mut Karadzic meddelt, at han vil forsvare sig selv ved den historiske retssag. Nu skal krigsforbryderdomstolen tage stilling til, om Karadzic får lov til det.

Domstolen vil sandsynligvis gøre alt for at undgå det, vurderer Hans Henrik Brydensholt, der selv er tidligere dommer ved Balkan-tribunalet i Haag. Radovan Karadzic er ikke jurist. Han er uddannet psykiater og kan af domstolen derfor skønnes uegnet til at føre sin egen sag.

"Der er ingen tvivl om, at domstolen vil gøre alt, hvad der står i dens magt for at gøre processen så kort som mulig. Så selv om der eksisterer et princip om, at man har ret til at forsvare sig selv, så tror jeg ikke, at domstolen vil tillade, at Karadzic gør det," siger Hans Henrik Brydensholt.

For sporene skræmmer. Den tidligere retssag mod Slobodan Milosevic, der stod anklaget for en række af de samme krigsforbrydelser, antog til tider farceagtig karakter. Blandt andet fordi den jurauddannede Milosevic valgte at forsvare sig selv.

"Domstolens prestige står på spil, så de vil gøre, hvad de kan for at få en så smertefri proces som mulig," vurderer Hans Henrik Brydensholt.

Dæmonisering

Radovan Karadzic anklages for i alt 11 punkter, men anklageskriftet er prioriteret, så der særligt lægges vægt på tre anklagepunkter.

Det drejer sig om forbrydelser mod menneskeheden i forbindelse med den 43 måneder lange belejring af Sarejevo, hvor det skønnes, at 12.000 mennesker blev dræbt af fortrinsvis snigskytter.

Dernæst anklages Karadzic for folkedrab i forbindelse med de serbiske styrkers systematiske nedslagtning af mere end 8.000 muslimske drenge og mænd Srebrenica.

Og endelig vil en anklage lyde på, at Karadzic holdes ansvarlig for gidseltagningen af en række FN-soldater i 1995.

Ifølge Balkan-ekspert Karsten Fledelius er denne prioritering klog, da anklagemyndigheden i modsætning til under sagen mod Milosevic har koncentreret sig om de anklagepunkter, der er nemmest at bevise.

Desuden mener Karsten Fledelius, at sagen mod Karadzic er langt bedre underbygget end sagen mod Milosevic, der stod anklaget for i alt 66 punkter.

"En af grundene til at sagen mod Milosevic endte med et så voldsomt anklageskrift var, at man havde skabt en dæmonisering af Milosevic, der ikke helt holdt vand. Man havde i offentligheden gjort ham værre og mere direkte skyldig, end han var," siger Karsten Fledelius, der mener, at retssagen, som var berammet til at vare i 10 år, derfor endte i en endeløs ørkenvandring.

Sagen blev aldrig afsluttet, fordi Milosevic i 2006 døde af et hjerteanfald i sin celle. På det tidspunkt havde retssagen varet i fem år.

Den ansvarlige

Foruden enkelte anklager om direkte deltagelse i krigshandlinger handler de mest alvorlige anklagepunkter mod Karadzic om at placere ansvaret for de forbrydelser, som de serbiske styrker begik. Og her er Karadzic i modsætning til Milosevic den rette mand på anklagebænken, mener Karsten Fledelius:

"Milosevic frasagde sig ansvaret for ledelsen af de serbiske styrker allerede fra 1992. Det var her, at Radovan Karadzic sammen med Ratko Mladic tog over, og det var her, at en række af de groveste og bedst belyste krigsforbrydelser foregik," siger Karsten Fledelius, der videre påpeger, at Milosevic spillede en helt anden rolle end den sort-hvide fremstilling, der blev tegnet i kølvandet på krigen:

"Vi skal huske på, at det var Milosevic, der sad med ved forhandlingsbordet, da Dayton-fredsaftalen blev en realitet."

På det tidspunkt var Karadzic allerede gået under jorden, og han kom som bekendt først frem, da han blev anholdt for mindre end to uger siden.

FN's krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien nedlægges planmæssigt i 2010, som derfor i første omgang er frist for retssagen mod Karadzic.

"Tribunalet er afsindig dyrt at have kørende. Sikkerhedsrådet har derfor besluttet at nedlægge det," siger Hans Henrik Brydensholt.

- Tror du, at denne sag er afsluttet inden 2010?

"Nej."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

"Karadzic er langtfra dømt"

Naturligvis er han det. Regeringsledere og højstående politikere der af NATO bliver anset for at være fjender, blivre lynchet ved førstkommende lejlighed...