Læsetid: 4 min.

Karadzic: Poet, præsident og folkemorder

Gemt bag et langt hvidt skæg og med falsk identitet levede og arbejdede en af verdens mest eftersøgte krigs-forbrydere i Serbiens hovedstad Beograd. Radovan Karadzic er en mand med mange ansigter
To meget forskellige versioner af Radovan Karadzic: Som præsident for denselvudråbte republika Srpska i 1994 - og 14 år senere som alternativ læge med langt hvidt skæg i en forstad til Beograd i tiden inden sin arrestation mandag aften.

To meget forskellige versioner af Radovan Karadzic: Som præsident for denselvudråbte republika Srpska i 1994 - og 14 år senere som alternativ læge med langt hvidt skæg i en forstad til Beograd i tiden inden sin arrestation mandag aften.

23. juli 2008

I en tale umiddelbart forud for de serbiske styrkers angreb på Srebrenica gav præsidenten for det bosnisk-serbiske Republika Srpska, Radovan Karadzic, sine tropper følgende besked.

"Skab en uudholdelig situation i form af total usikkerhed, hvor der ingen håb er for videre overlevelse eller for nogen form for tilværelse for indbyggerne i Srebrenica".

Det blev starten på 43 måneders belejring af Sarajevo, hvor mere end 12.000 mennesker blev dræbt af snigskytter, og som i juli 1995 endte med en systematisk massakre på godt 8.000 kroater og bosniske muslimske mænd og drenge i Srebrenica. Forbrydelser, der karakteriseres som de værste mod menneskeheden, der er begået i Europa siden Den Anden Verdenskrig. Og forbrydelser som FN's krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien siden 1995 har tiltalt den tidligere sebiske leder, Radovan Karadzic, og hans tro fælle, general Ratko Mladic, for. Begge står anklaget for folkemord.

Sent mandag den 21. juli 2008 blev Radovan Karadzic anholdt af de serbiske myndigheder, der nu skal beslutte, om Karadzic skal udleveres til den internationale krigsforbryderdomstol i Haag.

Mere tosse end geni

At Radovan Karavic en dag skulle blive præsident, lå ellers ikke ligefrem i kortene. Karadzic voksede op under fattige kår med en far, der foruden at være glødende serbisk nationalist med et indgående had til Jugoslaviens præsident Tito, også tidligt i Karadzics bardom måtte gå under jorden anklaget for at have voldtaget og dræbt en kusine.

Det var derfor Karadzic' mor, der måtte stå for opdragelsen af den mand, der senere skulle blive end af Europas værste krigsforbrydere. Hun har selv beskrevet sin søn som "en hjælpsom og god mand."

Andre har beskrevet ham som "latterlig" og på "randen af sindsyge". En af dem, er journalist ved det britiske dagblad The Independent Marcus Tanner. Han gennemførte et interview med Karadzic, inden nogen troede på, at han skulle blive præsident for den serbiske republik i et opløst Jugoslavien. Han beskriver Karadzic som en mand, der talte nonsens, og "som ingen kunne tage alvorligt".

På det tidspunkt havde Radovan Karadzic allerede forsøgt sig som intellektuel, akademiker og forfatter uden at opnå de store resultater. Tværtimod blev han beskrevet som en middelmådig psykiater, en halvdårlig digter og en outsider i Sarajevos elitære kredse, som han søgte anerkendelse i.

Præsident på to år

Muligvis derfor valgte Radovan Karadzic en politisk karriere. Efter en kort periode som medlem af et serbisk grønt parti var han i 1990 medskifter af Serbiens Demokratiske Parti (Srpska Demokratska Stranka - SDS). Partiets formål var at arbejde for et etnisk Storserbien.

Mindre end to år senere i maj 1992 erklærede Radovan Karadzic sig som præsident for en uafhængig serbisk republik i Bosnien-Herzegovina i det opløste Jugoslavien.

Fra det øjeblik var Radovan Karadzic blevet en spiller på de diplomatiske gulve. Samtidig med at han satte gang i en systematisk etnisk udrensning af muslimske bosniere og kroater, hvor flere hundrede tusinde måtte flygte fra deres hjem, var Radovan Karadzic hyppig gæst hos FN og de europæiske landes repræsentationer, der i igennem diplomati forsøgte at stoppe grusomhederne.

Et passivt EU

Forfatter Carsten Jensen fulgte som kommentator tæt begivenhederne i det tidligere Jugoslavien og var igennem 1990'erne indædt modstander af EU-landenes passive holdning til krigens udvikling. Samme EU, som ifølge Carsten Jensen, er drivkraft og motivator for, at Radovan Karadzic nu er anholdt og sandsynligvis bliver stillet for krigsforbryderdomstolen i Haag.

"Hvor EU stod for en næsten forbryderisk passivitet under Balkan-krigen, ser vi nu et eksempel på, at den Europæiske Union har en opdragende effekt. Jeg er ikke sikker på, at Karadzic var blevet udleveret, hvis ikke det var for Serbiens udsigt til et EU-medlemsskab," siger Carsten Jensen.

Gorica Dimitrijevic er oprindeligt serber, men har boet og arbejdet i Danmark i 38 år, hvor hun blandt andet har været programansvarlig og leder for det nu nedlagte DR Internationale Nyheder. Hun mener ligesom Carsten Jensen, at udsigten til EU-medlemskab i dag er en afgørende faktor for anholdelsen af Karadzic.

"Serbiens nye regering viser, at den både er beslutsom, effektiv og indstillet på at fjerne alle forhindringer på vejen mod EU. Men det viser også, at serberne har flyttet sig," siger Gorica Dimitrijevic, der ser flere positive tegn i Serbien.

"Da jeg så, at den serbiske efterretningstjeneste fik ny leder, vidste jeg, at der ville ske noget. Men jeg er meget overrasket over, at det er gået så hurtigt," siger Gorica Dimitrijevic.

Serbere er ikke gale

Gorica Dimitrijevic er derimod træt af, at de internationale medier fremstiller Radovan Karadzic som en populær person blandt serbere. Hverken dengang og slet ikke i dag, har Karadzic mange støtter.

"Karadzic var som så mange andre på det tidspunkt et produkt af tiden og omstændighederne. Der var selvfølgelig serbere, der stemte på ham - men ikke nødvendigvis af nationalistiske årsager, som de fleste medier fremhæver," siger Gorica Dimitrijevic, der peger på, at også det serbiske folk på det tidspunkt var presset af Jugoslaviens opløsning og kaos.

"Der vil altid være mindre grupper af rabiate nationalister, men når man følger de serbiske medier - og særligt læsernes kommentarer ovenpå Karadzics anholdelse - så er det tydeligt, at alle er utrolig positive over udsigten til, at Radovan Karadzic nu bliver udleveret til en international domstol," siger Garica Dimitrijevic.

Carsten Jensen mener, at Radovan Karadzic er et godt eksempel på, hvad der kan ske, når samfund bryder sammen:

"Det sker, at samfund pludseligt kører ud over afgrunden og personer med sindsyge ideer kommer til magten. Jeg tror, at Karadzic stadig ser tilbage på de år, som de bedste i hans liv. Og jeg tror faktisk, at han også selv er forundret over, at det kunne lade sig gøre," siger Carsten Jensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Karadzic udråbes allerede nu som skyldig - ikke mindst af danske medier. Hvorfor så overhovedet gøre sig den ulejlighed at lave en skueproces? Manden har jo ret i at det er en ren farce.

Ole Falstoft

Farce?
Hvad indikerer at han ikke får en fair process? Det har jo intet at gøre med at medierne udråber ham som skyldig Der er jo nogle temmelig kraftige indicider på at han er skyldig i mange af de etniske udrensninger der foregik
(f.eks. den citerede instruks) Han kan dårligt fraskrive sig ansvaret som præsident i den periode.
Det retsagen skal afklare er omfanget af hans medskyld

Heinrich R. Jørgensen

Enig, Ole.

Karadzic er naturlig ansvarlig, bl.a. fordi han var præsident. Skyldig bliver han først, når han er blevet dømt for at være det.

Og, ja, en sådan retssag er på det nærmeste en formalitet og en skueproces. Sagen er jo oplagt, derfor en formalitet. Og formålet med retssagen, er et forsøg på at etablere en international retsorden, der også gælder for regeringsleder o.a. Derfor skal det være en skueproces. Enhver skal kunne se, at også de store forbrydere drages til ansvar.

Det, der er en farce, er derimod retssamfundets ineffektivitet og vilkårlighed. Sådanne retssager burde have været gennemført langt tidligere, og mod langt flere personer. Hvis vi skal tro på retssamfundet (fremfor f.eks. selvtægt, "den stærkes ret" m.v.), må retssamfundet levere varen.

Øh retssamfundet?

Det er da noget, der eksisterer indenfor nationalstatens grænser. Det vi er vidne til her er sejrherrens hævn. Det kan du da godt kalde retfærdighed, hvis du selv tror på det.

Ole Falstoft

Kim
Du mener vel også at Nürnbergprocessen var en ren skueprocess hvor det bare galt om at sejrherrene fik hævn? Det næste bliver vel at Hitler var en forfulgt uskyldighed

Hverken karadzic eller de dømte ved Nürnberg var forfulgte uskyldigheder, men den ene sides helte er den anden sides krigsforbrydere, og det er både Nürnbergprocessen og de nuværende krigsforbryderprocesser et tydeligt tegn på.

Hvorfor er Itzebegovic ikke tiltalt? Eller Franjo Tudjman?

Og hvad med atombomberne og terrorbombardementerne fra de allieredes side under den store krig? Det var bare top dollar eller hvad?

Sejrherrehævn, det er, hvad det er.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"Det vi er vidne til her er sejrherrens hævn. Det kan du da godt kalde retfærdighed, hvis du selv tror på det."

Jeg er helt på bølgelængde her. Jeg påstår heller ikke, at det handler om retfærdighed. Det er nærmest en illusion (eller skulle jeg gå så vidt at kalde det et bedrag?) om, at der skulle findes en international retsorden, og at denne har nogen indflydelse.

Og, ja, Serbien burde naturligvis selv gøre op med forbryderen, og det burde naturligvis ske i Serbien. Det er også min fordring til en nation - at de evner at gøre op med egen fortid, på legal vis.

På den anden side ved vi jo også godt, at hvis der ikke loves amnesti, forældelse osv. til magthavere, lader de sig næppe detronisere førend de har kæmpet i bogstaveligste forstand til sidste blodsdråbe (på begge sider af konflikten, forstås).

Det er en skueproces, og som for alle andre former for skuespil, bedrages tilskuerne.

Ole Falstoft

Gad vide om de tusindevis af ofre for Karadiz's etniske udrensinnger også opfatter det som en skueprocess?
Jeg forstår ikke helt begrebet 'skueprocess'. Mener I at retsagen blot er et skuespil og dommen er afsagt på forhånd? Det vil svare til at en retsag mod en morder grebet på fersk gerning også er en skueprocess. Det er vel vigtigt af den anklagede får mulighed for at forsvarer sig uanset hvor belastende beviser der er imod ham?
Men det er da rigtigt at der ikke er en højeste retfærdighed der afgør hvilke sager der ender for menneskerettighedsdomstolen og hvilke der ikke gør. Det er stadig meget som er politisk bestemt. Jeg er synes det er et fremskridt at typer som Karadiz ikke længere kan vide sig sikre

Nej men det synes Itzebegovic's ofre garanteret, at det er.

Jamen jeg synes da også, at det er fint, at vi kan smide den vestlige verdens fjender i spjældet. Det har bare ikke noget med retfærdighed at gøre, men det viser vores magtfuldkommenhed.

Ole Falstoft

Ok Kim
Er det fordi det er muslimer det gik ud over du forsvarer Karadiz? Der er jo ingen der frikender Izebegovic eller de andre for ansvar. Den enes skyld opvejer jo ikke den andens

Johannes,

Der findes ingen regler. Der findes kun interesser og den til enhver tid stærkeste militære magt, der bestemmer hvilke regler, der gælder.

Verdenssamfundet er hverken et demokrati eller en retsstat. Det er kun jungleloven, der gælder.

Det er kun ca. halvdelen af verdens lande, der har anerkendt krigsforbryderdomstolen. Blandt USA og Kina glimrer ved deres fravær.

Hvad der er vedtaget i FN er iøvrigt komplet ligegyldigt i sagens sammenhæng, for disse vedtagelser kan kun sættes iværk, hvis de bakkes op af overlegen ildkraft.

Det er altså magtspillet, der afgør, hvem der er krigsforbrydere, og hvem der ikke er det.

Definitionen er jo ligegyldig, hvis man ikke bliver retsforfulgt, fordi man er en af vennerne.

Det vil heller ikke forhindre fremtidens "krigsforbrydelser" og folkedrab, da disse jo ofte ikke bliver foretaget for sjov, men for at imødegå en konkret oplevet trussel.

Carsten Fries

Der er ingen tvivl om at nutidens EU er et andet en start 90´ernes EU. Meget har ændret sig, og det er nu muligt at få tidligere fjender som Kroatien, Serbien og Makedonien til at overveje EU medlemskab.

EU har egentlig kun haft økonomisk succes, og det var netop ikke meningen at EU skulle agere som storpolitisk supermagt som USA og USSR. EU har altid været et fredens projekt, og netop derfor står anholdelsen af Karadzic som noget symbolsk i efterkrigstidens Europahistorie.

Diskutér mere på den politiske debatside http://www.nydebat.dk/forum

Chris David Bonde Henriksen

Det er et klart hykleri at man fra visse sider betegnede Irak-felttoget som 'ulovligt', når overfaldet på Serbien i 1999 ikke var sanktioneret af FN. Russerne har ret. Der er en hel del, som med rette kunne/burde været draget til ansvar.

Heinrich R. Jørgensen

Ole Falstoft:
"Jeg forstår ikke helt begrebet 'skueprocess'. Mener I at retsagen blot er et skuespil og dommen er afsagt på forhånd?"

For at være helt fair, er retssagen mod Karadzic ikke en 'skueproces'. Der er nedsat en legitim domstol, og Karadzic er tiltalt for at have brudt nogle internationalt anerkendte regler. Det er naturligvis helt på sin plads, at sagen behandles ved domstolen.

Når jeg tidligere har omtalt det en skueproces, er det fordi det minder om en. Anklagen er givetvis sand, og mht. skyldsspørgsmålet giver bookmakere næppe gode odds for at han dømmes skyldig.

Hele formålet synes derfor at være, at domstolen fejrer og legitimerer sin egen magt, mens sagsforløbet primært er en slags moralsk underholdning eller anskuelsesundervisning, krydret med lidt hævngerrighed, der viser at det er sejrherrerne der egenrådigt bestemmer hvordan taberne straffes.

Retssagen er reelt en demonstration af magt, selv om det officielle formål er et ganske andet.

Jens Thorning

Fortjener gentagelse:

... mens sagsforløbet primært er en slags moralsk underholdning eller anskuelsesundervisning, krydret med lidt hævngerrighed, der viser at det er sejrherrerne der egenrådigt bestemmer hvordan taberne straffes ...

Er det ikke bemærkelsesværdigt, at stort set alle danskere bortset fra indvandrere og flygtninge fra de forskellige egne af eks-Jugoslavien, ikke har ringeste selverhvervet kendskab til noget som helst, der berører denne sag, men udelukkende har deres meninger fra medieforbruget, og derfor enstemmigt fordømmer denne skrækkelige, onde person, der lige som alle de andre af Det Internationale Samfunds fjender heller ikke har udseendet med sig. Vi "ved", at han er ond og har gjort det; for det siger Albright, Holbrook og Per Stig Møller. Vi "ved", at serberne er skurkene, ellers havde de kendt vel ikke stillet op til rock- og underholdningsshowet "Hjælp Balkan".

"Alle ved det". Det er ikke oplysning og demokrati, men bagsiden af det.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Thorning:
"Er det ikke bemærkelsesværdigt, [...]"

De fleste af os, er vist blevet massivt fodret med indtryk fra Srebrenica massakren? Det mest underlige er vel nærmest, at det ikke har udløst samme entydige fordømmelse af UN og Holland, som svigtede eklatant?

Heinrich

Retsopgøret eller massakren, om du vil, i Srebrenica var nærmest en parentes i den Jugoslaviske borgerkrig.

Jens Thorning

Nå, men nu kan man snart formulere rubrikken: BOMBET IND I FAMILIEN.

Serbien har taget de første skridt ad den Euro-Atlantiske Vej, og det er svært at få armene ned.

Ole Falstoft

Heinrich
'Hele formålet synes derfor at være, at domstolen fejrer og legitimerer sin egen magt, mens sagsforløbet primært er en slags moralsk underholdning'
Jeg mener der er 3 gode grunde til at stille Karadiz for en domstol selvom hans medskyld er åbenlys. Det ene er at afklare hvad han egentlig har foretaget sig og hvorfor det kan han kun selv forklare. For selvom han er skyldig er omfanget af hans skyld ikke afklaret -hvor meget af myrderierene var han direkte involveret i etc.?
Det andet er hensynet til ofrene. De har i mange år levet i et vakum af uvished som må have været et helvede - det er vigtigt for at de kan komme videre med deres liv at der kommer et opgør med fortidens forbrydelser
Det tredie er den (forhåbentlig) afskrækkende effekt. Krigsforbrydere vil ikke længere kunne vide sig sikre om retsforfølgelse - hvis det bare får nogle af dem til at løsne fingeren lidt på aftrækkeren er det opnået meget

Heinrich R. Jørgensen

Jeg er enig i de tre årsager du angiver, Ole. Selvfølgelig skal vi lade retssagen rulle.

Dog, mht. dit tredie punkt, har jeg lidt pragmatiske kvababelser. I princippet er jeg naturligvis 100% enig, men der også en ubehagelig hage ved at holde fanen højt på dette område, som er:
a) Mon det virkelig er befordrende for magthavere at slippe tøjlerne til deres regime, hvis de ved, at de bliver stillet til regnskab? De nye herrer er muligvis ikke deres største fans...
b) Hvis magteliten i et regime er skyldige, hvad hvad så med alle de udførte det beskidte arbejde, og ikke sagde fra? Hvor stopper det personlige ansvar for medvirken til det forbryderiske?

Spørgsmål, jeg ikke selv har fornuftige bud på...

Heinrich R. Jørgensen

Og dog. Et bud kunne være en sandhedskommission efter sydafrikansk forbillede...

Men et sådant retsopgør, burde bl.a. Serbien selv have taget straks, og nu er det meget for sent. Desuden egner modellen sig ikke, da landegrænserne har ændret sig, og der er tale om flere, uafhængige lande.

Man kan håbe, at retssagen mod Karadzic kan åbne folks øjne i regionen for hvad der skete, få flere til at erkende egen rolle og ansvar i det der skete, forståelse for hvorfor andre opførte sig umenneskeligt og sindssygt, osv.

Ole Falstoft

Erik
Jeg er ikke helt med på hvilke krigsforbrydelser Nyrup. Helvig og Clinton efter din mening er skyldige i. Og hvorfor nævner du ikke Fogh?

Heinrich R. Jørgensen

Erik Boalth:
"EU-medlemsskab eller ej, halvfemsernes Balkan-politik har lagt kimen til fremtidige katastrofer."

Meget enig. EF landene anede helt fra begyndelsen ikke hvordan de skulle reagere, pga. nationalt fnidder i nogle lande vedr. løsrivelsesbevægelser. Ergo er EF i min optik meget ansvarlig for at der ikke blev respondere adækvat i begyndelse. Her tænker jeg på Kroatien og Slovenien, hvor forløbet havde sit udspring.

Ole,

Fordi Fogh udelukkende er fulgt i de andres spor. Det de af Erik nævnte, der forlod FN-sporet og begyndte at føre selvstændige angrebskrige, iøvrigt under klapsalver fra pladderhumanisterne.

Heinrich R. Jørgensen

OK, Kim Vibe, så lad os da sige, at borgerkrige har en sindssyg, umenneskelig men også rationel logik.

Heinrich,

EU ønskede at inddæmme konflikten, for at lade den brænde ud af sig selv. Det havde netop givet en blivende historisk løsning.

Ole Falstoft

Kim:
Fogh fulgte 'de andres spor'? Du mener USA's ikke resten af Europa eller FN. At Fogh er et dikkende halevedhæng til Bush's krig fritager ham ikke for et medansvar.
USA's indgreb i Balkan konflikten har min fulde støtte. EU var handlingslammet mens der foregik et folkemord lige uden for det 'dørtrin'
Det da sjovt at det nu også kaldes 'pladderhumanisme' mens tilslutning til Irak krigen af en eller anden grund ikke er det.Men 'pladderhumanister' er måske bare en betegnelse for alle dem der ikke er enig med dig?

Ole,

Erik svarer vist tydeligt.

Kosovo var med europæiske øjne et humanistisk korstog, der ikke har ført noget godt med sig. Set med amerikanske øjne var det derimod en realpolitisk genistreg, der splittede Europa og gjorde en tilnærmelse mellem Eu og Rusland umulig.

Ole Falstoft

Ok
Jeg kan blot konstatere at vi er uenige. Man forsøgte jo adskellige gange at tale serberne til fornuft uden resultat, så forhandlingsvejen var udtømt. Hvad skulle man så gøre? Se på mens folk blev myrdet? Det drejede sig jo ikke om at løse den ex-jugoslaviske konflikt - men om at rede menneskeliv. Der er stadig masser at uløste konflikter i området der vil kunne udløse nye blodsudgydelser men fredsstyrkernes tilstedeværelser har lagt en nødvendig dæmper på konflikterne. De fleste i ex-jugoslavien har indset at de eneste løsninger der er mulige er de politiske ikke de militære takket være vedenssamfundets indgriben. Jeg tør slet ikke tænke på hvad der ville være sket hvis man ikke havde grebet ind

Jens Thorning

Heinrich R.: Personligt er jeg selv godt tilfreds med at Serbien er på vej mod NATO

Jo, naturligvis, det er da klart det bedste for Serbien, men så må konsekvensen være, at Rusland også inviteres inden for i det Euro-Atlantiske familiefællesskab. Så kan vi alle være sammen; det ville i øvrigt også skabe mere klarhed i forhold til den øvrige verden, til Mellemøsten og Kina, og der ville aldrig være nogen, der behøvede at undre sig over, hvad der menes med udtrykket Det Internationale Samfund.

Så skulle der oprettes et magistratsstyre, så alle havde nogenlunde lige meget at skulle have sagt.

Heinrich R. Jørgensen

Jens Thorning:
"Heinrich R.: Personligt er jeg selv godt tilfreds med at Serbien er på vej mod NATO"

Det var nu ikke mig, der skrev det... :-)

Jeg har endnu ikke overvejet om jeg synes det er være en god idé, hvis Serbien var på vej mod NATO medlemskab, eller EU medlemskab for den sags skyld. Men åbenbart synes Serbien det er i deres interesse, siden de udleveret Karadzic...

Ole Falstoft

Erik
Ja krig er den sidste udvej. Men mulighed bør ikke helt afskrives. 2. verdenskrig er jo et godt eksempel. Eller mener du at England skulle have fortsat forhandlingsvejen overfor Hitler?

@Kim Vibe

Ved en gennemlæsning af denne debat, om Karadzic og FN-organet "Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien" - ICTY, er der nogle holdninger der springer i øjene.

"Det er altså magtspillet, der afgør, hvem der er krigsforbrydere, og hvem der ikke er det."

"Definitionen er jo ligegyldig, hvis man ikke bliver retsforfulgt, fordi man er en af vennerne."

Bevægegrundene for på den måde at så mistillid til Den internationale domstol i Haag, vil jeg ikke gisne om her, men blot påpege at der er al mulig grund til at respektere de kræfter der arbejder for en overnational retsinstans. Arbejdet for en international ret blev igangsat af Stalin ved Teheran-konferencen, hvor Franklin D. Roosevelt først jokede med ideen og Churchill pure afviste den, men de kom begge til forbuft og Nürnbergprocesserne blev en realitet.

"Retsopgøret eller massakren, om du vil, i Srebrenica var nærmest en parentes i den Jugoslaviske borgerkrig."

Holocaust var også en parentes set fra Sovjetunionens side, med mere end 20 mill. dræbte civile.

Arbejdet for en overnational retsinstans er halvt fuldendt ,men ikke slut.

Sat i gang af Stalin?

Mener du hans forslag om at henrette 50.000 tyskere bare for hævnens skyld?

En overnational retsinstans er en absurditet. Der er ingen til at håndhæve den ret, du taler om. Det bliver der heller ikke i fremtiden.

Derfor kommer retten kun til at dømme fjender af den til enhver tid førende supermagt. Ret er intet værd uden magt. Det er bare en teoretisk moralsk ting

Det er iøvrigt ikke første gang i historien, det er prøvet. Paven gjorde, hvad han kunne for at tilrage sig overnationale beføjelser. I sidste ende tabte han dog den kamp, men i århundreder var det da et fornøjeligt spil at følge. Lidt som nu.

Sider