Læsetid: 2 min.

Lys hud er højstatus i Indien

En indisk tv-reklame for hudblegecreme beskyldes for at spille på racefordomme fra en anden tid - men faktum er, at millioner af indiske mænd og kvinder drømmer om en lysere hud
Den indiske Bollywood-stjerne Priyanka Chopra spiller i en kontroversiel ny reklame for blegecreme den uheldige kvinde, som bliver vraget til fordel for en lysere model.

Den indiske Bollywood-stjerne Priyanka Chopra spiller i en kontroversiel ny reklame for blegecreme den uheldige kvinde, som bliver vraget til fordel for en lysere model.

Sajjad HUSSAIN

Udland
11. juli 2008

DELHI - Skuespillerne er smukke, kulisserne er stilfulde, og budskabet kan ikke være enklere: Kvinden med den lyseste hud får helten.

I de seneste uger er inderne blevet udsat for en opsigtsvækkende tv-reklamesaga, der i tre 'episoder' eksponerer tre af Bollywoods hotteste talenter i et trekantsdrama. Alt sammen for at sælge en hudblegecreme.

Det indiske marked for produkter, der gør huden lysere, omsætter for million-summer, og det er både kvinder og mænd, som køber blegecremerne i håbet om at få en bedre teint.

Men det seneste reklamestunt med de feterede stjerner Saif Ali Khan, Priyanka Chopra og Neha Dhupia i hovedrollerne har genoplivet en debat om Indiens maniske dyrkning af lyshudethed og har fremkaldt en forarget modreaktion fra kredse, som finder reklamen diskriminerende og forældet i sit menneskesyn.

"Det er bizart, at lys hud skal gøres til statussymbol," siger Urvashi Butalia, historiker og leder af Kali for Women, Indiens første feministiske forlag.

"Hvor det kommer fra, er svært at sige. Det har muligvis noget at gøre med Indiens kolonifortid og en nedarvet forestilling om, at de ariske folkeslag er overlegne, mens de dravidianske er mindreværdige."

Sortladen slyngelinde

I den nye reklame, der vises i miniepisoder, medvirker Khan sammen med Dhupia, som er hans kæreste.

Men et tilfældigt møde med en gammel kærlighed spillet af Chopra åbner udsigt til en genoplivelse af deres gamle forhold.

Trods alle de stjålne blikke og den glittede produktion er der intet subtilt over reklamen: Dhupias hud lyser skinnende hvidt, mens Chopras er fordæktigt sort-laden. I slutningen af første episode ses en kærlighedssmægtende Chopra i færd med at betragte en reklame for en creme, der lover en teint med "rosa-hvidlig glød". Og hvis pointen ikke skulle være trængt ind, bliver det flere gange slået fast, at produktet hedder White Beauty.

"Priyanka er blevet kaldt indbegrebet af en mørk skønhed, og mange fandt hendes mørke hud sexy - nu har hun vist sig som en billig tøs, der nedgør sin egen hudfarve for penges skyld," lyder en af de mere afdæmpede reaktioner på YouTube.

Hudcremen bliver fremstillet af Hindustan Unilever Ltd., en underdivision af Unilever i London og Rotterdam. Selskabet har afvist at kommentere sin reklame.

Længsel efter lysere hud er også i fokus i et nyt tv-drama, Bidaai, der har to søstre som hovedpersoner - den ene adopteret og mørkhudet, den anden lyshudet. Informations læsere kan selv gætte sig til, hvem af de to, der først scorer den perfekte ægtemand.

Ikke alle indiske kvinder mener dog, at dyrkelse af lyshudethed i sig selv er odiøst.

"Jeg synes ikke, reklamen er spor racistisk - det handler bare om at se bedre ud. Både kvinder og mænd vil gerne se bedre ud, og folk har fået denne her idé om, at en lysere teint er idealet," siger Mallika Makhija, en 18-årig studerende.

Makhija bruger ikke selv nogen hudblegecreme, siger hun, men hun vil gætte på, at det gør 60 procent af de indiske kvinder.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mathias Vejbæk Rathkjen

Indiens dyrkelse af lys hud kommer originalt fra deres kaste-system, jo lysere ens hud er jo højere kaste tilhører man. det er derfor de urørlige er så mørke.

birte nyholm

Der sælges også hudblegecreme i nogle afrikanske forretninger her i landet. Jeg har hørt (men har ikke fået det dokumenteret) at cremen er meget skadelig for huden - at et stof i den brænder sig ind i huden og tilsidst bliver huden meget mørkere end den var før og helt udtørret. Jeg gad godt vide om der er blevet foretaget en undersøgelse af ingredienserne i sådan en creme og i så fald burde der være en oplysningskampagne om det.

Heinrich R. Jørgensen

Er der grænser for hvilke besynderlige produkter der findes, der er henvendt til kvinder, som kan anvendes til at påvirke deres udseende med?

Karsten Aaen

Mathis har helt ret i sin kommentar. Den højeste kaste i Indien, Brahminerne, har lys hud, mens den laveste kaste i Indien, har mørk hud.
Derfor er det et status-symbol i Indien at se hvid (og vestlig ud) som muligt.

Hvorfor det egentlig er sådant ved jeg ikke...

Birthe.

Jeg synes du skal anmelde dette til fødevarestyrelsen eller hvem der nu str for kontrollen af cremer her i landet. Hvis den er så skadelig som du siger den er burde det være nok til at få den forbudt i Danmark og måske i hele EU...

Jakob Schmidt-Rasmussen

Kastesystemet er ritualiseret racisme, som er ophøjet til religion.

Den tidligere cistersiensermunk Jörg Lanz von Liebenfels var den person, der indførte det hinduistiske racebegreb i europæisk filosofi med sin såkaldte ariosofi eller germanosofi.

Han var en af de første, der opfattede det tyske folk som ariernes efterkommere. Arierne var ifølge Lanz det præsteskab, der herskede i det perfekte samfund Atlantis ... Og jøderne og de andre degenerede racer var resultatet af, at de ariske kvinder, på grund af deres ustyrlige sexlyst, havde haft sex med aber ...

Lanz var også den første europæer, der gjorde swastikaen til ariernes symbol.

Jens Thorning

Det er faktisk rigtigt, og denne forestilling beskrives i værket:

Atlantis, Edda und Bibel - 200.000 Jahre Germanischer Weltkultur und das Geheimnis der Heiligen Schrift, af Hermann Wieland (1926).

Desværre er bogen forbudt, lige som Mohammed- tegninger ...

Eller rettere: De i bogen fremførte synspunkter er det forbudt at udbrede i oprindelseslandet, Tyskland.

Men for at undgå misforståelser: Det er en grov pervertering af teosofiske anskuelser fra århundredskiftet, der er politisk ukorrekte nok i forvejen.

birte nyholm

Svar til Karsten Aaen
Jeg har været lidt på nettet og bl.a. læst følgende
http://avisen.dk/cremer-kan-oedelaegge-din-hud_121.aspx
så problemet er altså blevet undersøgt.
Jeg har også læst
http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/292017:Udland--Afrikas-kvinder-...
Ang. Cremerne, der sælges i Indien
http://hul.co.in/brands/fairnlovely.asp ser det ikke mindre farligt ud, selvom reklamen virker beroligende.
Fælles for disse cremer er, at de reklamerer med at de reducerer forekomsten af melanin, der beskytter mod stærk sol - og som der ikke er så meget af i hvides hud, da det jo ikke er nødvendigt. Den indiske creme virker i 6 uger, dvs. så skal man blive ved med at købe den, hvis man vil bibeholde virkningen, og forhåbentlig ikke udsætter sig for stærk sol.
Selvbruner-cremerne påvirker vist ikke produktionen af melanin - det gør solbadning jo, men der er jo et farvestof, der trænger ind i huden, da de også virker i flere dage. Man skal bruge sollotion, selv om man har smurt selvbruner på. Det virker lidt latterligt, at man skal fjerne ”grimme” hvide striber efter en tur på stranden, da en selskabskjole sikkert ikke er mere nedringet end en bikinitop.
Det er helt vanvittigt at opdele folk efter hudfarve. Det er jo vores fjerne forfædres gener, der viseligt har indrettet sig efter de klimaforhold, de skulle overleve i. De hvide i Norden producerede mindre melanin for bedre at kunne optage D3 vitamin fra solens stråler, og denne reduktion var ikke nødvendig i solrige lande.

Jakob Schmidt-Rasmussen

De cremer, der bleger mørk hud, kan ødelægge huden.

Men de solarier, som bruges til at gøre lys hud mørkere, er hovedårsagen til en kraftig stigning i anttalet af tilfælde af modermærkekræft.

birte nyholm

Jeg er helt enig i, at hvide mennesker også er godt på vej til at blive slaver af, at de skal leve op til et eller andet skønhedsideal og ikke tænker på om metoderne er usunde eller direkte farlige.
Markedsføring af produkter drejer sig om først at gøre folk ulykkelige over deres ’fejl’ og ’mangler’ for derefter at fortælle at man kan blive lykkelig ved at bruge et bestemt produkt.
Bortset fra, at kirurgiske operationer er et gode, hvis man har været ude for en alvorlig ulykke, er det ret vildt som der bliver reklameret for at kvinder skal lægge sig under kniven for at få et bedre udseende - jf. reklamerne for flotte bryster på busserne.
Udover psykologiske problemer er mange tilfælde af anoreksi sikkert også udløst af reklamer for superslanke modeller.
For kun et par år siden læste jeg en artikel af en fransk modelæge, der stolt erklærede: "Hormoner er som farver i min palet; jeg er kunstneren der blander farverne og skaber kvinden." Jeg fandt det ret uforsvarligt; især da der er blevet skrevet meget om, at for meget hormonbehandling af kvinder kan frembringe brystkræft.
Mændene er også hoppet på vognen med diverse behandlinger - men ellers har reklamerne i lange tider mest drejet sig om, at kvinderne skulle ’behage’ mændene - finde en mand eller holde på en mand. Vi er ikke kommet ret langt væk fra det patriarkalske system.
Hvordan mon reaktionerne ville være, hvis den indiske reklamefilm havde drejet sig om en kvinde, der skulle vælge mellem to mænd med forskellig hudfarve. Det tør reklamefolkene ikke at gå i gang med - endnu.

birte nyholm

Lidt mere om at være solbrun (i Norden): I gamle dage var det fint at være bleg. Så hørte man til fruerne i det pæne borgerskab der kunne opholde sig i skyggen - i modsætning til de kvinder, der arbejdede i marken og fik brun og garvet hud.
Så blev det lidt af et statussymbol at være brun, for så havde man jo været på ferie sydpå. Hvis man ikke kunne komme på ferie i solen, så var der jo solarier.
Nu er det farligt med overeksponering i solen og solarier, så nu har vi selvbrunercremen.
Kan man ikke bare nyde solen modereret på de 'ufarlige' tidspunkter uden at tænke på, hvilken socialgruppe man eventuelt havner i.

"Lys hud er højstatus i Indien"

Det er sandsynligvis rigtigt. Lige så rigtigt som hvis journalisten havde skrevet "Lys hud er højstatus i Danmark"...

birte nyholm

Mon ikke det også er et socialt fænomen. De mennesker, der kom for at gøre det hårde arbejde i Danmark i 60'erne, var mørke i huden. Forhåbentligt ændrer indstillingen sig, når deres børn får gode uddannelser.
I 60'erne i Frankrig så mange ned på de spanske arbejdere, der søgte hvilket som helst arbejde for at overleve. Efter Francos død ændrede indstillingen sig fuldstændig - de unge spanske studenter der kom, behøvede ikke at lade sig udnytte.
Ved koloniseringen af Indien og Afrika blev de hvide dem, der havde magten og bestemte, fordi de havde våben og kunne bestikke korrupte høvdinger.
Dér hvor lys hud ikke er højstatus i Danmark er, når der kommer en berømt indisk guru eller en jazzmusiker f.eks. Så er det jo spændende og eksotisk
og der er ikke noget ved det, hvis de er lyse i huden.