Sydafrikas præsident, Thabo Mbeki, ankom i går til Zimbabwes hovedstad, Harare, for at høre præsident Robert Mugabes forklaring på, at forhandlingerne med oppositionen om dannelsen af en samlingsregering er gået i hårdknude. Mbeki er chefmægler ved forhandlingerne, som i knap en uge er foregået bag lukkede døre et hemmeligt sted nær den sydafrikanske hovedstad, Pretoria. Han blev modtaget i lufthavnen af Mugabe, og begge har de seneste dage holdt fast i, at forhandlingerne ikke er kørt af sporet, men fortsætter. Mbeki siger, at parterne er gået i tænkeboks, og at samtalerne bliver genoptaget søndag. ritzau/AFP
Note
Læsetid: 1 min.
Mbeki mødes med Mugabe
Udland
31. juli 2008
Følg disse emner på mail
Kommentarer (0)
Ønsker du at kommentere artiklerne på information.dk?
Du skal være registreret bruger for at kommentere.
Log ind eller opret bruger »