Læsetid: 6 min.

McCain kæmper med økonomien

Nøglen til de amerikanske vælgeres kryds er løsninger på den dårlige økonomi. Og mens præsidentkandidaten John McCain selv forsøger at forstå økonomien, er hans mangeårige mentor faldet i unåde hos vælgerne. Omkring McCain kæmper rådgivere samtidig om indflydelsen på hans økonomiske politik, som kritikere nu kalder for 'Bush III'
Lige nu er økonomien så turbulent og faretruende dårlig for mange amerikaneres hverdag, at den nære dagligdagsøkonomi, de såkaldte -køkkenbordstemaer-, bliver udslagsgivende i efterårets præsidentvalg.

Lige nu er økonomien så turbulent og faretruende dårlig for mange amerikaneres hverdag, at den nære dagligdagsøkonomi, de såkaldte -køkkenbordstemaer-, bliver udslagsgivende i efterårets præsidentvalg.

Mario Anzouni

Udland
25. juli 2008

"Økonomi er ikke noget jeg forstår så godt, som jeg burde. Jeg ved meget mindre om økonomi end jeg gør om militær og udenrigspolitik. På det område skal jeg stadig uddannes," har den republikanske præsidentkandidat John McCain udtalt.

McCain har altid solgt sig selv som en udenrigs- og sikkerhedspolitisk præsidentkandidat, en der kan slå hårdt ned på terror og islamisk ekstremisme, og han har på den anden side aldrig lagt skjul på, at økonomi ikke er hans stærkeste side.

Lige nu er økonomien dog så turbulent og faretruende dårlig for mange amerikaneres hverdag, at den nære dagligdagsøkonomi, de såkaldte 'køkkenbordstemaer', helt uundgåeligt bliver udslagsgivende i efterårets præsidentvalg.

438.000 amerikanere har mistet deres arbejde siden nytår. Tre millioner husejere risikerer at skulle på tvangsauktion, fordi de ikke kan betale af på deres sub-prime lån, og i amerikanske medier taler man med samme alvor om 4.11, det tidspunkt hvor prisen på en gallon benzin passerede 4,11 dollars, som man gør om al-Qaedas 9.11-angreb.

"For at vinde valget bliver kandidaterne derfor nødt til at demonstrere en forståelse for almindelig menneskers situation og den nervøsitet, de oplever i den nuværende økonomiske situation," vurderer en af de ledende chefstrateger bag præsident Bushs succesfulde valgkamp i 2004, Matthew Doed.

Så stærk side eller ej - John McCain bliver i valgkampen tvunget til at tale økonomi, og interessen for hans økonomiske idéer og de personer, der rådgiver ham om den del, vil stige støt frem mod valgdagen.

Reaganomics

På trods af, at det hverken for McCain selv eller andre er nogen hemmelighed, at senatoren fra Arizona ikke har nogen særlig viden om økonomi, er han faktisk grundigt skolet i økonomisk politik.

Som nyvalgt medlem af Repræsentanternes Hus var han i 1982 med til at gennemføre en række af Reagans skattelettelser og omfattende offentlige besparelser. McCain har siden sagt om reformerne, at det var dem, der bragte USA ud af 1970'ernes økonomiske nedtur og "ind i et årti med vækst og velstand".

"Det var mine formative år," siger McCain om tiden, hvor det frie marked - med skribenten Harold Meyersons ord - "var gud og Reagan dets Moses".

En af dem, John McCain støttede sig tæt til i de år og siden har holdt fast ved som sin mentor i økonomiske spørgsmål, er den politiske kollega Phil Gramm. Om Gramm har McCain sagt, at "der er ikke nogen i USA, der er mere respekteret på det økonomiske område end Phil Gramm".

"Som præsident vil jeg primært støtte mig til min finansminister og mit Økonomiske Råd. Det vil sige folk som Phil Gramm," sagde McCain også senere i en primærvalgsdebat med republikaneren Ron Paul og indikerede dermed, at Gramm er i spil som finansminister, hvis USA's kommende præsident bliver republikansk.

Udbudsøkonomerne

I første omgang udnævnte McCain i 2007 Phil Gramm til formand for sin præsidentkampagne.

Gramm er kendt som en hårdt talende skatte- og offentlig sektorafskyende politiker. Lige nu er han dog mest i ilden for, som senator for staten Texas, at stå bag den lovgivning, der gjorde det muligt for den amerikanske finanssektor uhindret at opbygge et underskud på omkring 62 milliarder dollars, og for at have udtalt, at USA's største økonomiske problem er en "mental recession".

"Vi har aldrig været så dominerende før, men alligevel hører man konstante beklagelser over en nedtur i USA. Vi har udviklet os til en nation af grædekoner," fremturede Gramm i avisen Washington Times.

At blive sammenlignet med grædekoner faldt ikke i god jord hos offentligheden, og John McCain blev i sidste uge, efter kraftig kritik fra medierne, tvunget til at suspendere Gramm fra kampagnen. I hvert fald for en kortere periode.

Flere politiske kommentatorer - blandt andet New York Times' Frank Rich - vurderer nemlig, at McCain stadig benytter sig af Phil Gramms råd i private sammenhænge, og at han snart vender tilbage fra skammekrogen.

For det taler også, at Gramms efterfølger i kampagnestaben, Carla Fiorina, i offentligheden er kendt for et gyldent håndtryk på 42 millioner dollars, hun fik efter at være blevet fyret fra Hewlett-Packard, fordi computerfabrikantens aktiekurs faldt med mere end 50 procent i hendes tid som direktør.

Når det kommer til økonomiske råd, lytter McCain også indgående til den republikanske politiker Jack Kemp, der er tidligere vicepræsidentkandidat for Bob Dole, samt bladudgiveren og mangemilliardæren Steve Forbes.

Fælles for de to og Phil Gramm er en indgående tro på den økonomiske guru Arthur Laffers udbudsøkonomiske teori. Laffers teori går - kort fortalt - ud på, at skattetrykket kan sænkes til et vist punkt, uden at det samtidig går ud over statens indtægter, fordi lavere skat øger samfundets samlede økonomiske stimulans.

I kredsen omkring John McCain findes også økonomiske rådgivere, der er kritiske over for den rene udbudsøkonomi. F.eks. personer som Bushs tidligere økonomiske rådgiver Douglas Holtz-Eakin og Kevin Hassett fra den konservative tænketank the American Enterprise Institute, der i højere grad er fortalere for en stram offentlig budgetstyring, fordi de ikke tror på, at skattenedsættelser alene kan drive økonomien frem.

"Planen er, at det offentlige budget skal balancere i starten af 2013," sagde Douglas Holtz-Eakin til avisen International Herald Tribune, da han skulle fortælle avisen, hvad det vigtigste element i McCains økonomiske politik består af. Holtz-Eakins udtalelse kom kort tid efter, at investeringsbanken Goldman Sachs i en analyse konkluderer, at USA's budgetunderskud i 2009 vil nå op på 440 milliarder dollars.

Alligevel ser det ud til, at Phil Gramms idéer om skattenedsættelser lige nu har størst indflydelse på McCain. Også selv om det vil forlænge dele af Bushs upopulære skattepolitik, som McCain selv tidligere har været imod, og give færre indtægter til den amerikanske statskasse, der er trængt som sjældent før af faldende vækst og ikke mindst de daglige milliardudgifter til krigene i Irak og Afghanistan.

Bush III

I 2001 sagde McCain til avisen Washington Post - at han ikke "med god samvittighed kunne støtte skattelettelser".

"I en tid med krig, en tid med økonomisk stagnation, en tid med stigende underskud på de offentlige budgetter, der må man forvente af vores politiske ledere, at de er optaget af politikker baseret på et fælles offer til vores fælles fordel," lød det igen to år senere fra McCain, da han angreb Bushs skattenedsættelser for de mest velhavende amerikanere for at være "uansvarlige".

I dag taler McCain ikke længere om "fælles ofre", når han taler om skatter. I stedet er han blevet varm fortaler for skattelettelser. I en grad så Obama-lejren omtaler ham som Bush III, fordi han både vil forlænge og udvide Bushs skattelettelser for de rigeste, samt sænke beskatningen af erhvervslivet, ejendomme og investeringsgevinster.

McCain-lejren siger omvendt, at USA kommer til at opleve Jimmy Carters anden periode som præsident, hvis Obama bliver valgt. De peger på Obamas plan om at stimulere økonomien med 50-milliarder dollars og udvide støtten til sundhedsforsikringer og arbejdsløse finansieret ved at hæve skatten på investeringsgevinster og indtægter over 250.000 dollars.

På den måde ser de to præsidentkandidaters opgør om den økonomiske politik også ud til at blive det traditionelle opgør mellem demokraternes tro på en efterspørgselsstyret økonomi baseret på en stærk offentlig sektor, og republikanernes tro på en udbudsstyret økonomi drevet frem af erhvervslivet.

"På det økonomiske område er kontrasten mellem de to kandidater markant og dyb - nok også dybere end ved de seneste to valg," siger Pietro S. Nivola fra tænketanken the Brookings Institution.

Helt afgørende for McCain bliver det derfor at overbevise vælgerne om, at skattelettelser for de rigeste er den rigtige recept for det flertal af amerikanerne, der ifølge en CNN-undersøgelse ikke har været så bekymrede for økonomien i 16 år. Eller som Matthew Doed siger det:

"Ingen kandidat kan vinde i år uden at tale om økonomien - hver dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her