Hvad er en god nyhed, og hvad er en dårlig?
Ifølge Ioana Avadani, direktør for Center for Uafhængig Journalistik i Rumænien, er spørgsmålet lige så absurd som at spørge, om et tordenskrald er højere end Rundetårn.
For nyheder deles ikke op i gode og dårlige. De vurderes ud fra, om de er aktuelle, væsentlige, sensationelle eller om de berører folk.
"God eller dårlig kan ikke bruges i journalisters arbejde. Man tænker ikke negativt eller positivt. Det er et kriterium, som simpelthen ikke findes i vores verden," siger Ioana Avadani.
Ikke desto mindre er det, hvad to rumænske politikere nu vil have landets radio- og tv-stationer til at gøre.
Senator Gheorghe Funar fra det højreekstremistiske 'Storrumænien-Parti' og den deputerede Ioan Ghise fra det liberale 'Nationale Liberale Parti' har sammen fremsat et lovforslag, som skal pålægge de elektroniske nyheder at bringe mindst 50 procent gode nyheder. I loven står der, at den fremsættes "for at skabe et mere positivt klima i almindelighed og give offentligheden muligheder for at få et afbalanceret syn på den daglige tilværelse, både psykisk og følelsesmæssigt".
Loven blev først nedstemt i parlamentets ene kammer, Deputeretkammeret, men til alles overraskelse blev den enstemmigt vedtaget i det andet kammer, Senatet. Også selvom Senatets egen menneskerettighedskommission havde udtalt sig negativt om den. En vedtagelse af en lov i parlamentets ene kammer er i Rumænien nok til, at en den skal sendes videre til en godkendelse i form af en underskrift hos landets præsident, Traian Basescu. Nu har domstolen i Rumænien imidlertid grebet ind og meddelt, at loven strider mod landets forfatning, og den er derfor sendt tilbage til senatet. Her kan senatorerne så vælge at ændre den eller lade den lide en stille død.
Størst tilbagegang i Øst
Ioana Avadani tror egentlig mest på det sidste.
"Hele historien er efterhånden blevet så pinlig, at jeg tror, at alle helst vil glemme den. Så selve loven er ikke det værste for mig. Det værste er, at den kunne komme så langt. At den ikke blev stoppet før. Det viser mig, at atmosfæren omkring medier og journalister bliver værre og værre i det her land," siger Ioana Avadani. Den bekymring deler hun med andre østeuropæiske journalister, siger hun.
"Når jeg snakker med kolleger i for eksempel Polen, Slovakiet, Slovenien og Kroatien (sidstnævnte er ikke medlem af EU, red.), har de alle den samme fornemmelse som mig. De føler, at presset for at opføre sig ordentligt er aftaget og tingene gået tilbage, siden deres lande blev optaget i EU."
Den fornemmelse dokumenteres i den årlige rapport om pressefrihed fra ngo'en Freedom House i New York, der arbejder for demokrati og frihed i verden.
Rapporten, der blev offentliggjort sidst i april, siger, at den største tilbagegang i pressefrihed sidste år skete i de tidligere kommunistiske østlande. Tilbagegangen er større end den, der ses i Asien, Afrika og Latinamerika, og skyldes i høj grad en stigende politisk indflydelse på medierne. Letland falder for eksempel tre points tilbage fra 19 til 22 points på indekset over pressefrihed. Jo færre points, jo større pressefrihed i et land. Finland og Island topper listen med ni points. Rumænien får 44 points og her betegnes pressen kun som "delvis fri". Slovakiet falder fra 20 til 22 points, Slovenien fra 21 til 23 og Polen fra 22 til 24.
Stigende pres
Det aktuelle eksempel fra Rumænien om love, der skal kontrollere medierne, e rikke enestående. I foråret udkom aviserne i Slovakiet i flere måneder med blanke sort-indrammede forsider i protest mod en ny lov, der blev indført 1. juli. Den pålægger aviserne at trykke et modsvar, hvis en person nævnt i en artikel føler sig uretfærdigt behandlet. En redaktør kan kun nægte at trykke modsvaret, hvis han kan overbevise en domstol om, at det ikke er nødvendigt. Nægtes det at trykke svaret, kan det lede til store bøder.
"Hvis ikke det var så alvorligt, er nogle af de love, der dukker op i Østeuropa nu, jo næsten morsomme. Men det er meget bekymrende. Vi oplever i stigende omfang, at østeuropæiske journalister udsættes for pres. Det omfatter verbale angreb fra politikere, en politisering af strukturerne omkring de offentlige medier, kriminalisering af ærekrænkelse og planer om at fængsle jour-nalister, som offentliggør video- eller båndoptagelser uden kildens godkendelse," siger Marc Gruber, med-direktør i Det Europæiske Journalistforbund, som holder til i Bruxelles.
Organisationen udsendte en pressemeddelelse i forbindelse med den rumænske lov om gode og dårlige nyheder, hvor man appellerede til præsidenten om ikke at underskrive loven.
Også problemer i Vest
Men reelt er der ikke meget, de internationale journalistorganisationer kan gøre ved situationen.
"Det er svært at belære landene, fordi de skyder tilbage med, at der også er problemer i Vesteuropa. Som for eksempel i Italien, hvor Silvio Berlusconi sidder tungt på mediemagten og har kontrol med over 80 procent af sendefladen. Her oplever journalister også umulige vilkår. Og også i Frankrig, hvor præsident Sarkozy blander sig mere og mere i mediernes styring, er der problemer. Det er den slags, vi får at vide, når vi påpeger problemer," siger Marc Gruber.
Og fra EU er der ikke meget hjælp at hente. Kultur- og mediepolitik er nationale anliggender, som Kommissionen i princippet ikke kan blande sig i.
"Man kan godt sige, at de har et moralsk ansvar, men ofte er vi også efter dem, når de blander sig i mediernes arbejdsmetoder. For eksempel for et par år siden, da den tidligere justitskommissær Franco Frattini ville indføre et regelsæt for, hvordan journalister skrev om terrorisme. Frygten var, at det i nogen tilfælde kunne lede til øget rekruttering af terrorister. Der markerede vi, at det ikke var noget, de skulle blande sig i. Derfor er det let for dem at sige, at vi jo selv har sagt, at journalistik ikke er deres område," siger Marc Gruber.
Ikke så slemt
Hos sikkerhedsorganisationen OSCE's kontor for pressefrihed udsendte man i forbindelse med den nye rumænske lov også en pressemeddelelse, som appellerede til præsidenten om ikke at underskrive.
"At beordre og i det hele taget definere gode nyheder i forhold til dårlige er en alvorlig politisk indtrængen i den redaktionelle frihed, og også helt ude af kontakt med publikums rettigheder," stod der i pressemeddelelsen.
Alligevel mener man på kontoret, at situationen omkring pressefrihed ikke er specielt alarmerende i Østeuropa.
"I forhold til, at alt var statskontrolleret i 1990'erne, er tingene jo langt bedre i dag. Unge demokratier har indimellem problemer, men jeg synes ikke, det er specielt bekymrende netop dér. Vi oplever jo også indimellem overtrædelser af pressefriheden i lande som Danmark, Tyskland og USA, og det er derfor vi er her," siger Roland Bless, direktør for OSCE's kontor for pressefrihed.
Men Ioana Avadani bryder sig ikke om, at situationen i Rumænien i dag sættes i forhold til, hvordan tingene så ud for femten år siden.
"Det kan godt være, det ikke er superdramatisk, fordi vi trods alt nu har demokratiske mekanismer til at gribe ind over for de her ting. Men der er tale om en permanent chikane, som vil gøre situationen værre, hvis vi ikke er opmærksomme. Og tingene skal ikke gå tilbage, de skal gå fremad. Vi skal ikke sammenligne os selv med, hvordan det var før, men med de andre lande i Europa, vi gerne vil ligne."
Side 16-17: Kroatisk satireavis lukker
