Læsetid: 4 min.

De nye vækstøkonomier afviser Bush og Co.

Det blev et rungende nej fra verdens to største vækstøkonomier, Indien og Kina, da de i går mødtes med G8-landene. De vil ikke sidestilles med USA og EU, når det gælder reduktion af CO2
Er det rimeligt at kræve, at udviklingslandenes borgere skal skære procentvis lige så meget i deres CO2-udledninger som folk i rige lande - når nu de rige lande udleder langt mere CO2 pr. indbygger end udviklings-landene? Det mener Kina og Indiens regeringer ikke. Her transporteres en Indisk-produceret Ambassador-bil på (næsten) CO2-neutral vis.

Er det rimeligt at kræve, at udviklingslandenes borgere skal skære procentvis lige så meget i deres CO2-udledninger som folk i rige lande - når nu de rige lande udleder langt mere CO2 pr. indbygger end udviklings-landene? Det mener Kina og Indiens regeringer ikke. Her transporteres en Indisk-produceret Ambassador-bil på (næsten) CO2-neutral vis.

PAWEL KOPCZYNSKI

Udland
10. juli 2008

En nordamerikaner udleder 20 gange så meget CO2 som en borger i Indien. Derfor står de nye vækstøkonomier som Indien og Kina på forhånd meget langt fra de rige lande, når ansvaret for en global klimaindsats skal forhandles på plads.

Det blev endnu engang tydeligt, da G8-landene i går mødtes med en række nye vækstlande i den såkaldte MEM-gruppe (Major Economies Meeting), hvor resultatet blev absolut ingenting: Ingen faste mål. Ingen datoer og intet bud på en fælles klimadagsorden.

MEM - de store økonomiers forum - er en opfindelse, som USA's præsident George W. Bush står bag. Her mødes verdens største CO2- udledere, som er en blanding af allerede udviklede nationer som netop G8-landene, og så en række af de nye vækstlande som Kina og Indien.

Men det eneste, som de rige og fattige lande kunne blive enige om, var, at "klimaforandringerne er en af vor tids største globale udfordringer."

Kim Carstensen fra WWF Verdensnaturfonden kalder derfor mødet for "yderst pinligt" for G8-lederne.

"De kom til forhandlingsbordet med alt for lidt og forlangte alt for meget. Så bolden ligger stadig på G8-landenes banehalvdel, og lande som Kina og Indien har ret i at insistere på, at de rige nationer skal sætte mere ambitiøse målsætninger," siger Kim Carstensen.

Forud for dagens møde havde de ledende industri-nationer i G8 givet deres bud på en klimadagsorden. De kom til bordet med et forslag, der lyder, at verdens nationer samlet skal reducere udslippet af CO2 med 50 procent frem mod 2050.

På samme måde havde gruppen af de fem (G5) - som Kina, Indien, Mexico, Brasilien og Sydafrika til sammen kalder sig - meldt deres ankomst med et krav til de i forvejen industrialiserede landes mål for reduktion af drivhusgasser.

G5 mener, at rige lande som Japan, EU og Nordamerika skal gå forrest og reducere udslippet af CO2 med 25-40 procent inden 2020 og med 80-95 procent inden år 2050.

Det globale regnestykke

John Nordbo, der er leder af WWF's klimaprogram i Danmark, peger på, at kravet til de rige nationer både er rimeligt og korrekt i forhold til den udfordring, som kloden står over for.

"De procentsatser for reduktion er jo ikke hevet ud af den blå luft, men lægger sig op af det scenarium, som FN's klimapanel har sat," siger John Nordbo.

Ifølge FN's klimapanel, IPPC, skal verdens samlede CO2-udslip nemlig bringes ned på ca. ni mia. ton om året i 2050, hvis klodens temperaturstigning skal holdes under to grader.

Da verdens befolkning samtidig forventes at være omkring ni mia. mennesker samme år, betyder det, at hver borger kan udlede ét ton CO2 pr. år i 2050.

I dag udleder en nordamerikaner knap 20 ton, hver dansker udleder godt 10 ton, mens tallet for en gennemsnitsborger i EU er på 8,4 ton.

Over for de tal står Kina med en udledning på knap tre ton pr. indbygger, Brasilien med to ton og Indien med godt et ton pr. indbygger.

Derfor bunder vækstlandenes kritik i, at en fælles procentsats er uretfærdig og ikke giver de fattige lande mulighed for at udvikle sig.

Det har især den kinesiske præsident ladet forstå flere gange under dette års G8-topmøde.

"De udviklede nationer skal vise lederskab i forhold til at reducere udslippet. I Kina er vores vigtigste opgave lige nu at udvikle vores økonomi og skabe en tålelig tilværelse for vores folk. Vores udslip pr. indbygger er relativt lavt," sagde den kinesiske præsident Hu Jintao efter mødet med G8-lederne.

Den betragtning er John Nordbo fra WWF helt enig i. Han mener, at det naturligt, at de i forvejen udviklede lande skal trække det tungeste læs.

"Det moralske udgangspunkt er, at vi i vores del af verden allerede har lagt beslag på en meget stor del af atmosfæren. Vi må gøre plads til deres udvikling," siger John Nordbo.

Aftale i København?

Sluterklæringen blev derfor lige så resultatløs som ved de tidligere G8 møder. Næste store skridt på vejen mod en global klima-aftale er COP15-klimatopmødet i København i december 2009. Her skal verdens nationer finde en afløser for den eksisterende Kyoto-protokol, der løber ud i 2012. Den altafgørende udfordring i København bliver netop at finde en fordelingsnøgle for reduktion af CO2-udslip, som alle lande kan acceptere. Og her er dagens svage udmelding fra verdens førende økonomier et skidt tegn. Det mener direktøren for FN's miljøprogram, UNEP, Achim Steiner:

"G8-topmødet har ikke udvist det nødvendige lederskab. Der er godt 500 dage, til vi mødes i København, hvor vi skal have en fælles aftale på plads. Derfor er fraværet af egentlige mål på kort og mellemlangt sigt et svigt fra de industrialiserede nationers side," siger Achim Steiner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Fredsted

Stur, stur overraskelse.

Travis Malmzon

Det forekommer at man atter er igang med at spille poker på Titanic.

Hvad er problemet: CO2.
Hvor kommer CO2 fra: Fremstilling af energi ved afbrænding af organisk materiale.

Sklulle vi så ikke se at finde en måde at skabe energi på uden at afbrænde organiske materiale ???

Jens Thorning

Ja, men hvad var det nu, vi lærte, da det nye begreb Globaliseringen skulle indprentes i ca. 1994? At netop lande som Indien og Kina ville opleve vækst og velstand, fordi de ville begynde at efterligne de succesrige, dynamiske nationer i Vesten med USA og Danmark, verdens lykkeligste befolkning, i spidsen! Nu kan Bush m.fl. ikke begynde at klage, bare fordi teorierne ikke virkede hhv. havde bivirkninger. Ved samme lejlighed betroede man folk, at el-regningerne - og alt andet i øvrigt - ville blive billigere, fordi der blev langt flere konkurrerende udbydere at vælge imellem ... man glemte at tale om CO-2, og undlod at gøre opmærksom på, at computere og mobiltelefoner forurener mere end stort set alt andet. Nu skal prisen for IT- og globaliseringseuforien eller -idiotien - betales af kommende generationer.

John Fredsted

@Bjørn Holmskjold: Du har ret; hvornår begynder vi som borgere at tage ansvar?

Det er nemlig alt for let bare at brokke sig over vore lederes (tilsyneladende) inkompetence, for hvor meget af deres inkompetence skyldes, at vi som forbrugere - der altovervejende stemmer med pengepungen, altså fordelingspolitisk - har lagt dem i spændetrøje? Vil vi, når det kommer til stykket, overhovedet acceptere, at de vedtager nogle (omfattende) begrænsninger for os?

Jeg tvivler. Min tese, som jeg er inde på i følgende tre indlæg, er jo den, at vi i virkeligheden ikke TØR lade os begrænse:

"Økosoldater i vandland", http://www.information.dk/161450
"Vor frisatte flugt", http://www.information.dk/157807
"Succes og fiasko", http://www.information.dk/155705

John Fredsted

@Bjørn Holmskjold: Tak for din kommentar vedrørende mine artikler.

Dine betragtninger vedrørende den sociale nedarvning af kærlighedsmæssigt underskud er godt formuleret. Jeg er fuldkommen enig.