Læsetid: 4 min.

Er Obama ved at blive konservativ?

Søger Barack Obama at videreføre præsident Bushs politik, spørger en amerikansk avis, efter at Barack Obama de seneste uger har ændret kurs og nu lægger sig tæt op ad konservative værdier
Med Stars & Stripes i jakkereverset og en mere konservativ kurs i våben- og abortpolitikken forsøger demokraternes Obama nu at tækkes de kristne og patriotiske vælgere.

Med Stars & Stripes i jakkereverset og en mere konservativ kurs i våben- og abortpolitikken forsøger demokraternes Obama nu at tækkes de kristne og patriotiske vælgere.

Matt Sullivan

5. juli 2008

Er den demokratiske præsidentkandidat Barack Obama ved at blive blød i knæene, eller det bare en hård politisk kalkule, at han pludselig lyder som en konservativ amerikansk politiker?

Førende amerikanske medier har stillet spørgsmålet i de seneste dage, og Obamas tilhængere og modstandere strides om det. Tilhængerne er bange for, at han i sin iver efter at blive præsident begynder at tale de konservative efter munden. Modstanderne beskylder ham for at skjule, at han er den mest venstreorienterede præsidentkandidat i mands minde.

Obama har tidligere vakt begejstring med sit løfte om, at de amerikanske soldater skal ud af Irak. Men torsdag stillede han sig op i den lille by Fargo i North Dakota og forbløffede sine tilhængere, da han sagde, at han vil ændre sin politik over for Irak.

Det kan blive nødvendigt at "forfine" politikken, mente han.

"Jeg har altid sagt, at tempoet i tilbagetrækningen vil blive dikteret af trygheden og sikkerheden for vore soldater og behovet for at opretholde stabiliteten," sagde han.

Obama forklarede, at han først efter et besøg i Irak i løbet sommeren vi lægge sig fast på en politisk kurs.

Det var helt nye toner fra Obama, men det er ikke første gang.

Dødsstraf og abort

I går sagde han til det kristne ugemagasin Relevant, at 'psykiske traumer' ikke i sig selv skal kunne berettige til sene aborter. Et synspunkt, mange af hans hidtidige tilhængere helt sikker ikke deler.

Tidligere på ugen sagde Obama, at han vil bygge videre på præsident George W. Bushs politik med at lade religiøse grupper løse sociale samfundsopgaver.

Obama undlod at kritisere, at USA's højesteret i sidste uge legaliserede retten til at besidde våben, selv om han tidligere støttede de stater og byer, der har forbud mod håndvåben.

Samme højesteret forbød dødsstraf over for personer, der voldtager børn. Det kritiserede Obama og sagde, at han vil forsvare de enkelte amerikanske staters ret til at henrette denne type forbrydere.

Obama har også for nylig i Senatet støttet en kontroversiel lov, der frikender teleselskaberne i det kontroversielle aflytningsprogram, som præsident Bush iværksatte mod millioner af amerikanere efter terrorangrebet mod USA i 2001.

Dertil har Obama holdt en passioneret tale om patriotisme, og han er begyndt at bære en lille nål med Stars-and-Stripes i sit jakkerevers. Til stor fortrydelse for konservative, der tidligere i valgkampen kørte det hårde skyts i stilling og anklagede ham for at være uamerikansk.

"Behøver du at spørge hvorfor? Jo, primærvalgene er overstået," siger den neo-konservative kommentator Charles Krauthammer.

"Nu da han er deltager i præsidentvalget mod (republikaneren) John McCain, og han er i bekneb for arbejderklassevælgere, der klamrer sig til skydevåben og Gud, og som han ikke kunne vinde fra Hillary Clinton, så er nålen tilbage," lyder det spydigt fra Krauthammer.

På den konservative avis Wall Street Journal er de forundrede. Går Obama efter at indlede "Bushs tredje embedsperiode", spørger avisen.

"Hvem ville have troet, at en demokrat ville rehabilitere den meget forhadte Bush-dagsorden," spørger avisen.

Hos Obamas mest overbeviste tilhængere, der under primærvalgene begejstret lod sig rive med, når Obama tordnede mod lobbyister og gamle politikere og talte om en ny begyndelse for USA, er der skuffelse. Obama-kampagnens hjemmeside flyder i dag over med vrede kommentarer fra hans tilhængere.

Taberstrategi

Arianna Huffington, en af USA's meget kendte bloggere, advarer Obama mod at søge mod midten af amerikansk politik, for det var det, som fældede den demokratiske præsidentkandidat John Kerry i 2004.

"Jeg kan utvetydigt sige, at Obama begår en alvorlig fejltagelse. At binde sig til midten er en taberstrategi," siger hun.

Også den liberale avis New York Times er forbeholden over Obamas kursskifte.

"Vi bliver ikke chokerede, når en kandidat bevæger sig mod midten før et præsidentvalg. Men Obamas kursskifte er slående, fordi han var den kandidat, som foreslog at ændre opfattelsen af politik, manden med den passionerede overbevisning, som ikke spillede det gamle politiske spil," hed det i avisens leder i går.

Obama har lige fra valgkampens start sagt, at han vil udviske billedet af blå og røde stater i USA. Den blå farve står for Demokraterne og den røde for Republikanerne. Valgkortet over USA viser traditionelt blå striber langs USA øst- og vestkyst, hvor også de største byer ligger, mens hele det indre USA er næsten rødt.

Flere eksperter tror, at det er dét billede, Obama forsøger at rykke ved. Han vil gøre dele af det konservative USA til sit domæne.

Det synes ikke helt urealistisk. Han står stærkt i traditionelt konservative stater som Virginia og Colorado, og han fører intens kampagne i andre konservative stater som North Dakota, Montana, Arizona og Nevada.

Obama siger, han vil anstrenge sig for at sikre sig de uafhængige vælgeres stemmer i disse stater ved præsidentvalget den 4. november.

"Jeg ønsker at sørge for, at vi rækker ud mod dem, for jeg tror, det i høj grad er muligt at gå sammen med dem," sagde Obama torsdag. ritzau

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu