Læsetid: 4 min.

Et opråb til det italienske folk

Tirsdag blev der afholdt en stor demonstration i Rom mod Berlusconi-regeringens 'slyngellove', men den efterfølgende debat kom til at handle om noget helt andet. Information har talt med en af initiativtagerne, filosoffen Paolo Flores D'Arcais
En demonstration mod Berlusconi-regeringen samlede tirsdag 100.000 mennesker i Rom. På banneret proklameres oppositionspartiet Italia dei Valoris idealer: -Frihed, lighed og (frem for alt!!!!) retfærdighed...-

En demonstration mod Berlusconi-regeringen samlede tirsdag 100.000 mennesker i Rom. På banneret proklameres oppositionspartiet Italia dei Valoris idealer: -Frihed, lighed og (frem for alt!!!!) retfærdighed...-

Tiziana Fabi

12. juli 2008

Tirsdag demonstrerede 100.000 mennesker mod Silvio Berlusconis nyvalgte regering på Piazza Navona i Rom. På lidt over to måneder har regeringsflertallet vedtaget ikke mindre end fem særlove, der af juridiske eksperter betragtes som forfatningsstridige. 100 docenter i forfatningsret har iværksat en underskriftsindsamling med foreløbig 140.000 medunderskrivere, men alligevel vedtog Deputeretkammeret torsdag aften et dekret om juridisk immunitet for statens fire højeste embeder, som suspenderer alle verserende sager mod Berlusconi.

"Denne regering vil have det hele. Den ønsker total straffrihed og en garanti for, at det ikke længere vil være muligt for retsvæsenet og pressen at beskytte borgernes fundamentale rettigheder," siger filosoffen Paolo Flores D'Arcais, der var en af initiativtagerne til demonstrationen.

Selv om anledningen var ganske alvorlig, var det to komikere, som løb med opmærksomheden på Piazza Navona. Beppe Grillo, som skriver den mest læste politiske blog i landet, råbte fornærmede bemærkninger om republikkens præsident, Giorgio Napolitano, som foreløbig har valgt at undgå en direkte konfrontation med regeringen om de forfatningsstridige særlove. Men han blev overtrumfet af Sabina Guzzanti, der harcelerede over vedholdende rygter om, at ligestillingsministeren i Berlusconis regering, den tidligere nøgenmodel Mara Carfagna, ikke har fået jobbet på grund af sine politiske kompetencer.

"Du kan da ikke gøre hende til minister, blot fordi hun har suttet den af på dig. Endda ligestillingsminister. Det er en hån."

Misinformation

I sin tale ved demonstrationen opremsede Paolo Flores D'Arcais 31 grove forbrydelser - bl.a. afpresning, opbevaring af børnepornografi og brandstiftelse - som vil blive gjort straffri som følge af et bebudet lovdekret om fastfrysning af sager fra før 2002, og han citerede den tysk-amerikansk filosof Hannah Arendt:

"Det er autentisk politik, når borgernes frie og autonome handling knuser det konventionelle og det vante." Men selv om de fleste taler handlede om konsekvenserne af regeringens særlove, har den efterfølgende debat i den italienske presse altså især drejet sig om de satiriske indslag.

- Viser reaktionerne ikke netop, hvor svært det er at udføre en autentisk politisk handling i Berlusconis Italien?

"Jo, for det afgørende var, at 100.000 mennesker via e-mail og sms havde aftalt at samles til en demonstration, som varede over tre timer og indeholdt en mangfoldighed af taler, der var rige på oplysninger og refleksioner," siger Paolo Flores D'Arcais. Men i Italien er det kun tv-mediet, der giver adgang til magten.

"Det store flertal, som kun lader sig oplyse af fjernsynet, ved kun, at der blev rettet fornærmende bemærkninger mod Berlusconi og republikkens præsident. Og det bliver ikke forklaret, at disse bemærkninger indgik i de satiriske indslag ved demonstrationen. Der er altså tale om systematisk misinformation."

Kritiske komikere

Komikere som Grillo og Guzzanti har i de senere år spillet en stadig større rolle i den politiske debat i Italien.

I 2003, under Berlusconis forrige periode som ministerpræsident, tog det statslige tv RAI en planlagt udsendelsesrække med Guzzanti af programmet efter blot en enkelt udsendelse. Efterfølgende fik hun dog stor succes med filmen Viva Zapatero! Med henvisning til den spanske regeringsleder José Zapateros beslutning om at afskaffe den politisk udpegede bestyrelse i det statslige tv-selskab i Spanien kritiserer filmen den politiske kontrol med nyhedsformidlingen i Italien. Kontrollen gør det mere end svært at behandle kontroversielle emner som regeringskorruption, magtmisbrug - og ikke mindst Berlusconis interessekonflikt, som har domineret den politiske dagsorden fra regeringens første dag.

- Hvordan kan det være, at to komikeres taler har så tydelig en politisk relevans, mens oppositionspolitikerne synes at have glemt instrumenterne til effektiv politisk handlen?

"Hvis oppositionspartierne i parlamentet, som har ressourcer til at organisere protester mod regeringens politik, ikke gør, hvad vælgerne har valgt dem til at gøre, er det i sidste ende kun personer fra underholdningsindustrien, som netop på grund af deres popularitet og genkendelighed kan punktere censuren og stilheden."

Splittelse i oppositionen

En ikke helt uforudsigelig konsekvens af tirsdagens demonstration er, at oppositionen nu skændes indbyrdes. Oppositionspartiet Italia dei Valori (IDV), som i april gik til valg sammen med det nydannede centrumvenstre-parti Partito Democratico (PD), deltog i demonstrationen på Piazza Navona. Men efter de to komikeres provokerende bemærkninger fremsatte PD's leder, Walter Veltroni, et ultimatum til IDV om at vælge mellem folkelige protester eller reformisme. IDV's leder, Antonio Di Pietro, tidliger undersøgelsesdommer fra de store sager om politisk korruption i starten af 90'erne, tøvede ikke med at vælge den folkelige protest. Blandt initiativtagerne til demonstrationen var imidlertid også fremtrædende senatorer for PD, og mange menige medlemmer af partiet. Samtidig er en række koryfæer i PD, navnlig den tidligere ministerpræsident Massimo D'Alema, begyndt at udfordre Veltronis lederskab i det nye parti.

- Er det uundgåeligt, at oppositionen i berlusconismens kulturelle klima kommer til at gå regeringens ærinde?

"Det er aldrig uundgåeligt at gå magthavernes ærinde. Og jeg mener ikke, at de borgere, som deltog i demonstrationen, spillede Berlusconis spil. Jeg mener derimod, at den del af oppositionen i parlamentet, som ikke protesterer højlydt, går Berlusconis ærinde."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu