NEW YORK - Det ser nemt ud. Sådan at slynge cyklen op på skulderen som en anden lille håndtaske og gå med hurtige skridt - uden at ramme nogen eller noget - igennem et tæt møbleret åbent kontorlandskab. Det er sådan de gør, de unge mennesker, der arbejder hos Transportation Alternatives, og det giver god mening: Den 6000-medlemmer store private organisation har kæmpet for at give cyklerne bedre vilkår i New York siden 1973, så selvfølgelig ved medarbejderne, hvordan man håndterer en jernhest.
Transportation Alternatives medlemsblad hedder 'Reclaim,' som i 'Reclaim the Streets!' - Tag gaderne tilbage! - og Paul Steely White, Transportation Alternatives direktør, siger da også mere end beredvilligt, at hans organisation stadig bekender sig til civil ulydighed:
"Jeg er selv blevet anholdt en gang. Men i dag er cykeldemonstrationerne mere fest end statement," som han siger.
New Yorks cyklister er i det hele taget cyklet ud af modkulturen og ind i mainstreamen. I hvert fald anslås andelen af deres tilstedeværelse i byens gader at være steget med 75 pct. fra 2000 til 2006.
"Vores tid er kommet," som Steely White siger med et bredt smil. Han tilføjer også, at det ikke kun handler om cyklisternes rettigheder:
"Det handler om tilgængelighed: Det handler om, hvordan vi newyorkere plejer og oplever vores kostbare offentlige rum."
Medvind på cykelstierne
Den er New Yorks borgmester Michael Bloomberg og byens Department of Transportation (DOT) tilsyneladende med på. I hvert fald har de ifølge Steely White slået ørerne ud og tager nu hans organisation med på råd. Han er især tilfreds med DOT's leder siden april sidste år, Janette Sadik-Khan. "Hun er progressiv," som han siger.
New York Magazine, et glittet ugemagasin om byens liv, kalder hende kort og godt for en "radikal cyklist". Og det er altså meget pænt ment, for damen i cykelhjelmen findes under overskriften "Gode grunde til at elske New York."
Ifølge magasinet mener Sadik-Khan, at byens gader skal være fulde af liv i stedet for fulde af biler.
Det fremgår også af DOT's hjemmeside, hvor både cyklerne og fodgængerne er stjerner i flere historier om byens bedre og mere sikre gadeliv. Men, som der også står, er ambitionen om bedre forhold for byens cyklister faktisk ikke spritny: Allerede i 1997 formulerede New Yorks bystyre en såkaldt Cykel Master Plan, der udpegede en ca. 2000 km lang strækning med cykelsti-potentiale. Og siden har byen arbejdet på at gøre masterplanen til virkelighed: I september 2006 forpligtede DOT sig til at designe og installere ca. 200 km cykelsti på tre år.
Det løfte er del af PlaNYC, en storstilet agenda, hvis mål er at gøre millionbyen grønnere og mere bæredygtig. Selvfølgelig står en forbedring af byens offentlige transport meget højt på to-do-listen, men cyklerne er altså også med:
"Cykling er miljøvenligt, udnytter byens rum effektivt og er en god måde at komme omkring på," som der står på PlaNYCs hjemmeside.
Et praktisk alternativ
Men et er jo newyorkerne. Hvad med resten af amerikanerne? Har de overhovedet lyst til at stige ud af bilen og op på en cykel? I Washington DC nikker Geoff Anderson. Han er direktør for Smart Growth America, en koalition af nationale, delstatslige og lokale organisationer, der arbejder for "at forbedre måden vi planlægger og bygger de byer og omkringliggende områder, der udgør vores hjem."
Anderson viser stolt sin cykelhjelm frem og forklarer, at det simpelthen er mest bekvemt for ham at cykle på arbejde. Og det er lige præcis nøglen:
"At køre i bil er altid blevet betragtet som den hurtigste og mest behagelige form for transport. Men i virkeligheden er det lige omvendt. Og lige så snart cykling begynder at blive set som et praktisk og hurtigt alternativ, vil cyklerne vinde mere og mere frem. Men det kræver også en ændring i kulturen: Amerikanerne tror, at de er nødt til at tage stramme lycra-cykelshorts på for at cykle på arbejde. Men sådan er det jo ikke i Europa, hvor I cykler i jeres pæneste tøj. Jeg tror, at amerikanerne skal vænne sig til, at det er muligt. Men jeg tror også, at amerikanerne er gode til at se sig om og tage det til sig, der fungerer andre steder," siger Geoff Anderson.
De høje benzinpriser kan også betyde, at amerikanerne bliver langt mere åbne over for alternativer til privatbilismen:
"Jeg tror, at folk føler, at de transportsystemer vi har bygget, har gjort dem til gidsler og dybt afhængige af den dyre benzin: Vi har ikke mange valg i dag, når det gælder transport. Det bliver nødt til at ændre sig. Vi er nødt til at finde på noget nyt," siger Geoff Anderson.
