Læsetid: 6 min.

En politisk stjerne indtager Berlin

Stemningen var afslappet, men begejstret, da Barack Obama i går leverede sin eneste officielle tale i Europa. Står det til europæerne, er der ingen tvivl om, at Obama bør blive USA's næste præsident
Barack Obama på scenen i Berlin, hvor de lokale mødte ham med stor begejstring.

Barack Obama på scenen i Berlin, hvor de lokale mødte ham med stor begejstring.

Jim Young

Udland
25. juli 2008

'Verdens folk - se på Berlin, hvor en mur blev revet ned, et kontinent blev forenet og historien bevidste, at der ikke er nogen udfordring for stor, for en verden, der står samlet'.

De sidste ord fra Barack Obama drukner i klapsalver, når man står i menneskemængden

Men budskabet fra podiet er klart: Vi - europæerne og amerikanerne skal stå sammen, hvis vi skal bekæmpe de udfordringer vores globaliserede verden giver os.

Og folkemængden virker enig. Der viftes i hvert fald heftigt med de amerikanske flag, også selvom visse synes det bliver lidt for meget.

'På en måde er jeg lidt skuffet over, at Berlin bliver udnyttet ved, at han hele tiden gør byen til symbol for hele verden. Det virker som om, han taler lidt for meget til tv. Han har jo ikke valgt Berlin, fordi han har et personligt forhold til byen, men fordi en del andre præsidenter har været her og holdt historiske taler. Men samtidig håber jeg alligevel, at han vinder, for jeg tror, han er den bedste kandidat, og alt andet en Bush er en kærkommen forandring,' siger Lukas Dusing, en ung berliner i mængden.

Og referencerne til Berlin fortsætter. Obama taler om nye mure, der ikke må skille os. Mure mellem racer og religioner skal rives ned. Ingen mure skal stå mellem de, der vil trække i samme retning.

Afslappet folkefest

Hvor mange, der reelt er dukket op for at lytte til Obama er umuligt at bedømme, når man står midt i den tætpakkede svedlugtende menneskemængde. Politiet har forudset alt fra mellem flere tusinder tilskuere op til en million. At det sidste tal er overdrevet er der ingen tvivl om, men at Obama trækker langt langt flere tilskuere end en god rockkoncert, er der i hvert fald heller ingen tvivl om.

Folkefesten var allerede sat ind et par timer før, Obama besteg podiet. Fra morgenstunden havde handlende travlt med at sætte boder op, hvor de ventende kan købe alt fra friske champignon til en halv meter bratwürst i ovnfriske baguetter med pommes. Det hele skyllet ned med et godt glas af den lokale Berliner Pilsner. Er man inkarneret Obama-fan og ikke bare nysgerrig turist er der også mulighed for at købe t-shirts med sloganet 'global tsunami of change' eller, hvis man er mere moderat tilhænger en badge med kandidatens kontrafej.

Historisk sted

Barack Obamas stab havde først ønsket, at han skulle tale foran den historiske byport Brandenburger Tor, men efter et politisk slagsmål, endte den tyske kansler Angela Merkel med at sige nej, og løsningen blev så et podium foran Siegessäule i stedet.

Fra søjlen med den forgyldte sejrsgudinde i toppen er der direkte udsigt ned af 17. juli gaden til Brandenburger Tor, hvor præsident Ronald Reagan i sommeren 1987 sagde de berømte ord: 'Mr. Gorbatjov, tear down this wall'.

'Berlin er et historisk sted. Det var også her John F. Kennedy sagde 'Ich bin ein Berliner'. Det er et sted, hvor delte verdener er blevet samlet, og det er det, jeg håber Obama også kan, hvis han bliver præsident. Han skal bringe USA og Europa tættere sammen, for de har stået alt for langt fra hinanden, i de mange år, Bush har været præsident,' siger Clemens Melzer, der læser historie i Hamburg og er på turistbesøg i Berlin med sin schweiziske veninde. De vil også benytte muligheden for at se den måske kommende præsident live. Begge bærer en hvid t-shirt med en pegende isbjørn og påskriften 'I want you to tackle climate change'.

T-shirtene - 2.000 af slagsen - er blevet delt ud af WWF fra miljørigtige cykel-rickshaws.

'Vi benytter lejligheden til at prøve at sende et budskab til Obama om, hvor vigtigt det er, at USA nu deltager aktivt i klimaforhandlingerne. Obama har klart signaleret, at miljøet er en af hans prioriteter, og det håber vi da, han mener seriøst. Vi ser meget meget gerne, at der dukker en amerikansk præsident op ved klimatopmødet i København næste år. Det er absolut nødvendigt, hvis forhandlingerne skal ende med et seriøst resultat'" siger Jörn Ehlers, talsmand for WWF i Tyskland. Midt på dagen står han og sveder i et isbjørnekostume på Pariser Platz - pladsen foran Brandenburger Tor. Det er her Barack Obama bor. I præsidentsuiten på det luksuriøse Adlon-hotel, som ifølge den tyske avis Tagesspiegel koster 20.000 euro pr. nat, altså næsten 150.000 kroner.

Sikkerheds-udgifter

Kritikere i Berlin, byen der er kendt for sin slunkne kasse har påpeget problemet i omkostningerne ved Obamas besøg. Udgifterne til besøget vurderes at løbe op i godt en halv million euro - små fire millioner kroner, hvoraf halvdelen skal betales ud af de tyske skattelommer. Og så er der ikke en gang udkommanderet skarpskytter med maskingevær på hustagene, som da præsident Bush besøgte Berlin i 2002. Der er trods alt ikke tale om en rigtig præsident. Ja faktisk er Obama ikke en gang officielt udnævnt af sit parti endnu til at være præsidentkandidat, og de amerikanske meningsmålinger viser relativt lige løb mellem ham og McCain.

Afrikanske rødder

Men det lægger ikke en dæmper på begejstringen i menneskemængden omkring Siegessäule.

'Jeg er sikker på, at han bliver den næste præsident. Han kom ud af ingenting og slog Hillary Clinton, så hvorfor skal han ikke kunne slå McCain? Jeg har fulgt en masse debatter på tv, og hvis de amerikanske vælgere er bare lidt logiske, så er de nødt til at vælge Obama. Han går for eksempel ind for en dialog med Iran og vil trække sig ud af Irak. Hans dømmekraft virker bare bedre,' siger Isi Mukilakoy.

Han læser til ingeniør i Bonn, men stammer fra Congo. Sammen med sin ven Kamonayi Kapanga, der har samme baggrund, er han kørt til Berlin i et stræk for at høre Obama tale.

'Obama har afrikanske rødder, og derfor håber jeg, der vil komme mere fokus på Afrika, hvis han bliver valgt. Samtidig er det vigtigt, at få valgt en sort præsident. Det vil være et stærkt signal om, at farve og race ikke betyder noget. Det er derfor, at vi har valgt at komme,' siger Kamonayi Kapanga.

Og at det også er vigtigt for amerikanerne at klinke skårene med europæerne, lægger Sara Kraus ikke skjul på. Hun er amerikaner, jazzsanger med adresse i Köln, og blander sig i samtalen inden Obama går på talerstolen.

'Det had, som mange europæere har imod amerikanerne, er latterligt. Faktisk tror jeg, at mange europæere er jaloux på amerikanerne, fordi vi hjalp dem både under Første og Anden Verdenskrig. Men europæerne kan ikke blive ved med at regne med, at vi skal gøre alt for dem. Derfor synes jeg, det er godt, at Obama siger, at europæerne skal hjælpe mere i Afghanistan,' siger Sara Kraus, der mener, at specielt tyskerne føler sig for gode i den sammenhæng.

'Det er på høje tid, at de involverer sig noget mere, og er med til at bekæmpe den terrorisme, der udvikles i Afghanistan. For terrorisme er ikke kun et amerikansk problem. Det rammer alle i hele verden. Og jeg tror hvis nogen kan levere den besked til europæerne, så er det Obama. Han vil kunne forene folk i stedet for at skille dem,' mener Sara Kraus.

Afghanistan-spørgsmålet er som Sara Kraus påpeger et ømtåleligt emne for tyskerne, men der er andre, der mener, det er på høje tid at tage fat i problemet. Blandt andet hollænderen Jan Carel Schut, der får sig en currywürst, mens han venter på at blive lukket ind bag hegnene.

'Hollænderne kæmper i de værste områder i Afghanistan ligesom amerikanerne, mens tyskerne og italienerne gemmer sig oppe nordpå. Derfor er det på tide, at nogen tager fat i problemet og siger lige ud, at der er problemer derude. Vi kan ikke bare trække os ud, som tingene ser ud nu. Vi er nødt til at blive derude og få det land på rette køl, og det er klart, at amerikanerne ikke kan gøre det selv. Det er alle europæere nødt til at være med til,' mener Jan Carel Schut.

Spørgsmålet er om tyskernes - og europæernes - kærlighedsflirt med Obama holder i længden, hvis han bliver præsident og begynder at stille krav og skal i gang med at tage ubehagelige beslutninger. Men lige her og nu på denne varme sommer-torsdag aften i Berlin er luften tyk af begejstringen for Obama, og præsidentkandidaten selv forstår at gribe en flirt:

'Europa er USA's bedste allierede,' lyder det fra tribunen til højlydte klapsalver, inden han slutter af og hopper ned til de nærmeste, som får trykket en - måske kommende præsidents - men i hvert fald en politisk stjernes hånd.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lotte Jørgensen

Godt nok er euroen steget i værdi - men det er i forhold til dollaren (ikke til konen). En halv million euro er altså kun små 4 millioner kroner (ikke milliader).

Det er for øvrigt ret interessant, at danske medier (Politiken og Information) hæfter sig ved murerne, der skal rives ned, mens de tyske medier (Der Spiegel/Die Zeit) hæfter sig ved broerne, der skal etableres.

martin sørensen

Obamas lange Danske skygge.

Godt obama talte i berlin det var en uselvanelig god tale der vil gå over i historie bøgerne som den tale der genbyggede de broer som Bush, Blair og Fogh var med til at brænde igennem hele europa. der er en verden til forskel på ægte stasmænd som obama til forskel for ufredends despoter som Bush, Fogh og blair.

verden kommer et stort skidt nærmere en bærbar fred og løsningen af klima spørgsmålet, når obama bliver president i Januar. kun et fejt atentat kan nu forhindre at obama vinder dette valg med en jordskreds sejer.

Her i lille danmark har, Fogh har udspillet sin rolle som statsmand, Fogh er om nogen et europæisk, udtryk for den gamle split og hærsk uorden, som bush førte tiderne. er vendt. Men Danskerne har bare ikke opdaget det endnu, Vi lever stadigt lidt tid endu i vores DF bobbel, der selve fundemnetet af. Den opdelings fåre og bukke dagsorden. Som obama nu har gjort et klart opgør med.

Fogh sider nu som den sidste eurpæiske usling. Der stadigt sider tilbage fra den uhellige alicane af villige nastioner der invadede og besatte irak uden gyldig grund i 2003. Udelukkede for at betvinge sig dette lands rige olie kilder."" Irak har masseødelæggelsesvåben. Det er ikke noget, vi blot tror. Vi ved det" var hans direkte ord før han sendte danmark ikrig uden støtte fra vores nærmeste nabo lande,

Hele den danske udlænninge dagsorden og den retorik som den føres i med det udanske parti i spisen, der nære hele sin existes ved at besvist så stid med ønske om at høste krig. Dette "u"Danske folke parti, er en dyb skænsel i mod vores nasionale identitet. og nasinale stolthed at høre hvordan de som uslinge løber fra deres ansvar er ikke bare fejt DF har gjort fejlhed til selve indbegrebet af deres politiske virke.

Det er det uhellige trekløver i mellem Bush, Blair og Fogh, har skabt den økonomiske krise som verden nu sider midt i vi er i krise pga at deres økonomiske doktriner, nu har slået fejl. kære landsmænd forsætter vi af denne vej så ved vi hvad der er VKO har ganske som Bush, haft ca 7-8 år til at bevise hvad de kan, hvilken fest vi har haft ja.
med hvad var omkostningen. Alle har de ladet økonomien, spille falid mens de bragte verden i krig krig og atter mere krig,

Klima indsaten har været nærmest ikke existerende.

Siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten, er antallet af nye vindmøller faldet fra 1.344 vindmøller i 1999 til stort set ingenting. Fra 2002 til 2006 VKO har sat Danmarks forspring over styr ved at sætte næsten 30 års satsning på vedvarende energi på vågeblus.

Ord ord og massere pæne ord, har været dagens ret, siden Fogh blev grøn Kære statsminister vindmøller taler et klart sprog som der kan erstatte nok så mange pæne ord på indlands isen mens du har besøg af alverdens statsmænd og kvinder. Du mangler stadigt at invigtere din særlige ven mr president han har 5½ månde tilbage til kunne komme med op til grønland for at se hvad hans elskede olie gør ved klimaet.

Fogh og den retorik som hans statsminister tid har ført er fortid.

Vi har bare ikke opdaget det endnu. Fogh og hele hans VKO flertal. Bliver om kort tid kvalt af obamas lange Danske skygge.

Alf Vestergaard

L. Jørgensen skriver:
>Godt nok er euroen steget i værdi - men det er i forhold til dollaren (ikke til konen)<
Du siger at euroen ikke er steget i værdi i forhold til konen.

Lad os undersøge sandhedsværdien af denne påstand:

Holger og konen sagde jo i 1992 nej til unionen og den fælles mønt , og jeg tror stadig hans daværende kone er imod den, dvs. du har ret i at den ikke er steget i hendes agtelse.

Jørgen Jensen

Ja lad os nu se hvordan det går hvis Obama bliver præsident, Det eneste han har budt på indtil nu er en politisk korrekt hudfarve og fede floskler.

At venstrefløjen nu har fået en ny messias er kun til at grine af.

Jens Thorning

Venstrefløjen?

martin sørensen

I USA skal man ha magten for at kunne gøre en forskel,

Obama kommer til at gøre en forskel når han har fået magten.

Angående obamas mangelde erfaring. hvad var bush generalie blad før han blev president ?. jo han var govenør i texas . næppe en post hvor man har ret meget udenrigs erfaring. det var noget skidt iBbush tilfælle.

Af presidenter i nyere tid siden carter, er det er faktisk kun Bush senior der hade, nogen udenrigs erfaring før han blev president i 1988 med sin fortid som vice persident og tidligere cia chef så er han faktisk den enste med bare lidt erfaring før han blev president, clinton var ligeledes grøn i udenrigs politk før han fik magten i 1992. forøvrigt var kenedy også bare en ung senator med lidt erfaring da han blev president i 1960,

Trods dette så var clinton faktisk en af de bedre presidenter i nyere amrikansk tid. og clintons udenrigs politik var ikke hverken mere eller mindre dårligere end hans forgænger der hade massere erfaring i udenrigs politik. Alle amrikanske presidenter ville ha gået i krig, da irak invaderde irak i 1990. Dette gælder både, bush senior og junior, regan, clinton, og en senator obama når han bliver president i januar.

Og lad os nu lige kikke lidt på vores egen "statsmand " Fogh. hvad var hans erfaring før han blev statsminister ? jo han hade 2 ½ år som skatteminister hvor han blev smidt på porten efter bevist regnskabs rod, Fogh efterlod et ministium hvor selvskabs tømmere hade bevist stjålet milliader af danskernes egendom. Dette var og er Foghs erfaring før han blev statsminister. kort tid efter skrev fogh bogen. Fra sjocial stat til minimal stat som et forsvar for sine handlinger som skatte minister. fogh har siden han blev statsminister vendt alle sine ord om minimal staten ryggen mens hans handlinger har været direkte modsat rettet med kurs mod minimal staten.

prøv bare at tænke, hvad sker der i verden, når usa begynder at handle som obama taler ?. kan danmark forsætte med at være dobbelt tunget i kima handlingerne ?, kan danmark forsætte med vores bukke og fåre debat der deler landet op efter edisk herkomst og viljen til at være stram overfor udlænninge for stramhedens egen skyld ?. når der blæser vinde af forsoning og tilhed fra usa og ikke had og splid?

Nej Fogh største danske indenrigs problem det er faktisk, hvis senator obama bliver president. så har fogh nu ikke længere sin amrikanske ryg til at støtte ham dette flertal han har. Overfor den vind af foranding der kommer fra usa

martin sørensen

Hvad var bush kommentar overfor finas krisen jo wall street. har drukket sig fund og nu rammer tømmermænde sig,

Dette siger en president mens 10.000 af amrikanere nu går bankerot pga den økonomiske krise som han selv har hovedansvaret for at der nu rammer usa med den kraft som den gør.
i lille danmark siger Fogh nærmest noget ligende dansk økonomi er bare lidt overophedet det er ikke et stort problem at. Danmarks betaligs balance nærmere sig et minus, og at vi nu har ression med direkte negativ vægst.

Samtidigt mærker de danske familier en galoperde inflasion der udhuler deres betaligns evne pga olie og fødevare priserenes himmelflugt. nu falder olien i pris udelukkede pga den globale ressionen hvilket samme president og statsminister nu sikkert ser som et " sundheds tegn".

martin sørensen

Hvad var bush kommentar overfor finas krisen jo wall street. har drukket sig fund og nu rammer tømmermænde sig,

Dette siger en president mens 10.000 af amrikanere nu går bankerot pga den økonomiske krise som han selv har hovedansvaret for at der nu rammer usa med den kraft som den gør.
i lille danmark siger Fogh nærmest noget ligende dansk økonomi er bare lidt overophedet det er ikke et stort problem at. Danmarks betaligs balance nærmere sig et minus, og at vi nu har ression med direkte negativ vægst.

Samtidigt mærker de danske familier en galoperde inflasion der udhuler deres betaligns evne pga olie og fødevare priserenes himmelflugt. nu falder olien i pris udelukkede pga den globale ressionen hvilket samme president og statsminister nu sikkert ser som et " sundheds tegn".

Ole Falstoft

martin Kan du ikke får dine indlæg korrektur læst inden du sender dem?
Den første sætning
'Hvad var bush kommentar overfor finas krisen jo wall street. har drukket sig fund og nu rammer tømmermænde sig'
er gak gak

Heinrich R. Jørgensen

Det betød vel:
"Hvad var Bush's kommentar overfor finanskrisen på Wall Street? [De] har drukket sig fulde, og nu rammer tømmermændene dem."

Måske Martin Sørensen selv skulle vente med at skrive, indtil tømmermændene var ved at stilne af?

Heinrich R. Jørgensen

Beklager ironien i ovenstående, hvis Martin Sørensen lider af dyslexi og ikke f.eks. akut alkoholforgiftning.

Anders F. Theut

Heinrich ... Altid politisk korrekt med en lille 'Disclaimer' :-)

Heinrich R. Jørgensen

Anders,

hvis politisk korrekthed havde lagt mig meget på sinde, havde jeg næppe glemt alt om gode manerer, og gjort mig morsom på bekostning af en person, der måske "ikke kunne gøre for det". Nok er ordblindhed vel en dysfunktion i hjernen af en slags, men det er ikke rimeligt hverken at diskriminere eller håne af den grund.

Hvis jeg skulle ihukomme min moders gode opdragelse og sunde formaninger, burde jeg i øvrigt slet ikke håne, mobbe eller drille andre. Heller ikke de mange der selv beder om, pga. holdning eller adfærd. Det viste sig at spildte Mors ord på Balle Lars... ;-)

Heinrich R. Jørgensen

Ups:
"Det viste sig at være [...]"

Hvis jeg dog i det mindste havde lyttet til prædikerne om ikke at være en sjuske... ;-)

Poul Eck Sørensen

Utroligt at man skal se Berlingske TV for at finde ud af at Obama også sagde:

Dette er tiden til at begynde arbejdet med at søge -
fred i en verden uden atomvåben.

Mange fredshilsner
Poul