Læsetid: 5 min.

Profeten fra Pennsylvania

Den tyrkiske tænker Fethullah Gülen anerkendes over hele verden, men er stadig kontroversiel i sit hjemland. Han tilhører den forbuds-truede tyrkiske AKP-regerings åndelige bagland, og han ikke bare prædiker, men handler også i høj grad til fordel for et tolerant og moderne islam i fred med demokratiet
Fethullah Gülen-bevægelsen driver mere end 800 skoler verden over, og flid og uddannelse står centralt i den religiøse tænkers ideologi.Billedet her er fra Gülen-skolen Fatih College i Istanbul.

Fethullah Gülen-bevægelsen driver mere end 800 skoler verden over, og flid og uddannelse står centralt i den religiøse tænkers ideologi.Billedet her er fra Gülen-skolen Fatih College i Istanbul.

Osman Orsal

Udland
30. juli 2008

ISTANBUL - Vi har norske Kjell Magne Bondeviks ord for, at tyrkiske Fethullah Gülen er en mand, vi bør tage alvorligt.

"Jeg mener, at hans ideer er i fuld overensstemmelse med mine egne tanker og også med strategierne i Oslosenteret for fred og menneskerettigheter, hvor jeg er leder," sagde den tidligere norske statsminister forleden.

Den tyrkiske ideolog og religiøse tænker er i den seneste tid i stadig højere grad poppet op på lystavlerne rundt om i verden blandt mennesker, der leder efter en pragmatisk og ikke mindst demokratisk indstillet fortolkning af islam. Senest var det redaktørerne på tidsskriftet Foreign Policy, der fik sig noget af en overraskelse, da de skulle tælle stemmer op i en internetafstemning, der skulle kåre tidens vigtigste intellektuelle. En halv million stemmer blev afgivet - og den, der fik flest, var denne Fethullah Gülen.

I Tyrkiet er han kendt som en del af Erdogan-regeringens åndelige bagland, men uden for Tyrkiet er han stort set ukendt, så kåringen som den mest betydningsfulde intellektuelle siger i højere grad noget om hans popularitet i Tyrkiet, hvor hans egen avis annoncerede afstemningen og opfordrede læserne til at stemme. Det gjorde de i rigt mål, men selv om afstemningen på den måde ikke nødvendigvis siger noget om, hvad Foreign Policys almindelige læsere mener om verdens intellektuelle, er der alligevel grund til at tage Fethullah Gülen alvorligt.

Hans budskab om et fredeligt islam i sameksistens med demokrati og modernisering er nemlig ikke bare ord, men i høj grad også handling. Mere end nogen anden i den muslimske verden har han på én gang omfavnet religion og modernisering ved at lægge vægt på, at mennesket hele tiden må uddanne sig og arbejde hårdt. Begge dele klinger godt i Tyrkiet, hvor netop hårdtarbejdende, religiøse mennesker fra det centrale Anatolien i løbet af de seneste 20-30 år har opbygget industri og landbrug i en grad, så de i høj grad kan tage æren for Tyrkiets eksplosive økonomiske vækst. Ifølge Fethullah Gülen kan man godt være rettroende og gudsfrygtig samtidig med, at man sender sine døtre i skole, tjener penge og kører i store biler.

Fethullah Gülen-bevægelsens jordiske gods er på den ene side hans tanker om sameksistens, tolerance, religionsdialog, nødvendigheden af uddannelse, oplysning og demokrati. På den anden side er det også skoler og universiteter i mere end 100 lande, og medier, virksomheder og ngo'er i Tyrkiet. I Tyrkiet har han en loyal og dedikeret skare af tilhængere, der nærmest ser ham som en ny profet, og derfor også behandler ham som sådan.

"Fethullah prøver at repræsentere Guds vilje, han prøver at huske folk på, at islam er en fredsreligion. Han er en slags moderne profet. Hvis vores profet Muhammed levede i dag, ville han prædike som Fethullah Gülen," siger Murat Yel, der er professor på Istanbuls Fatih Universitet og en erklæret tilhænger af Fethullah Gülen.

Renset for alle anklager

En mere nøgtern iagttager af Fethullah Gülen og hans bevægelse er aviskommentatoren Mustafa Akyol, der selv er moderne og religiøs, men uafhængig af Gülen-bevægelsen.

"Den unikke tyrkiske islam viser sig hos Fethullah Gülen. Den er inspireret af sufi-traditionen, der er mere tolerant end andre strømninger i Mellemøsten, og som er mere åben for modernitet. Tyrkisk islam har altid været for demokratisering af Tyrkiet og hele EU-processen, fordi de tror på, at det vil give Tyrkiet mere frihed inklusive religiøs frihed. I den forstand har Gülen spillet en vigtig rolle i transformeringen af det tyrkiske samfund fra et præmoderne, autoritært samfund til et mere diversificeret og liberalt samfund," siger Mustafa Akyol, der ugentligt skriver i dagbladene Referans, Star og Turkish Daily News.

Officielt er der ingen bånd mellem Tyrkiets regerende AK-parti og Fethullah Gülen-bevægelsen, men der er ingen tvivl om, at de to organisationer er åndeligt beslægtede og henter støtter i den samme lejr. Fordi Gülen-bevægelsen også har skabt mange af landets bedste skoler og mest populære medier, bliver den i visse verdslige kredse set som en trussel mod den sekulære stat - samme trussel, som ministerpræsidenten og AK-partiet anklages for at udgøre. I ti år har Fethullah Gülen været genstand for en retssag om statsundergravende virksomhed, og i samme periode har han derfor været i eksil i Pennsylvania i USA. Først i juni i år blev han endelig renset for alle anklager og endeligt frifundet af den øverste appel-domstol. Forventningen om en snarlig hjemkomst har fået hans tilhængere til at glæde sig og hans kritikere til at frygte, at hans tilbagevenden vil blive for Tyrkiet, hvad Ayatollah Khomeinis hjemkomst blev for Iran i 1979: Begyndelsen på en islamisk revolution.

Sekulær dominans

De fleste iagttagere mener, at snakken om en snarlig islamisk revolution i Tyrkiet er overdrevet og helt hysterisk, men alligevel er der ingen tvivl om, at Fethullah Gülen - og den nuværende regering for den sags skyld - rører ved stærke følelser blandt anderledes tænkende i Tyrkiet.

"I Tyrkiet har vi en stærk, autoritær tradition for sekularisme, som er ret unik. Når vi taler om sekularisme, tror folk, det er som i USA, hvor sekularismen beskytter både stat og religion. Men i Tyrkiet er sekularisme et princip, der kun beskytter stat, ikke religion. I Tyrkiet kan staten dominere, forme og begrænse religion, som den vil. Landets grundlægger (Kemal Atatürk, red.) mente, at religion ikke skulle have nogen som helst rolle i moderne samfund, så enhver bevægelse, der er inspireret af religion, ses ifølge den officielle retorik som en trussel og et alternativ til modernitet. Gülen ses af de autoritære sekularister som en trussel mod sekularismen," siger Mustafa Akyol.

Det problem er også regeringspartiets problem, og hverken AKP eller Fethullah Gülen kan siges at have været særlig gode til at bygge bro til de bekymrede tyrkere i den anden lejr. Langt bedre går det for Fethullah Gülen i forhold til de andre store religioner, hvor dialogen er i fuld gang. Han har holdt venskabelige møder med både paven og den ortodokse kirkes patriark og bliver anerkendt af både kristne og jødiske akademikere og troende over hele verden.

"Rundt om i verden ser vi radikale islamistiske bevægelser føre sig frem med barsk retorik, og selv om de ikke repræsenterer verdens muslimer, så ser de sådan ud. I den situation er det godt med Gülen-bevægelsen, der prædiker tolerance, forståelse, fred, multikultur og et islam, der er i fred med demokrati og pluralisme. Det er et godt bidrag til verden," siger Mustafa Akyol.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er interessant, at Martin Selsøe Sørensen betegner Mustafa Akyol som
"uafhængig af Gülen-bevægelsen". Hermed en kommentar fra Wall Street
Journal (http://forums.wsj.com/viewtopic.php?t=1899), som giver et andet billede:

The AKP is adept at, if nothing else, promoting propaganda to demonize its opponents and using legal and illegal means to silence its opponents, all while quietly marching a country in which the vast majority of the population is against religious fundamentalism towards Sharia law. The AKP is nothing more than a wolf wrapped in sheep's clothing.

Who is Mustafa Aykol?

He is an Islamic writer, who claims to argue both against Islamic extremism and what he calls extreme secularism. Yet, he is an outspoken promoter of intelligent design. He works with Islamic foundations that base theories of modern science on religion. Akyol identifies himself as a spokesman for Bilim Arastirma Vakfi, a group accused of intimidating Turkish university professors in campaigns to limit academic freedom as part of a creationist movement. He is director of a subsidiary founded by Fethullah Gülen-leader of a movement that has founded thousands of Islamic religious schools that indoctrinate students and a man who has urged his followers in the judiciary and public service to "work patiently to take control of the state."

Mustafa Aykol is part and parcel of a movement to eliminate secularism and that promotes an Islamic state, based on Islamic law-the antithesis of democracy.

What is Aykol's propaganda?

Aykol's opinion piece promotes tyranny of the minority and is part of a smear campaign against those who wish to maintain the separation of religion and government in Turkey, and leave religion in the private sphere-as is done in all modern democracies.

Aykol fails to mention that 53% of the population in Turkey did not vote for the AKP and that secularists who voted for the AKP did so in response to the AKP's moderate message of tolerance, its promise of economic and not religious reforms, and assurances the AKP was not moving the Republic of Turkey towards Sharia law, messages which the AKP has dropped from its platform since the election. Contrary to Aykol's assertions, secularists comprise the undisputed majority in Turkey.

Who is the AKP and what do they stand for?

Aykol misrepresents and craftily avoids discussing the most objectionable of the AKP's recent attempts to bring religion into government. He does not discuss how AKP politicians have attempted to make adultery punishable by a three year prison sentence, make consumption of alcohol illegal, or the AKP's censorship of the media and any who dare to criticize it.

While Aykol references Gucci wearing women in headscarves, he fails to mention the increased incidents of so-called "honor killings" in the more conservative provinces, the proponents of which have found support in Islamic fundamentalism, that women who dare not wear "Islamic fashions" are now increasingly harassed on the street, that a follower recently found justification for throwing acid on the legs of a women who was wearing a skirt that was "too short", that families of poor women are paid to force their daughters to wear the hijab, or that the Koran says no more than for followers to dress modestly--it says nothing of scarves, hijabs or burkhas.

Just this week, the AKP raided the house of an 83 year-old Ilhan Selcuk, a journalist and the head of Turkey's Cumhuriyet newspaper (akin to the NY Times in the U.S.). 12 others were arrested in simultaneous raids in Ankara and Istanbul. One of the arrested is Professor Alemdaroglu, former president of Istanbul University, the largest in Turkey. Another is the Labor Party's leader, Dogu Perincek. Others are journalists and media people. These people now join about 30 others who were recently arrested and charged with the same offense.

The imprisoned all share the common attribute of being outspoken critics of the AKP, and all stand accused under the same 2 articles of the penal code, inciting riots against the state and forming secret organizations for that purpose.

While Aykol tries to represent the AKP as a party representing democracy, the AKP based Turkish Prime Minister has now sued or jailed more journalists and critics of its regime than any other government in Turkey. That is the AKP-style democracy Aykol promotes in his propaganda piece.

A Turkish historian recently wryly commented that Turkey in 2008 is like Iran in 1978. All that is needed now is the return from the U.S. of Fethullah Gulen who, just as Ayatollah Khomeini was in Tehran, could be met by a crowd of one million at the Istanbul airport.

Why does the EU and U.S. support the AKP?

The E.U. and U.S. want to maintain Turkey in a weakened state to maintain control over the transport of precious natural resources (oil and gas) and create reasons to keep Turkey out of the E.U. What better way to accomplish both goals than to promote a religious regime the majority of Turkish society opposes?

However, the destabilized state in which the west wishes to maintain Turkey by supporting Islamic regimes requires a delicate balance--something the west has proven, via its involvement in with the Taliban in Afghanistan and its Iraqi invasion, to be completely inept at achieving and maintaining at the expense of millions of people. Nor does the west learn from its past mistakes.

All that the west has achieved by interfering in Turkey internal politics (ongoing since the 1800s) is a precarious balance that was slowly, and is now more rapidly tipping towards an intolerant, undemocratic and religious regime that ignores the will of the majority of the citizens of the Republic of Turkey.

Aykol's opinion piece is nothing more than a thinly veiled attempt to make Sharia strictures socially acceptable before forcing their formal adoption by a society that rejects them.