EF-Domstolen er en nødvendig og helt central instans i EU, som ikke har overskredet sine beføjelser. Sådan lyder vurderingen fra Peter Vesterdorf, EU-ekspert og kontorchef i Håndværksrådet.
Udmeldingen kommer i kølvandet på kritikken af domstolen, der for nylig både har underkendt den stramme danske udlændingelov og givet borgere i EU bedre mulighed for at gå til deres myndigheder og kræve mindre luftforurening.
"En domstol som denne sikrer magtens tredeling og sikrer EU's borgere mod magtmisbrug," siger Peter Vesterdorf.
Dermed går han i rette med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), der i går udtalte, at "domstolen går langt ud ad en tangent i en slags selvskabt ret. Det er et demokratisk problem."
Ifølge Peter Vesterdorf er et angreb som dette helt ude af proportioner.
"Det er upassende, at hun siger, at det skulle være et demokratisk problem, at vi har en sådan type domstol," siger han.
Hensyn til fællesskabet
Peter Vesterdorf fremhæver, at både Danmark og andre EU-lande bliver nødt til at acceptere, at enkelte domme ikke lige passer i deres nationale politik.
"Man kan altid finde en dom, som nogen synes er lige lovlig kreativ eller aktivistisk, men det kan ikke være anderledes. Når man har et overnationalt system som EU, opstår der uvægerligt fortolkningsspørgsmål - ofte mere end det er tilfældet i enkeltstater," siger Peter Vesterdorf.
Samme type retssystem kendes fra lande som USA og Australien. At domstolen bliver anklaget for at politisere og arbejde i retning af tættere samarbejde i EU, mener Peter Vesterdorf ikke er det store problem.
Han peger i den forbindelse på, at et af de overordnede principper i EU er retten til fri bevægelighed for arbejdstagere. Og det er principper som disse, at dommen støtter sig på.
"Når der er tvivl om fortolkningen af et direktiv, træffer domstolen selvfølgelig afgørelser under hensyntagen til formålet med det europæiske fællesskab," siger han.
Besværligt forbehold
Her tager dommerne hensyn til de bindende principper, der er formuleret i traktaterne. I den aktuelle sag om udlændingepolitik er regeringen svækket af, at det er de færreste europæiske lande, der har sympati for de stramme danske regler.
"Men samtidig er det helt udelukket, at dommerne, der kommer fra 27 forskellige medlemslande, skulle have det fælles formål at nedbringe medlemsstaternes indflydelse. For slet ikke at tale om, at de ville skabe basis for masseindvandring til EU," siger Peter Vesterdorf.
Hvis regeringen skulle vælge at ignorere dommen, kan Danmark forvente massive bøder, indtil regeringen retter ind i forhold til kendelsen.
Samtidig vil danske statsborgere, som bliver nægtet ophold her i landet med henvisning til den nationale lovgivning om 24-års regel og tilknytningskrav, lægge sag an ved de danske domstole. De skal følge EF-Domstolens afgørelse - så sandsynligheden for at vinde en sådan sag er altså meget stor for den enkelte borger.
Dommen får også konsekvenser for de kommende afstemninger om afskaffelsen af de danske forbehold. Her vil det nemlig ikke længere give mening for regeringspartierne og Socialdemokraterne at kæmpe for bevarelsen af den såkaldte opt in-model, der giver Danmark mulighed for at bevare dele af retsforbeholdet og dermed føre en strammere udlændingepolitik end resten af EU.
Kritik fra EU-kommissær
Også fra EU's justitskom-missær, Jacques Barrot, ly-der der hård kritik af den danske regering:
"Man kan ikke bare bede dommere om at lade være med at dømme. Sådan er nu engang den retsorden, man har opbygget i fællesskab. Man bedømmer ikke en dommers kompetence, alt efter om man synes om hans domme eller ej. Sådan fore-går det ikke," siger han til Ritzau.
Barrots korte budskab er, at når et land ikke vil være med til at lave præcise lov-tekster sammen med de andre medlemslande i EU's Ministerråd, så skal man ikke bagefter jamre, når EU's domstol fortolker traktaterne.
Hans kabinetschef Benoît Le Bret har hårde ord tilovers for politikere, som kritiserer domme fra EU's domstol:
"Hvis de ikke ønsker, at det skal være dommerne, som skal skære igennem, så må politikerne påtage sig at komme til Bruxelles for sammen at udforme lovgivningen. Folk tror tit, at de beskytter sig ved at holde sig uden for en lovgivning, de ikke kan lide. Men ved at undgå at lovgive giver de netop magt til dommerne," siger han.
