Tyrkiets politiske krise er på det seneste blevet tilføjet så mange alvorlige dramaer fra livet uden for parlamentet, at det hele ikke kan undgå at løbe sammen.
I onsdags var der først skyderi foran det amerikanske konsulat i Istanbul-bydelen Istinye. Konsulat-komplekset er bygget som et citadel med tykke mure og barrikader, der gør det mere end svært at komme tæt på selve konsulatet. Så hvad de fire mænd, der om formiddagen angreb bygningen med håndvåben, egentlig havde håbet at opnå, er uklart. Angriberne dræbte en tyrkisk vagt og to tyrkiske trafikpolitibetjente, inden de tre selv blev dræbt, og den fjerde flygtede i en medbragt bil.
Ifølge tyrkiske medier har de tre dræbte været på al-Qaeda-træningslejre i Afghanistan, men bortset fra, at deres mission åbenlyst var selvmorderisk, så minder den ikke meget om de andre al-Qaeda-angreb, verden har set de senere år, hvor civile er døde i hundreder og tusinder. I Istanbul dræbte en al-Qaeda-celle 58 mennesker ved fire koordinerede bombeangreb i 2004. Det ene var rettet mod det britiske generalkonsulat, der i det centrale Istanbul nærmest er nabo til den bygning, hvor det amerikanske konsulat lå indtil 2003. Efter 11. september 2001 indså amerikanerne, at de var for sårbare inde i byen og flyttede ud, hvor konsulatet ligger i dag.
Kidnapningen
Senere onsdag blev tre tyske bjergbestigere kidnappet i den allerøstligste Agri-provins, hvor de var på vej op ad Ararat-bjerget, der er Tyrkiets største - og ifølge nogle stedet, hvor den bibelske Noahs Ark strandede dengang for længe siden. De tre blev taget ud af en gruppe på 13 bjergbestigere i en aktion angiveligt gennemført af det forbudte kurdiske arbejderparti, PKK, der står på terrorlister i USA og Europa. Ifølge tyrkisk presse er gidseltagningen en reaktion på, at Tyskland forleden forbød tv-stationen Roj-tv i Tyskland. Stationen sender fra Danmark via satellit til Europa og Mellemøsten, og den er den vigtigste kilde til information blandt kurdisk-talende, men den kritiseres også af Tyrkiet for at være talerør for PKK. Det har det tyske indenrigsministerium erklæret sig enig i, mens Københavns Politi nu i tre år har efterforsket en lignende anmeldelse fra den tyrkiske ambassade i Hellerup. Det forlyder, at politiet afgør, om der skal rejses sigtelse i sagen i løbet af efteråret.
Onsdagens to dramatiske episoder i hver sin ende af Tyrkiet har givetvis intet med hinanden at gøre, men de falder begge på et tidspunkt, hvor tyrkerne er stærkt optagede af to igangværende retssager, der alene i kraft af, at de er i gang, har kastet landet ud i krise.
To afgørende retssager
På den ene side er det sagen om regeringspartiet AKP, der trues af lukning, fordi en anklager ved Forfatningsdomstolen mener, at partiet har bragt sig i strid med forfatningens bestemmelser om sekularisme. Beviserne består blandt andet af lovgivning, som AKP og to oppositionspartier har vedtaget med et parlamentsflertal, samt citater, taler og kommentarer fra AKP-medlemmer, som anklageren har fundet ved hjælp af internetsøgemaskinen Google.
Som sagen er præsenteret i tyrkisk presse, er beviserne meget lidt substantielle, men domstolen har før truffet politiske afgørelser under små juridiske figenblade og kan meget vel gøre det igen. I givet fald venter en yderligere dramatisering af den politiske krise. Domstolen beslutter sig formentlig i slutningen af august.
Den anden igangværende retssag er helt anderledes substantiel, idet den er rejst på baggrund af beslaglagte våbenlagre, detaljerede optegnelser af kupplaner, planer for voldelige demonstrationer og politiske mord. 85 mennesker er over to omgange blevet anholdt og varetægtsfængslet, og blandt dem er tidligere generaler, advokater, redaktører, universitetsansatte og formanden for den fremtrædende ngo Atatürk Tankefond, der sidste år samlede millioner af mennesker til demonstrationer under parolen "Nej til sharia, nej til kup". Det første var en hentydning til den let islamiske AKP-regering, det andet til militæret.
Tusindvis af beslaglagte dokumenter viser, hvordan gruppen af anholdte har planlagt at kaste landet ud i uro og optøjer og skabe så meget ballade, at militæret ville blive nødt til at skride ind og tage magten.
En gruppe anklagere i Istanbul har imidlertid optrevlet organisationen, og er angiveligt klar til at præsentere et anklageskrift på 2.500 sider en af de nærmeste dage. Det er første gang, der bliver rejst tiltale mod generaler i den tyrkiske hær. Tidligere kup-generaler, der rent faktisk har lykkedes med at gennemføre kup, er aldrig blevet stillet til ansvar. En af dem lever derimod en sød pensionisttilværelse i feriebyen Marmaris.
Ulovlige forbindelser
Et af de særdeles spegede aspekter ved sagen er, at efterforskerne tilsyneladende har fundet frem til forbindelser mellem kup-gruppen, der kalder sig Ergenekon, og PKK. Angiveligt har de to organisationer haft kontakter, selv om deres overordnede mål ikke bare er forskellige, men decideret modsatrettede. Ergenekon vil et udeleligt Tyrkiet skabt i deres billede af Atatürk, mens PKK, i hvert fald i en periode, har villet en selvstændig kurdisk stat skåret ud af det Tyrkiet, Atatürk kæmpede for at samle.
Når de to grupper alligevel kunne mødes, er det fordi deres midler - at skabe uro og kaos - forener dem. Det er tidligere set i Tyrkiet, at indflydelsesrige mennesker i både bureaukrati og sikkerhedsstyrker har været involveret med ulovlige organisationer med henblik på at lave angreb, der skulle få det til at se ud som, de selv samme mennesker og deres meningsfæller var under angreb. En snild, om end blodig og voldsom måde at få sympati og statslige bevillinger på.
Af Ergenekon-gruppens dokumenter fremgår også, at de planlagte småepisoder, der rundt om i landet skulle skabe frygt og kaos, skulle have været begyndt ikke bare i denne måned, men også i denne uge.
Men hvis bare det bliver ved onsdagens to episoder, er der ingen grund til at tro, at virkeligheden lever op til kupmagernes fantasi.
