Læsetid: 5 min.

Sol fra Sahara kan dække EU's behov for strøm

Anerkendt EU-forskningsenhed anbefaler EU at opstille solfarme i Sahara på et areal svarende til Jylland. V og S bakker op om initiativet. Men solenergi kan ikke konkurrere med vindenergi, lyder det fra en dansk ekspert
Denne mand og hans kamel, fotograferet i et af verdens fattigste lande, Niger, går måske oven på en guldgrube: EU-Kommissionens energiforskningsenhed foreslår nu, at EU skal oprette solfarme i Sahara for at få klimaneutral energi.

Denne mand og hans kamel, fotograferet i et af verdens fattigste lande, Niger, går måske oven på en guldgrube: EU-Kommissionens energiforskningsenhed foreslår nu, at EU skal oprette solfarme i Sahara for at få klimaneutral energi.

30. juli 2008

Som bekendt er sand i Sahara ikke meget værd. Sol fra Sahara kan derimod blive særdeles værdifuld som en af fremtidens vigtigste europæiske energikilder, fordi det nu kan lade sig gøre at transportere strøm over lange afstande uden væsentligt spild.

EU-Kommissionens energiforskningsenhed, Institute for Energy (IE-JFR), har netop offentliggjort analyseresultater, der viser, at selv en lille del af Sahara-ørknens sol, omsat til energi, kan dække Europas samlede behov for elektricitet. Helt CO2-neutralt.

"Det er vigtigt at huske på, at vores analyse er et udspil til det politiske system, baseret på forskning. Når det er sagt, så viser resultaterne, at det er teknisk muligt at placere solcelleanlæg i Sahara, hvorfra produktionen af vedvarende energi fremover kan fungere som en af Europas væsentligste energikilder," siger direktøren for IE-JFR, Giovanni De Santi.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Stoltze

Strømmen behøver ikke nødvendigvis transporteres til Europa i kabler. Man kunne også lade soldrevne anlæg i Sahara producere brint af havvand, enten gennem gammelkendt elektrolyse eller - måske - i fotosyntese-lignende solceller, som der forskes i.
Brint kan transporteres i tankskibe. (brintdrevne, naturligvis).

Jeg ved dog ikke noget om økonomi og energieffektivitetet i denne model sammenlignet med elproduktion og kabeltransport. Der må helt givet være nogen, der har regnet på idéen. Er der nogle kyndige læsere som ved noget om det?

Claus Rasmussen

Han understreger, at IE-JFR's udspil ikke handler om, at Europa skal blive mindre afhængig af olie fra Mellemøsten og gas fra Rusland, for så bare at blive mere afhængig af solenergi fra Nordafrika

Det er der desværre ikke engang tale om. Sagen er, at de europæiske kraftværker enten kører på kul, som vi har masser af indenfor Europas grænser, eller atomkraft. Så hvis vi lukkede vores kraftværker, ville vi stadig være ligeså afhængige af russernes gas til varme og mellemøstens olie til transport, men nu også afhængige af Nordafrikas solenergi til strøm !

Hvis solen er tre gange så stærk i Sahara som i Sydeuropa, betyder det at Europa kan dække sit eget behov med et kraftværk på godt to gange Jyllands størrelse. Det tror jeg godt, vi kan finde plads til.

John Fredsted

Indlysende idé - helt bogstaveligt. Hvorfor skulle det tage så lang tid?

"Intet skal være uforsøgt", siger Jens Kirk (V). Ud fra hvad der indtil videre er sket på det alternative energis område, mon han så ikke mener "Intet skal være forsøgt" eller "Alt skal være uforsøgt"?

Alf Vestergaard

Prøv at se nærmere på dette 'PS10 solkrafttårn' nær Sevilla i spanien. Det ligefrem lyser langt væk af at have fået EU midler. Jeg har ikke det præcise tal for prisen samt Eu-støtten. Men jeg ved at det kun yder 11 MW. Det er jo ingenting. (Sammenligning: Asnæs-værket yder1.057 MW el på 3 aktive blokke og op til 741 MJ/s varme)

Læs artiklen her på dansk wikipedia forfattet af mig. Det er første gang på dansk at nogen skriver om det og med wikipedias velkendte overskuelige form med billeder ,nøgletal og kildehenvisninger.

http://da.wikipedia.org/wiki/PS10_sol-kraft_tårnet

Robert Kroll

Præsident Kennedy sagde efter den sovjettiske rumsucces med de første "sputnik's", at USA inde 10 år ville landsætte en mand på månen og bringe ham sikkert tilbage igen.

Ingen vidste på det tidspumkt hvordan man skulle løse opgaven, men USA fik altså inden de 10 år løst opgaven.

Hvis man på samme måde sagde , at vi inden 10 år ville skabe en palet af økonomiske alternativer til olie og gas, så tror jeg det kunne lykkes, men det kræver en politisk vilje og disciplin, som næppe kan mobiliseres her og nu ( - ihvertfald ikke i Europa).

Jakob Schmidt-Rasmussen

EU satser skam på i fællesskab, at udvikle alternativer til fossil energi:

"Energi og fusion: fremtidens udfordringer

Det moderne samfund afhænger af adgang til rigelig og pålidelig forsyning af energi til transport, opvarmning, belysning, industri og landbrug. For tiden dækkes vores energiefterspørgsel af fossilt brændstof, kernespaltning, hydroelektricitet og en lille mængde fra andre vedvarende energikilder, navnlig biomasse og vind.

Det er højst sandsynligt, at den globale energiefterspørgsel vil fordobles i løbet af de næste 50 år på grund af befolkningsstigning og et større forbrug pr. indbygger. Den største stigning i efterspørgslen vil komme fra udviklingslandene, hvor der med den hurtige urbanisering bliver brug for storstilet elektricitetsforsyning. Miljøkrav taler til fordel for lave eller nul CO2-emissionskilder. Ligesom andre industrialiserede dele af verden har Europa kun få energikilder, som ikke udsender drivhusgasser. Tilførslen af nye og renere energikilder skal udvikles, så det stopper en stigende afhængighed af importeret energi.

Fusion vil være en fremtidig mulighed for energi inden midten af dette århundrede og skulle kunne spille en vigtig rolle med at levere en bæredygtig og sikker løsning som svar på europæiske og globale energibehov.

Hvorfor fusion?
Fusion har nogle betydningsfulde drifts-, miljø- og sikkerhedsmæssige fordele:
Der er rigelige brændstofressourcer (deuterium og litium) til fusion, og de kan findes stort set overalt på jorden.
Asken fra fusionsafbrændingen er helium. Ligesom grundbrændstoffet er den ikke radioaktiv.
Det mellemliggende brændstof (tritium) produceres af litium i reaktorens kappe. Der kræves ingen transport af radioaktivt materiale til den daglige drift af et fusionskraftværk.
Fusionskraftværker vil have indbyggede sikkerhedsaspekter, så ulykker med udslip eller reaktornedsmeltning er umulige.
Med et egnet valg af materialer til selve fusionsmaskinen vil alt affald fra fusionskraft ikke blive en byrde for kommende generationer på langt sigt.
Udvikling af fusionskraft vil ikke skabe drivhusgasemissioner, og
Fusionskraft tilbyder en bæredygtig, storstilet energikilde, der er uafhængig af klimatiske forhold, og som kan klare strømforsyningens grundbelastning 24 timer i døgnet.

Bemærkelsesværdigt, at ingen sætter spørgsmåltegn til, hvorfor den potentielle solenergi fra Sahara tilsyneladende kun skal bruges til at dække EUs behov, men ikke også Afrikas...