Læsetid: 5 min.

Sol fra Sahara kan dække EU's behov for strøm

Anerkendt EU-forskningsenhed anbefaler EU at opstille solfarme i Sahara på et areal svarende til Jylland. V og S bakker op om initiativet. Men solenergi kan ikke konkurrere med vindenergi, lyder det fra en dansk ekspert
Denne mand og hans kamel, fotograferet i et af verdens fattigste lande, Niger, går måske oven på en guldgrube: EU-Kommissionens energiforskningsenhed foreslår nu, at EU skal oprette solfarme i Sahara for at få klimaneutral energi.

Denne mand og hans kamel, fotograferet i et af verdens fattigste lande, Niger, går måske oven på en guldgrube: EU-Kommissionens energiforskningsenhed foreslår nu, at EU skal oprette solfarme i Sahara for at få klimaneutral energi.

30. juli 2008

Som bekendt er sand i Sahara ikke meget værd. Sol fra Sahara kan derimod blive særdeles værdifuld som en af fremtidens vigtigste europæiske energikilder, fordi det nu kan lade sig gøre at transportere strøm over lange afstande uden væsentligt spild.

EU-Kommissionens energiforskningsenhed, Institute for Energy (IE-JFR), har netop offentliggjort analyseresultater, der viser, at selv en lille del af Sahara-ørknens sol, omsat til energi, kan dække Europas samlede behov for elektricitet. Helt CO2-neutralt.

"Det er vigtigt at huske på, at vores analyse er et udspil til det politiske system, baseret på forskning. Når det er sagt, så viser resultaterne, at det er teknisk muligt at placere solcelleanlæg i Sahara, hvorfra produktionen af vedvarende energi fremover kan fungere som en af Europas væsentligste energikilder," siger direktøren for IE-JFR, Giovanni De Santi.

Institute for Energys tal viser, at bare 0,3 procent af den sol, der skinner i Sahara, er tilstrækkelig til at dække hele det europæiske elektricitetsbehov. Forudsætningen for det er, at der opstilles solcelleanlæg i store solfarme på et område svarende til omkring 22.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til ca. tre fjerdele af Jyllands areal. Dertil kommer, at det er nødvendigt at investere kraftigt i den europæiske el-infrastruktur og udbygge netværket med HVDC-kabler, der kan transportere energi over lange afstande uden nævneværdigt spild.

Danske muligheder

"Kablerne, der kan forandre verden," har den engelske klimakommentator George Monbiot kaldt HVDC-kablerne. Han peger på, at vedvarende energi - med brugen af HVDC-kabler - bliver et reelt alternativ til fossile brændstoffer, fordi kablerne gør det muligt at importere og eksportere den vedvarende energi.

Dermed reducerer HVDC-kablerne også vægten af de typiske argumenter imod vedvarende energi, der går på, at vedvarende energi er besværlig, fordi den er svær at lagre, og at den som energikilde er utilstrækkelig, fordi den er alt for afhængig af vind og vejr.

Den vurdering er Giovanni De Santi enig i.

"Forestiller man sig, at EU opstiller solcelleanlæg i Sahara, så vil man for det første få markant mere ud af anlæggene, end hvis man opstillede dem andre steder i Europa, fordi solen i Nordafrika er to-tre gange mere intens. Forbedrer EU samtidig Unionens el-infrastruktur, så giver det også lande som Danmark og Storbritannien langt bedre muligheder for at eksportere overskydende vind-energi den anden vej. På den måde er solenergi fra Sahara et vigtigt element i en samlet europæisk strategi for vedvarende energi," pointerer Giovanni De Santi.

Mindre afhængighed

Han understreger, at IE-JFR's udspil ikke handler om, at Europa skal blive mindre afhængig af olie fra Mellemøsten og gas fra Rusland, for så bare at blive mere afhængig af solenergi fra Nordafrika.

"Det handler om at sprede afhængigheden og om at arbejde parallelt med udviklingen af flere vedvarende energikilder," siger Giovanni De Santi og fortæller samtidig, at solenergi fra Nordafrika - i hans øjne - er mindre problematisk end flere af de nuværende afhængighedsforhold, EU har sat sig i, når det kommer til Unionens energiforsyning udefra.

"Der er gode politiske relationer mellem EU og landene i Nordafrika, og især båndene mellem middelhavslandene bliver stadig bedre. Dertil kommer, at flere af de nordafrikanske lande ser meget positivt på opstillingen af solfarmene."

IE-JFR vurderer, at det vil koste omkring 45 milliarder euro at udbygge EU's el-infrastruktur tilstrækkeligt til, at netværket effektivt og konkurrencedygtigt kan transportere solenergi nordpå og vindenergi sydpå.

Bred politisk opbakning

Ifølge den engelske avis The Guardian ser både Storbritanniens premierminister, Gordon Brown, og den franske præsident, Nicolas Sarkozy, meget positivt på planerne om at opstille solfarme i Sahara.

Også herhjemme ser flere politikere solenergi fra Sahara som en vigtig del af fremtidens energikilder.

"Jeg læste den anden dag i avisen, at der befinder sig enorme oliereserver i Ant-arktis. Da jeg så læste længere ned i artiklen, viste det sig, at det drejede sig om reserver svarende til verdens forbrug i tre år. Det synes jeg ikke er 'enorme reserver'. Derfor er det også alfa og omega at gøre noget på området for vedvarende energi. Og i den forbindelse synes jeg bestemt, det er værd at forsøge sig med solenergi. Intet skal være uforsøgt," lyder det fra formanden for Folketingets energipolitiske udvalg, Jens Kirk (V).

Den holdning deler Socialdemokraternes energi- og klimapolitiske ordfører, Mette Gjerskov.

"Det lyder som et rigtig spændende initiativ. For sammen med de andre vedvarende energikilder giver det mulighed for både at producere og flytte energien, når der er brug for den," siger Mette Gjerskov.

Ikke så ligetil

Også Dansk Energi kan se flere fordele ved IE-JFR's udspil. Interesseorganisationen for de danske energiselskaber hæfter sig dog især ved mulighederne for at forbedre den europæiske el-infrastruktur.

"Det er helt sikkert en god ide at opbygge et netværk, der kan transportere strøm uden store tab, og på den måde binde de vedvarende energikilder tættere sammen i Europa," vurderer vicedirektør i Dansk Energi, Lars Aagard.

Han mener dog, at transport af energi over så store afstande som fra Sahara til Nordeuropa, har meget lidt gang på den politiske jord.

"Hvis man vil udbygge el-infrastrukturen på den måde, støder klimahensyn og naturhensyn hurtigt sammen. Se bare på, hvor meget opstandelse der er herhjemme, når der skal opstilles højspændingsledninger. Man kan selvfølgelig grave kablerne ned flere steder, men andre steder, som i Alperne, er det altså vanskeligt. Derfor tror jeg også, det er mere nærliggende at se på, hvordan vi kan hente vedvarende energi fra kilder tættere på Danmark," siger Lars Aagaard.

Civilingeniør Hans Henrik Lindboe fra konsulentvirksomheden Ea Energianalyse stiller sig også skeptisk over for solenergi, der skal hentes til Nordeuropa fra Sahara.

"Selv hvis solcelleanlæg falder så voldsomt i pris, som de allermest optimistiske vurderinger antager, så kan det sandsynligvis ikke betale sig at transportere den så langt, som der her bliver lagt op til. Alene transporten af strømmen gennem de flere tusind kilometer lange kabler vil koste lige så meget pr. kilowatt-time, som det koster at producere for eksempel vindenergi i Danmark."

Men, understreger Hans Henrik Lindboe: "konklusionerne er i den grad vigtige. For de bekræfter, at det store spørgsmål ikke handler om, i hvor høj grad der er vedvarende energi nok. For det er der. Det drejer sig om, hvilke typer vedvarende energi, vi vil producere, og hvor meget vi vil betale for dem."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Martin Stoltze

Strømmen behøver ikke nødvendigvis transporteres til Europa i kabler. Man kunne også lade soldrevne anlæg i Sahara producere brint af havvand, enten gennem gammelkendt elektrolyse eller - måske - i fotosyntese-lignende solceller, som der forskes i.
Brint kan transporteres i tankskibe. (brintdrevne, naturligvis).

Jeg ved dog ikke noget om økonomi og energieffektivitetet i denne model sammenlignet med elproduktion og kabeltransport. Der må helt givet være nogen, der har regnet på idéen. Er der nogle kyndige læsere som ved noget om det?

Claus Rasmussen

Han understreger, at IE-JFR's udspil ikke handler om, at Europa skal blive mindre afhængig af olie fra Mellemøsten og gas fra Rusland, for så bare at blive mere afhængig af solenergi fra Nordafrika

Det er der desværre ikke engang tale om. Sagen er, at de europæiske kraftværker enten kører på kul, som vi har masser af indenfor Europas grænser, eller atomkraft. Så hvis vi lukkede vores kraftværker, ville vi stadig være ligeså afhængige af russernes gas til varme og mellemøstens olie til transport, men nu også afhængige af Nordafrikas solenergi til strøm !

Hvis solen er tre gange så stærk i Sahara som i Sydeuropa, betyder det at Europa kan dække sit eget behov med et kraftværk på godt to gange Jyllands størrelse. Det tror jeg godt, vi kan finde plads til.

John Fredsted

Indlysende idé - helt bogstaveligt. Hvorfor skulle det tage så lang tid?

"Intet skal være uforsøgt", siger Jens Kirk (V). Ud fra hvad der indtil videre er sket på det alternative energis område, mon han så ikke mener "Intet skal være forsøgt" eller "Alt skal være uforsøgt"?

Alf Vestergaard

Prøv at se nærmere på dette 'PS10 solkrafttårn' nær Sevilla i spanien. Det ligefrem lyser langt væk af at have fået EU midler. Jeg har ikke det præcise tal for prisen samt Eu-støtten. Men jeg ved at det kun yder 11 MW. Det er jo ingenting. (Sammenligning: Asnæs-værket yder1.057 MW el på 3 aktive blokke og op til 741 MJ/s varme)

Læs artiklen her på dansk wikipedia forfattet af mig. Det er første gang på dansk at nogen skriver om det og med wikipedias velkendte overskuelige form med billeder ,nøgletal og kildehenvisninger.

http://da.wikipedia.org/wiki/PS10_sol-kraft_tårnet

Robert Kroll

Præsident Kennedy sagde efter den sovjettiske rumsucces med de første "sputnik's", at USA inde 10 år ville landsætte en mand på månen og bringe ham sikkert tilbage igen.

Ingen vidste på det tidspumkt hvordan man skulle løse opgaven, men USA fik altså inden de 10 år løst opgaven.

Hvis man på samme måde sagde , at vi inden 10 år ville skabe en palet af økonomiske alternativer til olie og gas, så tror jeg det kunne lykkes, men det kræver en politisk vilje og disciplin, som næppe kan mobiliseres her og nu ( - ihvertfald ikke i Europa).

Jakob Schmidt-Rasmussen

EU satser skam på i fællesskab, at udvikle alternativer til fossil energi:

"Energi og fusion: fremtidens udfordringer

Det moderne samfund afhænger af adgang til rigelig og pålidelig forsyning af energi til transport, opvarmning, belysning, industri og landbrug. For tiden dækkes vores energiefterspørgsel af fossilt brændstof, kernespaltning, hydroelektricitet og en lille mængde fra andre vedvarende energikilder, navnlig biomasse og vind.

Det er højst sandsynligt, at den globale energiefterspørgsel vil fordobles i løbet af de næste 50 år på grund af befolkningsstigning og et større forbrug pr. indbygger. Den største stigning i efterspørgslen vil komme fra udviklingslandene, hvor der med den hurtige urbanisering bliver brug for storstilet elektricitetsforsyning. Miljøkrav taler til fordel for lave eller nul CO2-emissionskilder. Ligesom andre industrialiserede dele af verden har Europa kun få energikilder, som ikke udsender drivhusgasser. Tilførslen af nye og renere energikilder skal udvikles, så det stopper en stigende afhængighed af importeret energi.

Fusion vil være en fremtidig mulighed for energi inden midten af dette århundrede og skulle kunne spille en vigtig rolle med at levere en bæredygtig og sikker løsning som svar på europæiske og globale energibehov.

Hvorfor fusion?
Fusion har nogle betydningsfulde drifts-, miljø- og sikkerhedsmæssige fordele:
Der er rigelige brændstofressourcer (deuterium og litium) til fusion, og de kan findes stort set overalt på jorden.
Asken fra fusionsafbrændingen er helium. Ligesom grundbrændstoffet er den ikke radioaktiv.
Det mellemliggende brændstof (tritium) produceres af litium i reaktorens kappe. Der kræves ingen transport af radioaktivt materiale til den daglige drift af et fusionskraftværk.
Fusionskraftværker vil have indbyggede sikkerhedsaspekter, så ulykker med udslip eller reaktornedsmeltning er umulige.
Med et egnet valg af materialer til selve fusionsmaskinen vil alt affald fra fusionskraft ikke blive en byrde for kommende generationer på langt sigt.
Udvikling af fusionskraft vil ikke skabe drivhusgasemissioner, og
Fusionskraft tilbyder en bæredygtig, storstilet energikilde, der er uafhængig af klimatiske forhold, og som kan klare strømforsyningens grundbelastning 24 timer i døgnet.

Bemærkelsesværdigt, at ingen sætter spørgsmåltegn til, hvorfor den potentielle solenergi fra Sahara tilsyneladende kun skal bruges til at dække EUs behov, men ikke også Afrikas...