Læsetid: 3 min.

Syv millioner tyskere er ikke tyskere

Ansøgere om tysk statsborgerskab skal nu til eksamen i borgerdyd - hvad der ifølge kritikere er endnu et bevidst forsøg på at begrænse antallet af nye statsborgere. I 1999 fik 103.900 tyrkere tysk statsborgerskab, i 2007 var tallet blot 28.861
Da Tyskland og Tyrkiet 25. juni mødtes i semifinalen ved EM i fodbold, fandt disse fans, som så kampen foran Brandenburger Tor i Berlin, en pragmatisk løsning på deres dobbelte tilhørsforhold. Sådan en dobbeltløsning plæderer tyrkiske organisationer i landet også for, når det kommer til statsborgerskab.

Da Tyskland og Tyrkiet 25. juni mødtes i semifinalen ved EM i fodbold, fandt disse fans, som så kampen foran Brandenburger Tor i Berlin, en pragmatisk løsning på deres dobbelte tilhørsforhold. Sådan en dobbeltløsning plæderer tyrkiske organisationer i landet også for, når det kommer til statsborgerskab.

Barbara Sax

11. juli 2008

BERLIN - Vil man være statsborger i Tyskland, skal man vide, hvordan De Allieredes fire besættelseszoner i Tyskland efter 1945 var fordelt. Man skal svare promte på, at forkortelsen DDR naturligvis står for Deutsche Demokratische Rebublik. Man skal kunne huske, at Berlinmuren blev bygget i 1961. Ved man ikke det, er det godt at være klar over, at der eksisterer ytringsfrihed i Tyskland, at en ægtemand ikke kan stemme for sin kone ved tyske valg, og at alle borgere og staten skal holde sig til de gældende love.

Forleden offentliggjorde det tyske indenrigsministerium den kommende statsborgerskabstest, som alle ansøgere til statsborgerskab i Forbundsrepublikken Tyskland skal gennemgå. Testen består af i alt 300 almene spørgsmål om tysk ret, lov, historie, skik og brug, samt ti spørgsmål, der knytter sig til den delstat, som ansøgeren søger om statsborgerskab i.

Til testen udvælges 33 spørgsmål, hvoraf ansøgeren skal svare rigtigt på mindst 17 for at have bestået.

Kritik

Testen har ikke vakt begejstring. Kenan Kolat, der er formand for Det Tyrkiske Fællesskab i Tyskland, mener, at testen ikke kun tester viden, men "delvis også holdninger".

Han mener, at statsborgerskabstesten er endnu en hurdle, der skal forhindre folk i at blive tyskere.

"Antallet af borgere, der får tildelt det tyske statsborgerskab, var stærkt stigende op igennem 1990'erne for at toppe i 1999. Men siden er det blevet mere end halveret," fortæller Kenan Kolat.

For det store tyrkiske mindretals vedkommende er antallet gået ned til mindre end en tredjedel: I 1999 fik 103.900 tyrkere tysk statsborgerskab, i 2007 var tallet blot 28.861. Totalt fik 248.206 mennesker i 1999 tysk statsborgerskab - sidste år var tallet nede på 113.030.

Kolat kalder udviklingen alarmerende. Ifølge ham er der de senere år blevet bygget stadig mere uoverstigelige barrierer for at undgå, at udlændinge får tysk statsborgerskab.

"Barrierer som større krav til tyskkundskaber, krav om at kunne forsørge sig selv og statsborgerskabstests vil sørge for, at antallet af nye tyske statsborgere stadig falder," siger Kolat.

"Forbundsregeringen bør vende denne negative udvikling. En demokratisk retsstat kan ikke tillade sig, at mere end syv millioner mennesker lever her permanent med færre rettigheder," lyder det fra Kenan Kolat, der i øvrigt betvivler, at flertallet af indfødte tyskere kan besvare statsborgerskabstesten uden problemer.

To statsborgerskaber?

Heller ikke Claudia Roth, der er formand for partiet De Grønne, er begejstret for testen. Efter hendes mening har man snarere brug for en liberalisering af reglerne om statsborgerskab, f.eks. ved at tillade dobbelt statsborgerskab. I dag siger loven, at unge, der fra fødslen har haft dobbelt skabsborgerskab, skal vælge ét statsborgerskab, når de fylder 18.

Den regel ønsker også Kenan Kolat afskaffet. Han fremlagde forslaget sammen med Serdar Yazar, formand for Forbundsforbundet af Tyrkiske Studenterforbund, og Kerim Arpad, formand for Den Europæiske Forsamling af Tyrkiske Akademikere, på et pressemøde i Berlin dagen efter offentliggørelsen af statsborgskabs-testen.

"Valgpligten fører til mange bureaukratiske og integrationspolitiske problemer. P.g.a. valgmodellen bliver familiære og sociokulturelle bindinger holdt i en uklar tilstand, og det bliver krævet, at man beslutter sig for at vende sig mod den ene side af sin personlighed. Pligten til at beslutte sig for det ene eller det andet statsborgerskab sker på et tidspunkt, hvor de pågældende i forvejen står over for store valg i forhold til deres erhvervsmæssige livsbane," lød det fra de tre formænd.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Chris David Bonde Henriksen

Enhver suveræn stat har ret og pligt til at bestemme, hvem og hvormange udlændinge, som opnår statsborgerlige rettigheder. Det halve Mellemøsten kan jo ellers uden nogen hindring flytte til Europa og uden arbejdsindsats nyde godt af de udstrakte sociale rettigheder, som mange lande tilbyder deres egne.
Lad dem, der altid vil forarges, lutre deres forargelse i fred. Man må yde, før man kan nyde.

#Chris

"Enhver suveræn stat har ret og pligt til at bestemme..."

Ikke ifølge topmavernes klub i cirkus Bruxelles, vi skal tvinges til multikulturalisme og andre af EU's mærkværdige indvandererprojekter.

Jørgen Mathiasen

"En demokratisk retsstat kan ikke tillade sig, at mere end syv millioner mennesker lever her permanent med færre rettigheder", hedder det et sted i artiklen med en forvridning - vistnok noget journalister kalder vinkling - , der er karakteristisk.
Må jeg gøre opmærksom på, at der findes andre indvandrere i Tyskland end tyrkere, og at den tyske Forbundsrepublik gennem udvalgsformand Maria Böhmer (CDU) netop igen har udstedt en generel statsborgerskabs-invitation til disse indvandrere.
Harris artikel giver et misvisende billede at indvandrer-politikken i Tyskland og jeg havde såmænd aldrig troet, at jeg skulle sende Informations medarbejdere til Bild Zeitung. Avisen brugte den 8 Juli en 1/2 side på to artikler om, hvordan udlændinge kan blive tyskere, og støtter således indvandringsbestræbelserne. Man går nok ikke helt galt i byen, hvis man antager, at den demografiske udvikling spiller en væsentlig rolle her.

jan henrik wegener

Et lille spørgsmål: er det egentlig ikke netop i en vis forstand helt rimeligt at afgøre statsborgerskab på baggrund af "holdninger" ?
Vel at mærke ikke "partipolitiske" eller sympati for særlige samfundsgrupper, men en accept som helhed af det samfund man ønsker at være en del af?
Nogle mennesker her i verden accepterer som sådan ikke det tyske eller danske samfund, men kun hvad de selv vil. Man kan vel ikke tvinge dem til dette.
Blot anføre at i givet fald finder vi det rimeligt at de heller ikke nyder de eventuelle fordele ved at være del af de samfund de alligevel ikke anerkender.

Jørgen Mathiasen

@jan henrik wegener
Som bekendt var Tysklands historie 1933-45 en grum sag, og den ønsker Forbundsrepublikken ikke at få sit møjsommeligt opbyggede omdømme ødelagt af. Det er én af grundene til, at tyske politikere diskuterer indvandring på en anden måde end danske politikere, men der er også andre, som jeg allerede har antydet.
”Loyalitets-temaet har været diskuteret i Tyskland. Man skal ganske vist erklære, at man ikke vil modarbejde forfatningsorganerne, hvis man vil være statsborger, men heller ikke tyskerne har kunnet løse problemet med falske loyalitetserklæringer, som især statens fjender vil benytte sig af. Dermed kommer man tilbage til positionen ”en retsstat sanktionerer handlinger og ikke tanker”. Der skal nok være en gråzone, men generelt gælder, at myndighederne derved fritages for at interessere sig for værtshusvrøvl, og at en statsfjende ikke kan nøjes med blot at skumle over noget.
I det offentligt ræsonnement er det største politiske problem er, at statsborgerskabet har rødder i nationalromantikken. Da EU-borgere frit kan bosætte sig i unionen bliver spørgsmålet i en række tilfælde imidlertid ganske prosaisk, ligesom at skifte region indenfor en nation, fordi man skifter arbejdsplads. Denne faktiske differentiering bekæmpes af nationalromantikkens arvtagere, der naturligvis også bekæmper unionen. De mere vakse spekulerer over, hvordan de kan gøre deres nation konkurrencedygtig på det prosaiske plan.

Jørgen Mathiasen

@P. Lauritzen:
Jeg kan forstå, at du læser tysk, og derfor citerer jeg Maria Böhmer fra Bild Zeitung: "Werden Sie Deutsche, "Werden Sie Deutscher, Deutschland braucht Sie".
Vi kan endnu engang slå fast, uanset hvor vanskeligt det måtte være for enkelte danskere at kapere det: Invitationen gælder for alle indvandrere. Tyskland har brug for indvandrere.

jan henrik wegener

Et punkt i det svar Jørgen Mathiassen giver mig vil jeg sætte et stort spørgsmålstegn ved, for det virker uigennemtænkt.
Det er påstanden om at "statsborgerskabet har rødder i nationalromantikken".
Der er dog nok tale om noget mere fundamentalt, idet alle samfund i en eller anden grad er afgrænsede udadtil, skønt dette for nogle kan være svært at acceptere. Det gælder naturligvis også for en størrelse som EU.
Det eneste forbehold gælder for et begreb som "verdenssamfundet", men hvad slags størrelse dette "samfund" er står åbent.
Men det er muligvis rigtigt at skellene i en vis forstand øger, efterhånden som det bliver forbundet med rettigheder at være samfundsmedlem.
En gang var jo befolkningerne ikke "borgere" med noget at skulle have sagt eller ret mange rettigheder andet end at adlyde, og skellene var da formentlig nogle andre.