Læsetid: 4 min.

Taleban står ved Peshawars porte

Det nordvestlige Pakistans hovedby er ved at være omringet af Taleban og dets sympatisører, og det kan true forsyningslinjerne til NATO's styrker i Afghanistan
5. juli 2008

PESHAWAR - Kontrolposten ved Bara er én stor trængsel af stammefolk, rickshaws og stokkesvingende politimænd. I horisonten rager Khyber-bjergkæden op. Her er hjemstedet for et af de syv stammeterritorier, der markerer Pakistans nordvestlige grænse til Afghanistan, og her er det pas man skal igennem for at nå frem til hovedvejen til Kabul. For foden af bjergene ligger Hayatabad, en forstad til byen Pe-shawar, som igennem 2.000 år har været underlagt græske, buddhistiske, islamiske og britiske herskere.

Intet virker malplaceret i disse omgivelser. Bortset måske fra den militærhelikopter, der svirrer i luften og de sorte kampvogne, der snegler sig op ad en bjergvej.

Bara er også den port, som Peshawars seneste erobrere trængte igennem. Denne gang en anden slags islamiske militante i mere eller mindre ledtog med det Taleban, som nu har kontrol over store dele af Pakistans stammebælte. En af disse var Mangal Bagh, en buschauffør, som har slået sig op som karismatisk prædikant.

I Bara havde han oprettet sin egen stat med 'islamiske domstole', 'dydspatruljer' og opkrævning af 'beskyttelsesafgift', og han var godt i gang med at udstrække dens rækkevidde til Peshawar og især til Hayatabad, området mest velstående bykvarter.

For Vesten var det imidlertid mere foruroligende, at han også var begyndt at angribe de lastvognstog på vejen gennem Khyber-passet, der transporterer 80 procent af NATO's forsyninger. Under stærkt pres fra et bekymret Amerika besluttede Pakistans regering sig derfor til at skride ind.

Den 28. juni indsatte Islamabad 5.000 paramilitære soldater understøttet af kampvogne og helikoptere for at genindtage Bara. En uge senere ser felttoget ud at til være lykkedes.

Bagh og hans kumpaner er flygtet til grænseområdet og beder nu om fred. Vejen til Kabul er igen åben. Omkring 100 personer er blevet arresteret, og otte militante har mistet livet, heraf de syv ved en eksplosion, som de selv udløste. Der har ikke været civile ofre og heller ikke tab på det pakistanske militærs side. De militante synes at være forsvundet op i den blå luft. "Peshawars indbyggere kan igen sove roligt i deres senge," siger Rehman Malik, sikkerhedsrådgiver for Pakistans premierminister.

Men det vil kun få gøre. En meningsmåling blandt Hayatabads borgere afspejler, at mange pakistanere ser med blandede følelser på operationen. Nogle hilser den velkommen, men de fleste opfatter den som en ren demonstration "til amerikanernes ære". En kvinde af det bedre borgerskab kalder sågar Mangal Bagh for "en god mand, der bekæmpede de kriminelle". På spørgsmålet, om Peshawar ikke var truet, svarer hun kun med et foragteligt fnys.

Arnested for al-Qaeda

Men Peshawar er truet - om end måske ikke af Mangal Bagh - og har været truet i årevis. Truet af Pakistans årtier gamle engagement i sin bjergrige nabo mod vest. I 1980'erne fungerede Peshawar som knudepunkt for Mujahideen, de CIA-finansierede og pakistansk trænede islamiske lejesoldater, som blev indsat for at bekæmpe Sovjets besættelse af Afghanistan. Osama bin Laden var en af dem. Han landede i Pe-shawar i 1985 og grundlagde al-Qaeda i samme by tre år senere.

I 1990'erne var det Peshawars religiøse skoler, som gav næring til Talebans vækst, og talebanerne blev hurtigt til Pakistans stedfortrædere i den borgerkrig, der fulgte i kølvandet på den sovjetiske tilbagetrækning. Da Taleban blev smidt ud af Kabul i 2001, tog Peshawar igen imod millioner af afghanske flygtninge, deriblandt også en del fra Taleban. Og da præsident Pervez Musharraf blev tvunget til at vælge side i 'krigen mod terror', sank Pe-shawar igen ned i det afghanske hængedynd, denne gang som offer snarere end som sponsor. Sidste år blev byen ramt af adskillige selvmordsbombeangreb, hvoraf de var hævnaktioner imod hærens operationer mod Taleban i stammeområderne.

Men mest bekymrende er det dog, at Peshawar er tæt på at være omringet. Stammeområderne i nord, vest og syd er i mere eller mindre grad under kontrol af Taleban. De små bondelandsbyer i den tilstødende Peshawar-dal er også langsomt, men sikkert ved at glide de pakistanske myndigheder af hænde.

Overalt ses det samme mønster af 'talebanisering': Unge, langhårede militssoldater ankommer til landsbyen i ladet på pickup-lastbiler og præsenterer sig selv som 'alternativer' til de fallerede statsinstitutioner. De opretter derpå deres egne domstole og 'moralpoliti' og angriber hvad som helst, som de vurderer, er i modstrid med deres tro, det være sig pigeskoler, kabel-tv-udbydere, dvd-butikker eller det statslige politi.

Det var netop en sådan adfærd Mangal Bagh lagde for dagen i Bara og forsøgte sig med i også Hayatabad og Pe-shawar. Men han gabte over mere, end han kunne klare. Den 21. juni kidnappede hans folk 16 pakistanske kristne, der havde gjort sig skyld i 'amoralsk optræden' og krævede løsepenge for at frigive dem. Bortførelsen skete i Peshawars eksklusive universitetsdistrikt, kun et stenkast fra dens 60.000 mand store militærforlægning.

Og denne gang gik han for vidt. Politichefer blev fyret, og Bagh fik ordre til at frigive gidslerne inden 24 timer. En uge senere rullede kampvognene ind i Bara. Reaktionen viser, at Peshawar ikke er på nippet til at falde til de islamister, der står ved dens porte. "Men den viste også, at vi er under belejring." siger en lokal journalist, der ikke ønsker sit navn frem.

Tilbage ved kontrolposten i Bara spørger jeg en af de lokale, hvor langt vi kan komme. Han forklarer, at som udlænding må jeg blive i Hayatabad. Selv kan han opsøge markedet i Bara, som engang var berømt for sovjetiske smuglervarer, men nu har stjålne NATO-ejendele som sin største attraktion. "Derefter," siger han, idet han famler efter den rigtige formulering på engelsk, "er regeringens lov ikke længere helt normal."

Og det er vist et høfligt udtryk for, at den ikke længere gælder.

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu