Læsetid: 4 min.

Vicepræsident søges

De amerikanske kommentatorer spekulerer på livet løs om mulige kandidater til vicepræsidentposten. Personen ved præsident-kandidatens side plejer ikke at være afgørende for vælgerne kryds, men i 2008 er alting måske anderledes
12. juli 2008

Onsdag aften tog Barack Obama Hillary Clinton ved den ene arm og Caroline Kennedy, medlem af gruppen, som skal hjælpe med at finde en vicepræsidentkandidat, under den anden på en tur til New York for at mødes med glade givere af valgkampsdonationer. Det gav stof til de spekulationer, der i agurketiden fylder godt i aviser, på tv og i blogosfæren: Hvem bliver det? Hvem vælger Barack Obama og John McCain hver især som deres vicepræsidentkandidat?

Gætteriet virker som en yndlingshobby for nørdede politiske kommentatorer, der kaster om sig med anekdoter og mere eller mindre tvivlsomme paralleller til tidligere kandidater. Tidskriftet The New Republic har samlet sin rimeligt lange stribe artikler om emnet under overskriften Veeptacular - en sammenskrivning af 'veep', vicepræsident, og 'spectacular', storslået. Og på New York Times' hjemmeside har avisens politiske reportere samlet to spalter med mulige kandidater, mens de politiske blogs, der jo i øvrigt fylder godt i den her valgkamp, længe har summet og sydet med gæt og anbefalinger.

Den perfekte pakke

Vicepræsidentkandidaterne måles og vejes gerne efter, om de har det, der kan gøre præsidenten til en uimodståelig, helstøbt og valgbar pakke. Og ofte er vicepræsidentens hjemstat en af disse særlige somethings. På New York Times' liste over Obamas mulige kandidater er senator Evan Bayh med, fordi han blandt andet måske kan hjælpe Obama med at vinde Indiana. Charlie Crist, der er guvernør i svingstaten Florida, står af samme grund på McCains liste. Mitt Romney, der jo også ville være republikansk præsident, kan måske gøre det samme i Michigan, hvor han har sine rødder, mens Pennsylvanias demokratiske guvernør Edward G. Rendell og samme stats tidligere guvernør, republikaneren Tom Ridge, kunne være et fornuftigt geografisk valg for henholdsvis Obama og McCain.

Tyngde og ungt blod

Men det er ikke kun et spørgsmål om hjemstavn. Delawares senator Joseph R. Biden Junior kan give den unge Obama tyngde i udenrigspolitikken. Til gengæld er han en hidsigprop, og det trækker ned. New Mexicos guvernør, den tidligere FN-ambassadør Bill Richardson, kan også noget med udenrigspolitik, og det samme gælder Sam Nunn, Georgias tidligere senator.

På McCains side kan den 37-årige guvernør fra Louisiana Bobby Jindal - som Newsweek sammenligner med gamle Bushs vicepræsident Dan Quayle - eller Minnesotas 47-årige guvernør John Pawlenty bringe lidt ungt og friskt blod til, mens den tidligere præsidentkandidat og guvernør fra Arkansas, Mike Huckabee, kan hjælpe McCain ved at få evangelisterne op af sofaen.

Og så er der overløberne. Nebraskas guvernør Chuck Hagel er republikaner, men også arg modstander af Irakkrigen: I juni sagde han ifølge Associated Press, at han ville give Obama sit ja, skulle han spørge. Han sagde også, at han ikke regnede med at stå på hverken den ene eller den anden stemmeseddel i år. McCain har faktisk også en mulig overløber på sin måske-liste: Nemlig Joe Lieberman, der var Al Gores vicepræsidentkandidat i 2000, og nu er partiløs tilhænger af både Irakkrigen og McCain.

Kvinderne

Der er også kvinder på listen: Blandt andre Alaskas unge guvernør Sarah Palin, der har et par meget ivrige bloggere på sin side. De mener blandt andet, at hun er et godt bud, fordi hendes tilstedeværelse kunne vende lidt af mediernes spot bort fra Obama. Demokraten Kathleen Sebelius, der er guvernør i Kansas, har den politiske geografi på sin side, selvom der ifølge New York Times vist ikke er mange demokrater, der tror på, at Kansas kan blive deres.

Og hvem ellers? Nåh ja. Obamas nye veninde Hillary Rodham Clinton. Hun er stadig et muligt kort i kabalen. Med hende i hånden skulle Obama jo gerne have et samlet parti i ryggen. Men Bill Clinton holder Hillary i den anden hånd, og tilsammen skygger de gevaldigt for Obamas løfte om fornyelse, lyder en del vurderinger.

Et ganske særligt valgår

Men når alt det er sagt, er der generel enighed om, at vicepræsidenten hverken gør fra eller til, når det gælder præsidentkandidatens chancer. Som Andrew Romano skriver i denne uges Newsweek: Vælgerne stemmer ikke efter andenviolinen. Og med hensyn til de geografiske point, er Lyndon B. Johnson den sidste vicepræsident, der har sikret præsidentkandidaten sin hjemstat. Det var i 1960, staten hed Texas, og præsidentkandidaten John F. Kennedy. Men ikke engang den konventionelle visdom kan man åbenbart tage for givet: Josh Patashnik skriver i The New Republic, at der var mange demokrater i Texas, og at John F. Kennedy klarede sig fint i andre sydstater med lignende demografi. Ifølge Patashnik kan vicepræsidentens indflydelse ofte kun spores i meningsmålingerne i den uge, de præsenteres for offentligheden eller efter en vicepræsidentiel debat på tv. Og det er bare med hvad, han kalder et lille 'blip'.

Men, indrømmer både Patashnik og Romano, præsidentkandidaterne anno 2008 er ikke særlig typiske. Så gamle tal, målinger og overbevisninger duer måske ikke. Og så kan man ligeså godt hygge sig med at sammensætte den perfekte pakke. Der er endda en del flere kandidater end de nævnte at vælge imellem. Selv siger McCain, at han er klar over, at hans beslutning har stor betydning på grund af hans høje alder. Den unge Obama på sin side søger ifølge sin kampagnechef en partner, som han kan lede landet sammen med.

Serie

Seneste artikler

  • Gå tilbage, men aldrig til en fuser

    31. december 2009
    Den nye hjemstavnslitteratur var og blev den synligste trend i det 21. århundredes første årti, der dog bød på mange genrer
  • Hjemstavn

    30. december 2009
    Et af temaerne i årets danske litteratur, der i øvrigt har handlet om alt fra familie- og generationsopgør til ustabile identiteter, har været en ny hjemkomst, en besindelse på det danske sprog og hvad man kommer fra, på en ny hjemstavn i sproget
  • Det er ganske vist: Fyn er fin

    10. august 2009
    Fyn er et af Danmarks mest undervurderede steder, og derfor er det på sin plads at gøre op med enhver fordom her. Odense er eventyrets by - smørklatten i danmarks-grøden. Information har valgt at hylde paradisøen Fyn
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu