Analyse
Læsetid: 4 min.

Viva España - men hvor længe?

Den spanske regering og oppositionspartiet Partido Popular har indledt samtaler om en fælles holdning overfor ETA, men freden har lange udsigter i et stadig mere splittet Spanien
I søndags sprængte den illegale organisation ETA fire bomber i Bilbao, og den spanske regering har svaret igen ved at love hårdere straffe og mere politi. Men der er en stigende erkendelse af, at en varig løsning kræver mere end en håndfast politiindsats. Her anholder politiet deltagere ved et møde indkaldt af det illegale baskiske uafhængighedsparti, Batasuna.

I søndags sprængte den illegale organisation ETA fire bomber i Bilbao, og den spanske regering har svaret igen ved at love hårdere straffe og mere politi. Men der er en stigende erkendelse af, at en varig løsning kræver mere end en håndfast politiindsats. Her anholder politiet deltagere ved et møde indkaldt af det illegale baskiske uafhængighedsparti, Batasuna.

Rafa Rivas

Udland
23. juli 2008

"Det er godt at være spanier," lød en overskrift i avisen ABC. Ganske givet hvis man er sportsinteresseret. Det store land syd for Pyrenæerne har klaret sig godt; europamestre i fodbold, og Rafael Nadal med Wimbledon-trofæet. De glade sportsresultater er ikke glemt, men befolkningen har fået andet at tænke på. I søndags indledte den forbudte baskiske organisation Euskadi Ta Askatasuna (ETA) deres årlige volds- og terrorkampagne ved at detonere fire bomber i Bilbao i Baskerlandet. Regeringen har slået igen ved at love strengere straffe og en mere hårdtslående indsats overfor organisationen.

"Hvis man ønsker et langt ophold i fængsel her i Spanien, skal man blot melde sig ind i ETA," sagde den spanske indenrigsminister, Alfredo Perez Rubalcaba, til spansk radio søndag. Det er ikke tom snak. Politiet har arresteret 86 formodede terrorister, siden ETA genoptog deres bombesprængninger i 2006, og har allerede arresteret seks mistænkte efter søndagens attentat.

National konsensus

Men der er en stigende erkendelse af, at en varig løsning fordrer mere end en håndfast politiindsats overfor ETA. Trods hårde domme til nogle af ETA's topfolk i december 2007 er der ingen udsigt til, at organisationen er slået.

Hidtil har der været uenighed om strategien overfor ETA. Oppositionspartiet Partido Popular har kritiseret det regerende socialistparti (PSOE) for blødsødenhed. Men nu er der udsigt til en fælles holdning. I går mødtes oppositionens leder, Mariano Rajoy, med premierminister Jose Luis Rodriguez Zapatero for at finde en fælles holdning til landets problemer.

Det er deres første møde siden PSOE vandt parlamentsvalget i marts i år. Ifølge den ansete avis El Pais er målet at skabe en 'national konsensus' a la Nordirland, hvor de store partier etablerede en fælles front inden de forhandlede med IRA.

Regionale Partier

Men situationen er anderledes i Baskerlandet og i Spanien som helhed.

Problemet for regering og opposition er, at de begge er parlamentarisk afhængige af regionale partier for at have flertal i Cortes, det spanske parlament.

Den tidligere konservative regering var afhængig af det moderate baskiske nationalistparti Partido Nacionalista Vasco (PNV) og det catalanske nationalistparti Convergència i Unió. Den nuværende regering er ikke formelt i koalition med andre partier, men også PSOE-regeringen er afhængig af små partier. Det betyder, at lokalregeringerne i Barcelona i Catalonien og i den baskiske hovedstad Vitoria er i en favorabel forhandlingsposition.

Folkeafstemning

Den baskiske ministerpræsident har foreslået en folkeafstemning om baskisk selvstændighed senest i år 2010. Dette forslag blev i sidste uge forkastet af den Spanske højesteret. Men dette har ikke gjort stemningen bedre i Baskerlandet.

Selvom ETAs politiske gren, partiet Herri Batasuna, kun har relativt begrænset støtte, er der et udbredt folkeligt krav om større autonomi - omend ikke nødvendigvis selvstændighed. Det samme er tilfældet i Catalonien. Sammen med Baskerlandet og Galicien i det nordvestlige Spanien er Catalonien en af Spaniens 'tre oprindelige nationer', der fik overdraget en stor grad af selvstyre efter Franco-styrets fald i slutningen af 1970'erne.

Autonomis

Spaniens 14 andre provinser - eller autonomis - har også en stor grad af selvstyre, men det er kun i Catalonien og i Baskerlandet, at der er krav om yderligere autonomi og endog national selvstændighed. Årsagen til det er ikke mindst, at moderate nationalistpartier som Partido Nacionalista Vasco og Convergència i Unió har haft noget, der ligner et monopol på regeringsmagten i henholdsvis Baskerlandet og Catalonien. Denne magt har de i stigende grad brugt til at befæste deres position. Det er sket på en måde, der bevidst udfordrer centralregeringen i Madrid. Men der er forskelle.

Mens situationen Baskerlandet har været præget af ETA's politiske vold og regeringens ofte hårdhændede metoder, har regeringen i Catalonien fokuseret mere på konkret politik, især på kulturområdet. Convergència i Unió har under den tidligere leder Jordi Pujol og under den nuværende ministerpræsident, Artur Mas, ført en stadig mere udfordrende politik. I den forløbne uge bebudede regeringen, at undervisere på universiteter i provinsen i fremtiden skal bestå en prøve i Catalansk for at få varig ansættelse. Catalonien har også åbnet deres egen 'ambassade' i Bruxelles.

Udfordringen

Den slags er en udfordring for arbejderpartiregeringen i Madrid. Siden valgsejren i marts 2004 har regeringen søgt en forhandlingsløsning med ETA i Baskerlandet og overdragelse af flere beføjelser til Catalonien. Indtil 2006 var der optimisme. Men Zapateros bestræbelser led politisk skibbrud, da ETA detonerede en bombe i Madrids lufthavn i december 2006. Siden har regeringen ført en mere håndfast politik - ikke mindst som resultat af pres fra det højreorienterede oppositionsparti Partido Popular.

ETAs strategi er slået fejl - der har været demonstrationer mod volden og politiet har arresteret ledende medlemmer. Men det har ikke mindsket kravet om yderligere autonomi. Der er mange i Spaniens provinser, der vil sige hasta la vista España. Men gårsdagens forhandlinger var en begyndelse - om end en lille sådan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her