Læsetid: 1 min.

11 dræbt ved nye bombeangreb i Algeriet

Det har været den blodigste uge i Algeriet i næsten et år. Tirsdag mistede 43 mennesker livet ved bombeangreb mod politiskole, og onsdag dræbte to bilbomber 11
Udland
20. august 2008

11 mennesker mistede i dag livet, da to bilbomber eksploderede i Bouira, som ligger 120 kilometer sydøst for hovedstaden, Algier, i det østlige Algeriet.

Yderligere 31 blev såret, oplyser det algeriske indenrigsministerium til nyhedsbureauet APS.

Den første bombe ramte et militært område, mens den anden bombe var rettet mod et hotel og eksploderede i samme øjeblik, som en bus kørte forbi, rapporterer øjenvidner.

Angrebet kommer blot et døgn efter, at 43 mennesker mistede livet ved et blodigt selvmordsangreb mod en politiskole i byen Issers.
Dermed har det været den blodigste uge i Algeriet i næsten et år. OPEC-medlemslandet, som er en vigtig olieleverandør til Europa, har i mere end 10 år været i konflikt med islamistiske oprørere.

/ritzau/Reuters

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her