Læsetid: 2 min.

43 dræbt ved selvmordsangreb i Algeriet

Et selvmordsangreb på en politiskole i Algeriet har kostet 43 mennesker livet. Yderligere 38 er såret
Udland
20. august 2008

Et selvmordsangreb på en politiskole i Algeriet har kostet 43 mennesker livet og såret 38.

Det meddelte Algeriets indenrigsministerium i går.

Angrebet, der var rettet mod en politiskole i Issers 55 kilometer øst for Algeriets hovedstad, Algier, er et af de blodigste attentater i det nordafrikanske land i adskillige år.

Gerningsmanden kørte ifølge rapporter fra området en bil læsset med sprængstoffer ind mod skolens hovedindgang, mens kandidater til en adgangseksamen ventede udenfor.

Der var både politifolk og civile blandt ofrene.

Angrebet kom, efter at algeriske aviser rapporterede om et andet voldsomt angreb. Det fandt sted søndag, da militante islamister dræbte 11 medlemmer af Algeriets sikkerhedsstyrke og en civil person ved et bagholds-angreb i den østlige del af landet.

Ingen havde i går eftermiddag taget skylden for attentatet, men det bjergrige område øst for Algier har i de seneste måneder været udsat for en række attentater, der er begået af al-Qaedas nordafrikanske fløj.

Denne al-Qaeda-afdeling har ifølge nyhedsbureauerne forbindelser til ligesindedei andre nordafrikanske lande og regnes for den mest effektive oprørsgruppe i Algeriet.

Islamisk oprør

Der bor omkring 34 millioner indbyggere i Algeriet, som er olieproducent og medlem af De Olieeksporterende Landes Organisation (OPEC).

Landet har en stor eksport af gas til Europa og er ved at komme sig oven på mange års intern konflikt, der for alvor begyndte i 1992, da den militærstøttede regering aflyste et valg, som et radikalt, islamisk parti stod til at vinde.

Det udløste et islamisk oprør, og omkring 150.000 mennesker er dræbt under interne stridigheder siden 1992.

I de senere år er volden dog taget noget af, og i 2006 løslod regeringen flere end 2.000 militante islamisteri forbindelse med en amnesti, der havde til formål at lægge låg på konflikten.

Men en hård kerne på adskillige hundrede islamister fortsætter kampen som oprørere i al-Qaeda-gruppen.

I et interview med The New York Times i juli sagde gruppens leder, Abdelmalek Droukdel, at et stadigt større antal unge fra Nordafrika slutter sig til gruppen. Dels for at komme ud af fattigdom, dels fordi de er vrede over det, som lederen kalder for Vestens krig imod islam.

ritzau/AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her