Læsetid: 6 min.

Afghanske voldtægtsofre sættes i fængsel

Afghanistans retssystem skelner ikke mellem frivillig utroskab og voldtægt - to tredjedele af landets kvindelige fængselsfanger er dømt for 'ulovlige seksuelle relationer'
Næsten 87 procent af de afghanske kvinder har angiveligt været udsat for vold, som i halvdelen af tilfældene har haft seksuel karakter, viser undersøgelse.

Næsten 87 procent af de afghanske kvinder har angiveligt været udsat for vold, som i halvdelen af tilfældene har haft seksuel karakter, viser undersøgelse.

Desmond Boylan

Udland
30. august 2008

LAHSKAR GAH - Under den himmelblå burkas anonymitet afslører Salihas spinkle skikkelse og stemme hendes unge alder. Adspurgt om, hvorfor hun skal sidde syv år i fængsel sammen med forhærdede oprørere og kriminelle, ler den 15-årige undseligt og gemmer sit hoved bag sin venindes skulder.

"Hun er genert," undskylder hendes medfange Zirdana og forklarer, at teenageren i en meget ung alder blev giftet bort til en mand, der mishandlede hende, hvorefter hun løb væk med en dreng fra sit hjemkvarter.

På spørgsmålet, om hun var forelsket i drengen, vrider Saliha sig i barnlig forlegenhed, da hendes veninde svarer: "Ja".

Efter at være forvist fra sin familie og landsby blev Saliha dømt for at undvige fra sit hjem og for at have haft ulovlige seksuelle relationer. Førstnævnte forbrydelse har en strafferamme på op til 10 år, sidstnævnte på op til 20 år. Disse to anklagepunkter er de mest typiske hos Afghanistans kvindelige fængselsfanger.

Ulovlig sex

To tredjedele af kvinderne i Lashkar Gahs middelalderligt udseende fængsel er blevet dømt for ulovlige seksuelle relationer. Langt de fleste af dem er imidlertid ofre for voldtægt, og sådan er det også i Afghanistans øvrige kvindefængsler. Retssystemet skelner ikke mellem dem, som er blevet overfaldet af voldtægtsmænd, og dem, som frivilligt er løbet bort med mænd.

Ved et skrivebord fyldt med plastikblomster på et kontor, hvor en optimistisk FN-plakat, der forestiller retfærdighedens vægtskåle, konkurrerer om pladsen med billeder af Afghanistans præsident, forklarer oberst Ghulam Ali, en højt placeret regional sikkerhedsofficer, med gravalvorlig mine, at han støtter den lov, der dømmer ofre for voldtægt.

"Uanset om det sker ved tvang eller ej, er det en forbrydelse i Afghanistan, for sådan er islams regler," hævder han. "Og det er godt, synes jeg. Der er mange sygdomme i vore dages verden, såsom hiv, der skabes ved ulovligt seksuelt samkvem."

Men der er også tegn på fremskridt. En kvindelig shura, dvs. rådsforsamling, blev i sidste uge oprettet i Helmand-provinsen med den mission at bekæmpe den uretfærdige behandling af voldtagne kvinder som kriminelle frem for som ofre. Endvidere fører britiske officerer og provinsens afghanske genopbygningsmyndigheder tilsyn med et projekt, der skal skabe mere humane afsoningsforhold for de 400 mandlige og kvindelige fanger.

Fange på 13 år

Inde i gården i det befæstede fængsel i Lashkar Gah, Helmands hovedby, ligger de 330 mandlige fanger sløvt foran deres stråhytter. Fængselssikkerheden er for nylig forbedret med pigtråd og vagtposter efter et angreb på Kandahars fængsel, hvor over 1.000 indsatte slap fri, herunder 400 talebanere.

Bag hovedporten ligger varetægtsarresten, hvor bl.a. 50 oprørere er spærret inde. De venter nu på at få deres sag for en domstol.

De kvindelige 'kriminelle', hvoraf den yngste kun er 13 år, har deres egen adskilte afdeling. Flere af dem har små børn, som har fået lov at blive hos deres mødre, når ingen andre vil tage sig af dem.

Deres eneste luksus er et gulvtæppe, to uldne tæpper, basale køkkenfaciliteter og to daglige forsyninger af brød. De har hverken adgang til lægehjælp eller, som oberst Ali indrømmer, "basale menneskelige bekvemmeligheder" såsom elektricitet og rent drikkevand. Alt dette vil der blive rådet bod på, håber han, når den nye tilbygning står klar.

Afsted med taleban

Idet hun fremviser sin femårige søns arm med bønfaldende mine, peger 25-årige Zirdana på et betændt sår, der tiltrækker en sværm af fluer. Den lille dreng var kun to måneder gammel, da hans mor blev dømt for at myrde sin mand, hans far.

Zirdana blev bortgiftet til ham som syvårig som del af en betalingsordning, der skulle løse en finansiel strid. Hun fødte sit første barn, da hun var 11, og var gravid med sin fjerde, da hendes mand forsvandt, hvorpå hun blev anklaget for at have myrdet ham. Hendes tre ældre børn har hendes svoger taget fra hende.

"I min første tid i fængslet græd jeg så meget, at der kom blod ud af min mund. Min mands bror sagde til mig, at han ville give mig mine børn igen, når jeg kom ud af fængslet, men nu er han taget af sted for at kæmpe med Taleban. Ingen kommer og besøger os i fængslet. Her er mange sygdomme her," siger hun. Ved siden af hende hulker 55-årige Dorkhani så meget, at glimt fra hendes tårer skinner gennem burkaens stofnet. For 40 år siden blev hun giftet bort til en relativt velhavende mand fra Nowzad, men parret måtte flygte til Lashkar Gah efter en familiestrid. Da han rejste tilbage til Nowzad i et forsøg på at gøre krav på sine penge, forsvandt han.

"De, som dræbte min mand, de har penge, og de kastede mig i fængsel. Jeg er 100 procent uskyldig. Jeg har ingen, end ikke en bror, til at se efter mig," siger hun og forklarer, at de, som har penge, kan købe sig til frihed.

Systemets skævheder

I Helmand i sidste uge mødtes den nye shura, Retfærdighed for Kvinder og Børn, for at konstituere sig med hjælp fra rådgivere fra Afghanistans menneskerettighedskomité og Ministeriet for Kvindeanliggender.

Shuraen, som består af 20 indflydelsesrige kvinder, hovedsagelig skolelærere, håber at kunne rette op på systemets skævheder ved i første række at arbejde for, at provinsens kvinder forstår, at de har grundlæggende rettigheder og ikke behøver at finde sig i overgreb. Tidligere i år afslørede en undersøgelse fra ngo'en Womankind, Taking Stock: Afghan Women and Girls Seven Years On, at voldsovergrebene imod afghanske kvinder, i reglen i hjemmet, har et massivt omfang - næsten 87 procent af de afghanske kvinder har angiveligt været udsat for vold, som halvdelen af tilfældene har haft seksuel karakter. Over 60 procent af ægteskaberne er tvangsægteskaber, skønt denne skik er forbudt ved lov, og over 57 procent af de afghanske brude er under 16 år. Mange af disse piger bliver tilbudt som skadesgodtgørelser for forbrydelser eller som del af en gældsafvikling. Afghanistan er det eneste land i verden, hvor kvinder har en højere selvmordsrate end mænd.

Farlig tendens

I Storbritannien advarer Malcolm Bruce, formand for parlamentsudvalg for international udviklingsbistand: "Der er en farlig tendens til, at vi i Afghanistan accepterer skikke, som ikke ville blive tålt andre steder, ved at henvise til 'kulturforskelle og lokale traditioner'."

Kvindeshuraen håber på snart at kunne råde over et kontor, hvor kvinder kan indberette overgreb, og den vil oprette et separat center for kvinder og piger, der er blevet fængslet for at løbe bort. Det vil være en form for kompromis-internering uden den stigmatisering, der er forbundet med at blive smidt i fængsel.

"De er meget opmærksomme på systemets uligheder," siger Rebecca Parnell, britisk flådeløjtnant og medlem af det civilt-militær samarbejdsteam CIMIC. "Det mest opmuntrende er, at der hele tiden kommer nye projekter fra Ministeriet for Kvindeanliggender. Det er ikke kun os, som presser på med vores idéer."

Det militære hjælpehold har igangsat programmer for månedlige sundhedschecks og traumarådgivning i fængslet samt undervisning og jobtræning i tæppevævning, skrædderhåndværk, læsning og grundlæggende sundhedsuddannelse.

Da hun igen skal føres til sin celle, løfter Dorkhani op i sin burka og blotter et solbrændt ansigt, der er stribet af tårer. Med et bønfaldende blik i sine øjne siger hun:

"Vil du ikke nok tage vores ord et eller andet sted hen, hvor der findes venlige mennesker, som vil hjælpe os?"

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Afghanistans retssystem skelner ikke mellem frivillig utroskab og voldtægt - to tredjedele af landets kvindelige fængselsfanger er dømt for 'ulovlige seksuelle relationer'"

Det er da rart for én gangs skyld at få oplyst, hvad det er de danske soldater egentlig kæmper for i Afghanistan...

Janus H :
Du glemmer ganske bekvemt hvem det var der prøvede at stoppe Taleban og hvem det var der bevæbnede dem til tænderne .
I vor hjemlige andedam syn(t)es en Hr Rasmussen f.eks at det var passende at tage derned og give dem en ordentlig bunke penge som de formentlig gav til USA i bytte for lidt Stinger-missiler og et par m16'er så de kunne bekæmpe
"De Slemme Undertrykkere" .
Ak ja, den menneskelige hukommelse ...

Og forøvrigt er Afghanere ikke Arabere ..

Dorte Sørensen

Janus H tak fordi du så åbent erkender, at det var feministerne og den røde venstrefløj (som du så smukt kalder de grupper), der tog kvindekampen i Danmark og i Vesten. Havde disse grupper i påbegyndt kvindekampen i de kristne vestlige lande havde vi i dag levet med kvindeundertrykkelsen.
Husk kvindeundertrykkelse er mere kulturbestemt en religiøst bestemt.

Der er mange slags islam. UK og USA har valgt at støtte den ekstreme saudi-arabiske wahabisme og andre ekstreme afarter.

Lars Løkke stod model med et maskingevær i Afghanistan i 1980'erne.

Meget bekvemt er det så muligt at gøre islam til et fjendebillede ved pege på den slags grupper som man selv direkte (Saudi-Arabien, Afghanistan) eller indirekte (Iran) har gjort til de dominerende i billedet.

Man kan så drage paralleller til den syge form for "kristendom" som dominerer i USA.

Hans Jørgen Lassen

"Der er mange slags islam."

Findes der også en rimelig, fornuftig form? F.eks. en, hvor kvinder ikke er underlagt mændene/familien?

Lars Kristensen

Der findes kun en slags racisme og det er den, hvor det enkelte menneske ikke bare hader andre mennesker, men også sig selv, som det menneske det er, da vi alle er af samme menneskerace.

Når vi så skal til at tale om Islam, skal vi blot lige huske på, at de lande, hvori islam er den ledende religion, at der er magtstrukturen ikke delt op i en verdslig og en religiøs magtstruktur, med undtagelse af nogle ganske få lande.

Desværre har de fleste mænd og dermed også magteliten i islamisk styrede lande, ikke et ønske om at gøre kvinderne til ligeværdige mennesker, i deres samfund, da en ligeværdighed mellem mænd og kvinder vil komme til at splitte islam op i en verdslig ikke religiøs magt og en religiøs og dermed ikke verdslig magt, som derved vil fratage manden eneretten til at udøve magt over samfundets individer.

Mændene i de islamiske lande er bange for at miste deres overhøjhed over for kvinderne og bange mennesker frygter at blive behandlet som de selv behandler andre. Derfor kæmper mændene indædt for at beholde deres enevældige eneret til at udøve magt og overhøjhed over for kvinder i de islamiske lande.

Set på den måde, er det ikke islam kvinderne kæmper imod, men derimod imod mændene i de islamisk styrede lande, ligesom kvinderne her til lands har gjort det og fortsat stadigvæk gør det, især på ligelønsområdet.

Lad os dog hjælpe mændene i de islamiske lande og få dem til at forstå, at det ikke er farligt at gøre kvinder til ligeværdige mennesker og på den måde, inddirekte hjælpe kvinderne.

Med venlig hilsen
Lars Kristensen

Hans Jørgen Lassen

Ja, Lars,

lad os hjælpe mændene i de islamiske lande, en smuk og positiv tanke.

Problemet er bare: hvordan? Og frem for alt: vil de hjælpes? Det tror jeg sgu ikke.

Ligestilling mellem mænd og kvinder tog lang tid at gennemføre - også i Danmark , hvor "kvindefagene" den dag i dag stadig er et lavtlønsområde.

I et land som Afghanistan, hvor det at læse og skrive ikke er alment ,og hvor viden om omverdenen er begrænset, og hvor der ikke er demokratiske traditioner, er det vel ikke så mærkeligt, at der er horrible misbrug og mishandlinger af kvinder - det tager nok mindst et par generationer, før et større flertal afghanere begynder at finde det helt naturligt , at mænd og kvinder er lige.

Det er langsigtet kulturudvikling, det drejer sig om i Afghanistan - ikke bare et spørgsmål om krudt og kugler. Hvis levestandarden i Afghanistan begynder at stige, så kan udviklingen måske gå meget hurtigere.

Netop derfor er det vigtigt at støtte fx de progressive kvinder, der -på muslimsk grundlag - arbejder på at forbedre kvinders vilkår og ændre mændenes middelalderlige kvindesyn. Og det gør man ikke ved bare ved enhver lejlighed at råbe "islam er kvindefjendsk", men ved at støtte de grene og bevægelser inden for islam, der ikke er det.

Og de findes, som det fremgår af artiklen.