Afrika skal stå på egne ben

Fra alle sider lyder det, at afrikanske problemer kræver afrikanske løsninger. Bekvemmeligt for det internationale samfund, men kan det afrikanske fællesskab bære det?

Det typiske renommé, Afrika lider under, er, at det er fattigt og med tilbagevendende katastrofer og hungersnød, som ofte har rod i lokal politik. En ny generation af afrikanske politikere er på vej frem, og de er trætte af, at Afrika samlet set belastes af et dårligt ry. De vil eksempelvis ikke længere tolerere diktatorer og selvskabte menneskelige katastrofer. Her får et sudanesisk barn i Darfur en tår rent vand.

Jim Watson

18. august 2008

Kommentarer (0)

På listen over fejlslagne stater er otte af de 10 værste fra Afrika. Statsledere i Uganda, Angola, Tchad og i en lang række andre afrikanske lande tilsidesætter gang på gang de demokratiske spilleregler, og nægter at give magten fra sig. Og konflikter som i Somalia, Sudan og Eritrea har varet i mere end to årtier. Alligevel er det blevet god tone i både Vesten og Afrika, at Afrika selv skal styre ud af problemerne. For et nyt Afrika med tårnhøje politiske ambitioner er ved at vokse frem.

Det forklarer Pernille Dahler Kardel, der er dansk ambassadør i Etiopien og over for Den Afrikanske Union (AU), der siden 2002 har været rammen for det afrikanske statsfællesskab, som i fremtiden skal sikre fred, stabilitet og udvikling på det hårdt prøvede kontinent.

"AU er ved at blive Afrikas stemme udadtil, og man ser en institution med en reel politik på en lang række områder. Så jeg synes, at der er grund til at være optimistisk - men realistisk optimistisk," siger Pernille Dahler Kardel, der peger på, at selvom der stadig er lang vej at gå, så har AU åbnet for, at de afrikanske demokratibevægelser har fået et reelt ståsted.