Analyse
Læsetid: 3 min.

Har al-Qaedai Nordafrika fået ny luft?

De seneste terrorangreb i Algeriet er de værste i flere år, hvad angår civile tabstal, men det betyder ikke, at terrornetværket er styrket
11 mennesker blev dræbt, da de var så uheldige at passere i bus, mens den ene af to bilbomber eksploderede i byen Bouira i Algeriet.

11 mennesker blev dræbt, da de var så uheldige at passere i bus, mens den ene af to bilbomber eksploderede i byen Bouira i Algeriet.

Muhammed Messara

Udland
21. august 2008

To terror-angreb tirsdag og onsdag med et samlet tabstal på 54 dødsofre og snesevis af sårede i det nordlige Algeriet kan tolkes som både en 'sejr' for al-Qaedas nordafrikanske gren - angrebene er de værste i årevis - men kan lige så vel være udtryk for, at den i 2006 fusionerede gruppe AQIM (al-Qaeda Islamic Maghreb), bestående af al-Qaeda og de lokale islamiske salafistgrupper, der går tilbage til 1992, er trængt af de algeriske sikkerhedsstyrker.

De 11 dræbte og 31 sårede, der i går blev føjet til det samlede tabstal, efter to bilbomber eksploderede simultant nær militære centre i den nordalgeriske by Bouira, bar al-Qaeda-varemærket, selvom organisationen i skrivende stund ikke har påtaget sig skylden. Og i sammenhæng med tirsdagens selvmordsbombe (43 dræbte) mod en politiskole i nabo-distriktet Issers og fire andre angreb inden for den seneste måned (19 dræbte), som AQIM har taget skylden for, ser det umiddelbart ud, som om Maghreb-terroristerne har fået ny luft.

Måske. Men igen: Måske ikke. Serien af angreb, der som tidligere set kom op til jihad-krigernes traditionelle højsæson, den hellige ramadan-måned, viser ganske vist, at terrornetværket har været i stand til at rekruttere nye kræfter, efter at AQIM's ledelse blev revet op med rode i september 2007 med anholdelser af toplederne efter en militær kampagne, der tillige resulterede i ca. 1.100 døde jihadister mod 650 dræbte i 2006.

Og selvom den algeriske indenrigsminister, Yazid Zerhouni, efter onsdagens nedslagtning af 11 civile, der var så uheldige at passere i bus, da den ene af to bilbomber eksploderede i Bouira, sagde det, han skulle sige, nemlig at "disse terrorist-bander søger via drab på civile at løsne det net, der for hver dag strammer til og presser dem op mod muren", kan det ikke udelukkes, at han har fat i den lange ende.

Brutal borgerkrig

De algeriske myndigheder var i 90'erne hårdt presset af de salafistiske terror-grupper, efter at det daværende styre med militær opbakning i 1992 aflyste den anden og afgørende runde af et parlamentsvalg, der havde sikret den første demokratiske valgsejr nogensinde til fundamentalistiske partier. De islamiske gruppers svar var en borgerkrig, der frem til 2004 rasede med en hidtil uset brutalitet, og som kostede mellem 150.000 og 200.000 dræbte. I 2004 gennemførte præsident Abdelaziz Bouteflika en 'national forsoning' i form af etamnesti-tilbud til jihadister, der ikke havde gjort sig skyldige i mord, voldtægt eller bombninger. En folke-afstemning i 2005 gav et overvældende flertal for denne nationale forsonings-forordning, som ud over amnesti indebar løsladelse af fængslede, mistænkt eller dømt for medvirken til terror, samt kompensation til de familier, hvis forsørgere var 'forsvundne' under militærets terrorbekæmpelse, hvis respekt for basale menneskerettigheder var ikke-eksisterende. Indeholdt i de dekreter, der i 2006 trådte i kraft, var desuden en friholdelse af sikkerhedsstyrkerne for ansvar for mord, bort-førelser og andre grove overgreb på terrormistænkte - og som i flere tilfælde førte til massakrer i landdistrikterne, hvor uskyldige blev myrdet.

Amnesti-tilbudet varede frem til sidste år, hvor myndighederne som nævnt fik ram på lederne af det netværk, der blev dannet i september 2006, da al-Qaeda og lokale salafist-grupper gik sammen om en hvervekampagne blandt unge arbejds-løse algeriere til jihad-tjeneste i Irak. Men mange kom aldrig videre end til bjergene i Algeriet, hvorfra kampen mod styret og de 'vestlige korsfarere' - primært amerikanske, franske og i enkelte tilfælde russiske mål - blev genoptaget.

Denne gang var det algeriske militær og landets sikkerheds-myndigheder bedre rustet til at imødegå terrorismen, end det var tilfældet i 90'erne, og terrornetværket har ifølge vestlige eksperter, der har fulgt udviklingen, haft sværere ved at få fod-fæste i en krigstræt og skræmt befolkning. Og der hersker enighed om, at sikkerhedssituationen i Algeriet i dag er bedre end i de seneste 14 år - trods de seneste udbrud af organiseret terror. Spørgsmålet er, om den tilstand varer ved.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her