Læsetid: 3 min.

Biobrændsel truer regnskoven i Honduras

Den stigende efterspørgsel på biobrændsel truer nu regnskoven i Honduras. Opkøb af jord til produktion af biobrændsel presser de fattige bønder til at rydde regnskoven for at skaffe landbrugsjord
Skovafbrændinger er en del af hverdagen langs kysten i det nordlige Honduras, for manglen på landbrugsjord presser de fattige bønder længere og længere ind i skovene, hvor de rydder store arealer for at skaffe jord til dyrkning.

Skovafbrændinger er en del af hverdagen langs kysten i det nordlige Honduras, for manglen på landbrugsjord presser de fattige bønder længere og længere ind i skovene, hvor de rydder store arealer for at skaffe jord til dyrkning.

Mike Kollöffel

2. august 2008

Man kan se den længe før, man når kysten. Røgen. De store mørke skyer, der langsomt slipper trækronerne på deres vej mod himlen. Her bliver de fanget af vinden, der fører dem med sig, så det ser ud, som om røgen kommer fra en gigantisk skorsten.

Den sagte buldren blander sig med en knitrende lyd af træ, der langsomt ædes op af grådige flammer.

Skovafbrændinger er en del af hverdagen langs kysten i det nordlige Honduras, for manglen på landbrugsjord presser de fattige bønder længere og længere ind i skovene, hvor de rydder store arealer for at skaffe jord til dyrkning.

Svedjebrug, hedder det. De fattige rydder et skovareal og brænder det ned for at dyrke jorden. Det er effektivt, men efter nogle år er jorden så udpint, at bønderne må rykke videre, starte forfra og rydde et nyt stykke skov.

Regnskoven har altid været udsat her langs kysten, fordi landbrugsjorden er god og træerne værdifulde. Amerikanske frugtproducenter, illegal skovhugst, kvægbønder og fattige migranter fra vest og syd har de seneste mange år været skyld i skovens retræte. Og nu har en ny og slagkraftig trussel set dagens lys: De store plantager med afrikanske palmer, som bruges til at producere til biobrændsel.

Det grønne guld

I uendelige rækker, som soldater i regimenter, står de på begge sider af den støvede grusvej. Stammerne er ru, men ranke, og palmebladene ligner forvoksede bregner. De kunne nemt forveksles med almindelige palmer, symboler på charterferie og sol. Men det er de ikke. De afrikanske palmer er "den nye olie" - i bogstaveligste forstand det sorte gulds afløser. Palmerne får små, runde frugter, hvis olie ender i bilernes benzintanke. Og det bliver mere og mere attraktivt for honduranske forretningsmænd at investere i produktionen af biobrændsel. Efterspørgslen stiger og stiger både nationalt og globalt. Og dermed prisen, som er rekordhøj og stadig opadgående.

Den honduranske regering favoriserer dyrkningen af palmerne til biobrændsel frem for fødevarer. I vinter vedtog kongressen en lov, der skal sikre favorable skattefordele for plantageejerne. Og Den Interamerikanske Udviklingsbank har bevilget 350.000 dollar til at fremme dyrkningen af biobrændsel i Honduras.

Regnskoven taber

Plantagerne optager nu et dobbelt så stort areal som i 1990'erne. 90.000 hektarer landbrugsjord i området er i dag omlagt til plantager med afrikanske palmer, der skal bruges til biobrændsel.

Fødevaresituationen i Honduras er desperat. Priserne på basisfødevarer som majs og bønner er skyhøje på grund af den globale føde-varekrise, og de fattige bønder kan ikke producere nok fødevarer på deres dårlige jorder. Derfor migrerer tusindvis af familier til nordkysten, hvor jorden er bedre. Men fordi al brugbar landbrugsjord i området er overtaget af plantageejerne, tvinges de op i bjergene, hvor de fælder skoven for at skabe sig et livsgrundlag.

Miljøorganisationen Nepenthes, der arbejder for bæredygtig brug af verdens skove, er bekymret over konsekvenserne af den hastige vækst i dyrkningen af afrikanske palmer til biobrændsel.

"Afskovningen er i forvejen høj i Honduras, og med det massive pres på skoven forårsaget af oliepalmeplantagerne forværres situationen yderligere," siger Jens Holm Kanstrup fra Nepenthes, der selv har arbejdet med skovbeskyttelse i området.

Han frygter, at verdens skove vil blive sorteper, når der skal produceres endnu mere biobrændsel. Nepenthes mener derfor, at man helt skal undlade at bruge biobrændstof, indtil man kan være 100 procent sikker på, at det ikke fører til yderligere pres på verdens skove og hungersnød blandt verdens fattige.

Ødelæggelse af verdens skove er i dag årsag til mellem 20 og 25 procent af de årlige menneskeskabte CO2-udledninger. Og på nordkysten i Honduras fortsætter røgskyerne med at dominere på himlen, mens palmeplantagerne vokser dag for dag.

Ifølge FN's Organisation for Landbrug og Fødevarer (FAO) er 25 procent af skovarealet i Honduras forsvundet siden 1990, så det i dag kun udgør cirka 41 procent af landet mod 66 procent i begyndelsen af 1990'erne.

Mere udland side 28

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu