Læsetid: 5 min.

Britisk økonomi i krise

Huspriserne er faldet, arbejdsløsheden stiger - britisk økonomi er officielt i krise, siger erhvervsorganisationen British Chamber of Commerce
Der hviler mørke skyer over britisk økonomi i disse år: Bankaktierne er styrtdykket, og hele finanssektoren er i krise. Også boligsektoren er ramt: Der anslås i øjeblikket at være over 20.000 færre huskøbere hver måned, trods et marked med faldende huspriser.

Der hviler mørke skyer over britisk økonomi i disse år: Bankaktierne er styrtdykket, og hele finanssektoren er i krise. Også boligsektoren er ramt: Der anslås i øjeblikket at være over 20.000 færre huskøbere hver måned, trods et marked med faldende huspriser.

Toby Melville / Ritzau Scanpix

21. august 2008

"Vi har simpelthen ikke penge nok."

Anne, der er 47 år, sukker og ser trist ud. Hun vil gerne købe hus sammen med kæresten Matthew. Men de har - som hun siger - ikke råd. Langtfra!

For selv om de britiske huspriser er faldet med 5,3 procent i indeværende år (ifølge en undersøgelse foretaget af avisen The Guardian) er det næsten umuligt at finansiere huslån i England.

"Et to-tre værelses hus i London koster omkring en halv million pund (knap fem millioner kroner) og det har jeg som offentlig ansat ikke råd," til siger Anne.

Hun bor med fire børn i Richmond i det vestlige London. Denne tirsdag eftermiddag er hun på besøg hos ejendomsmægleren i Wimbledon for at finde en bolig. Men for hende er de faldende huspriser ikke nogen hjælp.

"Tidligere kunne man få 100-procent-lån. Men i dag skal man have mindst fem procent af udbetalingen i opsparing. Det kan man ikke låne. Og hvem har 50.000 pund i opsparing nu hvor priserne stiger hele tiden," spørger hun.

Hun er ikke ene om at være deprimeret over udviklingen. Ejendomsmæglerkæden Quinton Scott oplyser, at der er over 20.000 færre huskøbere hver måned som følge af de forringede lånemuligheder.

"Medierne hæfter sig ved, at huspriserne falder. Det er ikke godt for husejerne. Men det hjælper ikke køberne. Problemet er denne gang, at bankerne har sagt stop for udlån. Det er især de unge, der kommer i klemme," siger Jo Brand, som arbejder i ejendomsmæglerkæden.

Stempelafgift

For at afhjælpe krisen på boligmarkedet antydede finansminister Alistair Darling i sidste måned, at regeringen overvejede en "midlertidig ophævelse" af stempelafgiften for huse over 300.000 pund.

Forslaget var ment som en udstrakt hånd til markedet. Men det havde den modsatte effekt.

I forventning om en snarlig - om end midlertidig - ophævelse af stempelafgiften udskød mange deres huskøb. Resultatet blev, at hushandlen i juli måned gik helt i stå.

Men, forslaget var ikke afstemt med premierministeren. Og finansminister Darling har nu trukket forslaget tilbage og er blevet sat på plads af premierminister Gordon Brown.

Det er - som forventet - blevet skarpt kritiseret af oppositionen. Den konservative skyggefinansminister George Osborne brugte onsdag en tale til den venstreorienterede tænketank Demos på at kritisere regeringens boligpolitik for at have social slagside.

"Det mest tragiske ved den nuværende situation er, at især de dårligst stillede bliver ramt. Det er et symptom på regeringens manglende evner. De siger, de vil værne om lavindkomstgrupperne, men det magter de ikke," sagde Osborne.

Men den tvivlsomme politiske håndtering er ikke den eneste årsag til krisen.

England er blevet særlig ramt af den bankkrise, der opstod i USA sidste år. Sidste efterår måtte staten overtage landets fjerdestørste bank Northern Rock. Det skyldtes primært, at banken havde lånt for mange penge ud til kunder, der ikke kunne betale.

Selv om finansministeriet forhindrede en nedsmeltning ved at overtage banken, har Northern Rock-affæren haft negativ indflydelse på andre banker.

Landets største bank The Royal Bank of Scotland havde i år underskud for første gang siden slutningen af 1980'erne.

Bankaktierne er styrtdykket, og hele finanssektoren er i krise.

Samtidig er antallet af tvangsauktioner steget med syv procent siden maj måned. Det er den største stigning siden 1993 ifølge Office of National Statistics .

Arbejdsløshed

"Krisen i finanssektoren ser nu ud til at få afsmittende konsekvenser på resten af samfundsøkonomien," siger det Britiske Handelskammers cheføkonom David Kern til Information.

Handelskammeret - i daglig tale BCC (British Chamber of Commerce) - har netop udgivet en rapport, der forudser, at den britiske økonomi i år vil være kendetegnet af negativ vækst.

"Der er officielt tale om en økonomisk krise, hvis der i to på hinanden følgende kvartaler er negativ vækst. Og det vil der være i andet og tredje kvartal i indeværende år," siger Kern.

Det har direkte konsekvenser for forbrugerne.

"Efter vores beregninger vil op mod 300.000 miste deres arbejde. Det betyder, at der for første gang siden den økonomiske recession i begyndelsen af 1990'erne vil være over to millioner arbejdsløse," siger økonomen. Antallet af arbejdsløse er i dag 1.6 millioner. Det svarer til omkring otte procent af arbejdsstyrken.

At der samtidigt er tegn på stigende inflation betyder, at vi kan komme ind i en såkaldt 'stagflations-periode' - altså en periode hvor både arbejdsløsheden og priserne stiger. Det er ikke sket siden 1970'erne," siger cheføkonomen.

Også arbejdsgiverforeningen The Confederation of British Industry (CBI) er pessimistisk. Deres direktør Richard Lambert, sagde i weekenden:

"Der er ikke nogen tvivl om, at der har været mørke skyer over økonomien i de sidste måneder. Vi har nok været lidt for optimistiske tidligere. Men det kan vi ikke længere være," siger han til tv-programmet Channel Four News.

I indeværende år er priserne - ifølge tal fra The Bank of England (Nationalbanken, Q) - steget med knap fem procent. Det er den højeste stigning i 16 år og er langt over bankens mål om en inflation på under to procent.

Stagflationen betyder, at det er svært for Nationalbanken at foretage sig noget. En rentestigning vil føre til højere arbejdsløshed og dermed yderligere økonomisk afmatning. Men modsat vil en rentesænkning føre til yderligere forværring.

Denne udvikling har direkte konsekvenser for forbrugerne. En undersøgelse offentliggjort tirsdag og foretaget for supermarkedskæden ASDA (et datterselskab af den amerikanske supermarkedsgigant Walmart) vil en gennemsnitsfamilie få en ekstra regning på 700 pund per år - knap 7.000 kroner.

Ifølge den samme undersøgelse vil stigningen i fødevarepriserne medføre en ekstra udgift på syv pund - eller 70 kroner - om ugen for en gennemsnitsfamilie med to børn.

Dette vil have yderligere negative konsekvenser for opsparingen - og dermed på huspriserne.

Politiske følger

"Crisis. What crisis?" (Krisen - Hvilken krise?) Sådan svarede den daværende premierminister James Callaghan da han i 1979 blev spurgt om den britiske økonomis dårlige nøgletal. Et halvt år senere var han væk. Vælgerne gav ham skylden for de dårlige økonomiske konjunkturer - og der fulgte 18 års uafbrudt konservativt styre.

Også i den nuværende situation tyder meget på, at vælgerne straffer regeringen for de dårlige konjunkturer.

"Det er nærmest en lovmæssighed i den politiske økonomi, at en regerings popularitet afhænger af udviklingen i samfundsøkonomien. Man kan faktisk regne sig frem til valgresultatet, hvis man kender den økonomiske vækst. Og med negativ vækst næste år er der ikke meget, der tyder på, at Gordon Browns regering kan nå at rette op på økonomien - og dermed vinde et parlamentsvalg," siger David Sanders der er professor i politisk økonomi ved universitetet i Essex.

Gordon Brown får meget at se til, når han i dag vender hjem fra sin årlige ferie i det skotske højland. Selv politiske modstandere har tidligere kaldt Brown 'historiens bedste og mest succesfulde finansminister'. Det image har han ikke længere som premierminister.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

martin sørensen

Danmark om 6 månder til 1-2 år ?

Beskiver denne artikkel der beskriver den brittiske krise danmark om kort tid?.

Danmark har en regering der nægter at annerkede at den normale danske familie nu faktisk har mistet ca 15.000-25.000 kr netto om månden pga højere energi rente og fødevare priser. Danmark har en regering lever hævet over befolknings almene problemer og der nægter at annerkende at danmark er i krise trods faldende bolig markdet. trods stigende inflasion trods tegn på at byggeriet faktisk er begyndt at melde om højere arbejdsløshed. "Danskerne" lever nu på klods, for krisen kommer jo ikke det er det officelle danmarks holdning derfor anbefaler staten direkte danskernes skørlevende, nej krisen kommmer, slet ikke her i danmark. Det er den normale holdning hos det bogerlige panas. nej hos dette panads der er der kun 2 problemer i danmark 1 udlænninge 2 for lave straffe i danmark dette pands fasholder en negativ debat der udsætter den nødventige reform af samfundet til vedvarnde energi.

Erkender VK regering ikke snart krisen så vil denne krise ramme os med forstærket kraft. For Danmark lever nu over vores økonomisk evne. dansk økonomi er kun stærk fordi at vi exportere mere olie end vi forbruger selv om få år vil denne export forsvinde danmarks olie produktion falder nu med 8-10% om året og den er faldet med hele 24% siden 2004 hvor produktionen toppede.

Danmark har ikke råd til VKO

John Fredsted

Vi er kun i begyndelsen af opløsningen. Når energikrisen om ikke så længe for alvor begynder at kradse, så vil hele verdensøkonomien begynde at falde fra hinanden, uanset hvor mange våde drømme diverse økonomer forsøger at realisere. Kan vi ikke snart få sat disse idioter fra bestillingen?

martin sørensen

Ja og valget er ret enkelt enten så vælger vi selv og bestemme vores fremtid. eller også vælger vi at omstændighederne bestemmer fremtiden for os.

Hvad vil vælgere vi skal vi være, i kløerne på det russiske maifavælle og de muslimske mullaer. eller vil vi selv bestemme vores egen energi fremtid ( læs fremtid).

Det er ret simpelt enten så bliver et af verdens rigste samfund og invistere alt vi har nu i vedvarnde energi, eller også ender vi i fattiggården= STATUS Q I VORES INDSAT.

http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php

Demokratiet er muligvis ikke i stand til at løse problemer, der ikke er synlige her og nu, men har den egenskab, at når de først er synlige for alle, så er det for sent at gøre noget ved dem.
Historien har jo vist, at politikere, der råber vagt i gevær ikke bliver genvalgt. Derfor hører man ingen politikere tale om peak oil, selvom en del må have forstået situationen.

... måske er det mig, der ikke følger ordentligt med. Har nogen hørt en dansk politiker tale om peak oil - evt. under et andet navn, og med tydelig angivelse af problemets omfang?

John Fredsted

@Jens Bryndum: "Demokratiet er muligvis ikke i stand til at løse problemer, der ikke er synlige her og nu, men har den egenskab, at når de først er synlige for alle, så er det for sent at gøre noget ved dem."

Godt beskrevet - jeg er helt enig.

"Har nogen hørt en dansk politiker tale om peak oil - evt. under et andet navn, og med tydelig angivelse af problemets omfang?"

Jeg har ikke - men måske følger jeg (heller) ikke tilstrækkeligt med.