Læsetid: 2 min.

'I dag har vi ikke hørt skud'

Georgierne føler ikke noget personligt had mod osseterne. Tværtimod spillede børn fra begge sider af grænsen fodbold med hinanden til det sidste
Udland
13. august 2008

"Vi flygter nu. Vi er på vej til Aserbajdsjan," råber Gia Revazhishvili ind i telefonen. Han prøver at overdøve motorlydene fra taxaen, der i al hast er på vej mod nabolandet sydpå. De sidste dage har han og hans familie været fanget i kælderen i deres hjem i Gori, mens russerne har bombet massivt.

"De har bombet alt: fysikinstituttet, radiomasten. Det brænder over hele byen," fortæller Gia Revazhishvili.

Tirsdag morgen bombede Rusland endnu en gang, og til sidst blev det for meget Gia Revazhishvili, der kastede familien ind i en taxa og kørte ud af landet. Nu er Gori så godt som tømt for mennesker.

"Hvis ikke det internationale samfund griber ind, ender det med en katastrofe," siger Gia Revazhishvili.

"En katastrofe," råber hans kone fra bagsædet. Hun er russer, men alligevel håber hun på, at Vesten griber ind mod Rusland.

Politisk krig

Georgien er filtret ind i et utal af etniske afstamninger, men alligevel er det ikke racehad, der er skyld i de nuværende uroligheder. Det er i hvert fald erfaringen hos en lille dansk organisation, der har arrangeret fodboldskoler i Georgien siden 2003.

I sidste uge skød georgiere og sydossetere allerede på hinanden, men samtidig var Gia Revazhishvili leder for en fodboldskole for ossetiske og georgiske børn. Skolen var kun kommet i stand ved hjælp af private kontakter. De officielle myndigheder ville ikke være med.

"På det personlige plan kan det lade sig gøre i en konflikt. Men lige så snart vi forsøger at rykke det op på et politisk plan, kortslutter det fuldstændigt," siger Anders Levinsen, der er direktør i Cross Cultures og ophavsmand til de etnisk blandede fodboldskoler. Den danske organisation har også afholdt fodboldskoler i den anden udbryderrepublik, Abkhasien, og syv andre steder i Georgien. Tre skoler i denne uge måtte dog aflyses, fordi værtsbyerne var blevet bombet.

"I byen Oni faldt en bombe 10 meter fra det stadion, hvor alle børnene skulle have leget," fortæller Badri Karkashadze, der arbejder for fodboldskolerne i Georgien.

Fra kontoret i Tbilisi forsøger han lige som alle andre at finde ud af, om russerne kommer. Om natten bliver de vækket af russiske fly, flere er flygtet ud af byen, og bankerne er lukkede. Men butikker og apoteker er endnu åbne, og mange går stadig på arbejde.

Tirsdag eftermiddag gik Rusland med til en våbenhvile, og det gav fornyet håb om fred i Georgien.

"I dag hører vi ingen skud, så våbenhvilen holder indtil videre. Men der bliver ikke givet nogen garantier. Det er krig, det her," advarer Valeri Chovareya fra Tbilisi.

Også han mener, at freden kun varer ved, hvis det internationale samfund lægger pres på Rusland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her