Læsetid: 5 min.

Fremskrittspartiet forstår at bruge Norges oliemillarder

Det højreorienterede og flygtningekritiske parti er nu Norges største, og statsministerposten er inden for rækkevidde. 'Fremskrittspartiet har en nem opskrift på, hvordan man skal bruge oliepengene,' lyder forklaringen fra en norsk ekspert
Fremskrittspartiet står historisk stærkt i Norge, hvor nationalfølelsen traditionelt er stærk. Her fejrer norske håndboldfans kvindernes OL-guld.

Fremskrittspartiet står historisk stærkt i Norge, hvor nationalfølelsen traditionelt er stærk. Her fejrer norske håndboldfans kvindernes OL-guld.

Philippe Desmazes

Udland
26. august 2008

Rettelse: I den oprindelige udgave af denne artikel citerede vi Bernd Aardal. Citatet kom imidlertid fra NRK, hvilket vi ikke gjorde opmærksom på. Fejlen er rettet i denne version.

"Det er ikke en fejlmåling. Det er et faktum. Fremskrittspartiet er nu Norges største parti."

Det konstaterer valgforskeren Bernd Aardal, leder af Institut for Samfunnsforskning overfor NRK. For femte gang i år er Fremskrittspartiet ifølge meningsmålingerne det største parti. Og ifølge den seneste måling ville partiet få 32 procent af stemmerne, hvis der var valg nu - en fremgang på knap tre procent.

Til sammenligning står statsminister Jan Stoltenbergs Arbeiderpartiet til 24 procent, mens Høyre - det traditionelt største borgerlige parti - kun får opbakning af knap 16 procent af vælgerne. Også Senterpartiet, Kristeligt Folkeparti og Venstre kan notere tilbagegang.

"Det er en fantastisk position for Fremskrittspartiet her knap 13 måneder inden næste valg til Stortinget," siger Fremskittspartiets formand, Siv Jensen, til Norges Radio, NRK.

Hun advarer dog mod at glæde sig for tidligt.

"Vi ved, at de 'politisk korrekte' vil forsøge at fortælle om alle de skrækkelige ting, der sker, hvis vi får en Fremskrittsparti-regering. Men vi agter ikke at flytte fra Norge. Vi bliver boende."

Og derved har partiet en unik position i norsk politik.

"Fremskrittspartiet er Norges eneste populistiske parti," konstaterer valgforskeren Anders Todal Jenssen fra Norges Teknisk Naturvidenskabelige Universitet overfor NRK.

Paradoks

Men partiets popularitet er et paradoks. Den almindelige opfattelse er, at højre-populistiske partier trives bedst i lande med økonomiske problemer. Men det er langtfra tilfældet i Norge, der ifølge FN's Udviklingsorganisation, UNDP, er det land i verden der har det højeste Human Development Index (HDI) - det mest benyttede mål for levestandarden. Intet land har højere levestandard, længere middellevealder eller bedre sociale forhold end Norge. Landet er altså, statistisk set, det bedste sted i verden.

Og det skyldes primært forekomsten af olie. 20 procent af Norges bruttonationalindkomst kommer fra olien. Ligesom den forudgående regering - som bestod af Kristeligt Folkeparti, Venstre og Høyre - har den nuværende flerpartiregering fastholdt en politik om at opspare en del af olieindtægterne i Norges Pensionsfond (indtil 2006 Norges Petroleumsfond). Fonden råder over 1.000 milliarder norske kroner. Disse midler, mener regeringen, skal spares, til olien slipper op.

Fremskrittspartiet har et andet forslag.

"Jeg synes at pengene skal bruges på nutidige problemer," lyder et af Fremskrittsparti-lederen Siv Jensens ofte gentagne mantraer.

Partiet har således kaldt sundhedsministeren i samråd med henblik på at øge udgifterne til sundhedsvæsenet. Det sker, samtidig med at Fremskrittspartiet kræver lavere afgifter.

Gavebod

Og politikken er populær blandt vælgerne. De forstår ikke, hvorfor det kroniske overskud på statsfinanserne ikke kan bruges til at forbedre skole-, sundheds- og socialvæsenet, forklarer politologen Frank Aarebrot fra Bergens Universitet.

"Fremskrittspartiet har en nem opskrift på, hvordan man skal bruge pengene. Det har de andre partier ikke kunnet finde svar på. Det er hovedårsagen til deres fremgang," vurderer Frank Aarebrot.

Løfterne bliver af regeringen regnet som uansvarlig overbudspolitik, men det afviser Fremskrittspartiet. De fremhæver, at OECD blandt andet har "støttet deres politik", som der står på Fremskrittspartiets hjemmeside.

Det er dog ikke en opfattelse, der deles af den økonomiske samarbejdsorganisation i Paris.

"Vi udtaler os ikke om partipolitik. Og de tal kan ikke findes på vores hjemmeside," siger en talsmand for OECD til Information.

En anden årsag til partiets popularitet er Siv Jensen, der for to år siden overtog ledelsen af Fremskrittspartiet efter partiets mangeårige leder og grundlægger Carl I. Hagen. Hun kan derved blive Norges anden kvindelige statsminister efter Gro Harlem Brundtland, der ledede Arbeiderpartiet i 1980'erne og 1990'erne.

Men den 39-årige Siv Jensen har ikke meget til fælles med sin internationalistiske medsøster. Hvor Gro Harlem Brundtland gik forrest i internationale spørgsmål - frem for alt miljøspørgsmål mener Jensen, at Norge skal holde fokus på egne interesser. Hendes parti er bl.a. kritisk over for øgede CO2-afgifter, som de frygter vil føre til tab af norske arbejdspladser.

Fremskrittspartiet opnåede en markant fremgang på 12 mandater ved valget i 2005 og har i dag 38 af de 169 pladser i Stortinget. Til sammenligning har Arbeiderpartiet 68 mandater og Høyre - det tredjestørste parti - har 23 mandater.

Meget overraskende har den uprøvede Siv Jensen formået at styrke Fremskrittspartiet yderligere i forhold til valget for to år siden. Ligesom Hagen er også Siv Jensen kommet med markante synspunkter om fremmede, indvandrere og især muslimer.

Racismedebat

Inspireret af Dansk Folkepartis succes i Danmark har hun opfordret til, at Norge lærer af sit sydlige broderland og tager en diskussion om indvandring.

"Det er vigtigt, at vi rejser en debat om racisme. Hvis man slår kritiske holdninger i hartkorn med racisme, ender man med en indskrænkning af ytringsfriheden. Racisme er blevet et modebegreb godt hjulpet af Stortingsflertallets politik," skrev Siv Jensen i en kronik i den norske avis Aftenposten.

Hun baserer primært sin kritik af indvandrere på kriminalstatistikkerne. Ifølge Siv Jensen er "85 procent af voldtægtsofrene i Oslo af norsk herkomst, mens 70 procent af lovovertræderne har indvandrerbaggrund".

Og ifølge en meningsmåling foretaget af VG-Nett er 75 procent enige i Fremskrittspartiets indvandrer-politik. Selv om målingen er foretaget via internettet og dermed behæftet med metodiske problemer, er den et tegn på en generel tendens i Norge. Siv Jensen har brugt den internationale debat om Jyllands-Postens Muhammed-karikaturer til at tegne en skarpere profil.

Valg i 2009

I Norge kan der - modsat i Danmark - ikke udskrives valg i utide. Det betyder, at den nuværende regering bestående af Arbeiderpartiet, Sosialistisk Venstreparti og Senterpartiet er sikker på at bevare sit flertal indtil valget i oktober næste år. Hvad derefter sker er uvist. Tilbage i 2002 pegede meningsmålinger også på, at Fremskrittspartiet kunne blive Norges største parti. Men partiet blev indhentet og overhalet af Arbeiderpartiet ved valget. Fremskrittspartiet opnåede også kun en beskeden fremgang ved kommunalvalget i 2007. Men dengang i 2002 var fremgangen mindre - og Arbeiderpartiet var i opposition. Som regeringsparti er Stoltenbergs parti tvunget til, at føre en mere ansvarlig politik. Det kan betyde, at Fremskrittspartiet denne gang bevarer sit flertal. Sker det, er der overvejende sandsynlighed for, at partiet vil lede en borgerlig regering efter valget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

uhyggeligt...Magtbegær og uansvarlighed er, om ikke ankommet, så ved at blomstre også i Norge.

Mads Qvortrup:

"Det højreorienterede og flygtningekritiske parti er nu Norges største, og statsministerposten er inden for rækkevidde..."

Hvad Fanden er meningen med at bruge en betegnelse som "Flygtningelritisk"? Hvor kommer den slags sprogligt affald fra? Er det noget i lærer på journalisthøjskolen?

Jeg ved ikke helt hvad Fremskrittspartiet i Norge taler om. Ja, der er 1.000 milliarder norske kroner i oliefonden. Både FRP i Norge og artiklens forfatter glemmer åbenbart at fortælle at den norske regering bruger renterne af pengene. Og 5% eller 10% af 1.000 milliarder er altså mange penge.

Umiddelbart kan det lyde fornuftigt bare at bruge løs, men her er det sådan at jeg er enig med Storbritanniens tidligere premerieminister, som engang sagde, at det var nødvendigt 'to save up for a rainy day'. Og det er jo præcis det som Norge er i gang med at gøre.

Når krisen kommer (og det gør den) har Norge altså noget at stå imod med, mens Danmark f.eks. ingenting har. VK-regeringen vil ingengang være med til at sætte de 10-15 ekstra-oliemilliarder som DK får ind hvert år, fordi oliepriserne er historisk høje ind på en konto - hvor de skal stå og trække renter. Så hellere give folk nogle skattelettelser...

Travis Malmzon

Der er evigt underholdende at se venstefløjen kritisere økonomisk uansvarlighed på højrefløjen, hvad enten uansvarligheden kommer fra populistisk, småfascistisk side, eller fra en regring.

Men det er jo heller ikke rart at blive berøvet sit historisk set stærkeste våben.

Travis Malmzon:

"Men det er jo heller ikke rart at blive berøvet sit historisk set stærkeste våben."

Siden hvornår har det været været venstrefløjens "historisk set stærkeste våben" at forære de danske naurrigdomme til Danmarks svar på Onkel Joakim, sådan som det er sket med nordsøolien?

Det var sgu da godt, Norge ikke kom med i EU.

Travis Malmzon

"Per Thomsen"

"Siden hvornår har det været været venstrefløjens "historisk set stærkeste våben" at forære de danske naurrigdomme til Danmarks svar på Onkel Joakim, sådan som det er sket med nordsøolien?"

Meget ondt kan man sige om AF's regering, men det var dog en socialdemokratisk (+rad?) regering som indgik den oprindelige aftale i 1962.

Men iøvrigt understreger det jo blot min pointe, nemlig at højrefløjen pt. er lige så økonomisk uansvarlig, som venstrefløjen traditionelt har været.
(Med en behagelig undtagelse i 90'erne.)

De giver bare pengene til nogen andre !!!

Plukk Råtten

Flere av grunnene til frps økende tilslutning kan også tilskrives regjerende partiers elendige håndtering i enkelte saker. De regjerende partier bestå¨r av Sosialistisk Venstreparti (SF's norske søsterparti, 8,8%), Arbeiderpartiet (32,7%) og Senterpartiet (Bondepartiet, 6,5%). Disse har flertall i Storting/riksdag/whatever (pga. mandatfordelingen), og kan kjøre sin egen politikk uten å ta hensyn til opposisjonen. De har hatt store løfter som de har hatt en arrogant holdning til og som de ikke har kunnet innfri. Bl.a SV's leder Kristin Halvorsen som lovde å gå av hvis man ikke oppnådde 100% barnehagedekning innen 2007. Det klarte man ikke, og hun gikk heller ikke av.

Dessuten har man hatt 15 renteoppganger siden de regjerende partiene tok over, og det kommer meldinger om personer som har opplevd personlig ruin pga renteøkningene over hele landet. Samtidig er alle klar over hvor godt Norge går økonomisk, og at det hele kommer av økte oljeinntekter på grunn av økte priser på olje. Tilfellene av dårlig kvalitet på helsetjenester (sundhetstjenester dk?), blandt annet hvor sykehusene ikke har penger til å drive videre og legges ned er mange, og dette i en tid hvor staten håver inn penger.

Attpåtil er FrP det eneste partiet som er noenlunde kritisk til innvandring, noe som mange i befolkningen utenfor Oslo er. Ingen andre partier har noen egentlig ansvarlig politikk på dette området, hvor antall innvandrere har fordoblet seg hvert trettende år siden 1970-tallet. Norge mangler rett og slett en "norsk" Villy Søvndal som våger å kritisere muslimer.Men dette innvandringspunktet er alene ikke viktig nok til at folk stemmer FrP.

Regjeringen har hele tiden vært plaget av at de små partiene SV og SP har krevd å få gjennomført sin "kjernepolitikk". SV er imot Natomedlemskap og er likevel med i regjering, noe som oppfattes som dobbelmoral. De har gjennom avtalehandler med AP og SP slik at Norske styrker ikke kan brukes i Sør-Afghanistan uten at det medfører regjeringens avgang. Norge har også som eneste (?) vestlige land støttet Hamas-regjeringen og som eneste NATO-land kommet med kritikk av USAs rakettskjold. Nordmenn er fullt klar over at vi selv er helt avhengig av alliansen skulle vårt naboland Russland våkne fra sitt hi. Bilder som dette er ikke noe godt tegn for Norge :http://www.dagbladet.no/nyheter/2007/12/11/520894.html
Sp har i sitt tilfelle gitt bøndene store lønnsøkninger, noe som har ført til høyere matvarepriser i en tid hvor matvareprisene allerede stiger.

I tillegg har flere av ministerene i regjeringen blitt tatt i løgn, som for eksempel Norges første minister med minoritetsbakgrunn Manuela Ramin Osmundsen, og SPs leder som har sneket seg unna skatt og bygget brygge ulovlig. Statsministeren har stukket av fra stedet da han kjørte i en parkert bil, men dette var før han ble statsminister for andre gang.

Alt i alt er det ikke bare FrPs politikk som gjør at flere stemmer FrP, men også at dagens regjering ikke har levert de løfter de gav før valget samt at de har gått på mange politiske blemmer som nevnt over.

Siden danmark nok har store (tidlgere norske) territorier nær Nordpolen hvor det forventes å være store uoppdagete oljeressurser tror jeg Danmark nok vil bli en rikere oljenasjon enn Norge. Ganske enkelt fordi det kan være store ressurser på en tid hvor det er høy pris for olje og teknologien gjør at man får opp mer av oljen i reservoaret. Lykke til! :-)