Læsetid: 3 min.

Georgien kan stadig komme med i NATO

Rusland står i dag som den store sejrherre, men Georgien kan ende som vinder på langt sigt. Det internationale samfunds fornyede fokus på konflikterne i Kaukasus kan hjælpe til at lægge låg på den evigt boblende krudttønde. For Georgiens præsident, Mikhail Saakashvili, ser fremtiden dog mere dyster ud, vurderer eksperter
Georgiens fremtidige NATO-medlemsskab afhænger af en varig løsning på konflikterne med udbryderregionerne Abkhasien og Sydossetien. Men det bliver ikke nødvendigvis med nuværende præsident Saakashvili ved roret, idet den manglende håndtering af de store flygtningestrømme mod hovedstaden Tbilisi kan give ham alvorlige problemer. Her ses en flygtning på vej ud af byen Gori i det østlige Georgien, mens russiske kampvogne kører forbi.

Georgiens fremtidige NATO-medlemsskab afhænger af en varig løsning på konflikterne med udbryderregionerne Abkhasien og Sydossetien. Men det bliver ikke nødvendigvis med nuværende præsident Saakashvili ved roret, idet den manglende håndtering af de store flygtningestrømme mod hovedstaden Tbilisi kan give ham alvorlige problemer. Her ses en flygtning på vej ud af byen Gori i det østlige Georgien, mens russiske kampvogne kører forbi.

Pavel Wolberg

14. august 2008

Mens støvet fra de russiske kampvognes fremfærd er ved at lægge sig, toner et billede af Georgiens fremtid langsomt frem. Det billede byder ikke på lykkelige tider de kommende år - men på længere sigt kan Georgien blive et mere fredeligt land end før krigen med Rusland. Elementer i våbenhvilen mellem Rusland og Georgien lægger op til at finde en varig løsning på konflikterne i udbryderrepublikkerne Sydossetien og Abkhasien, som ellers har ulmet siden Den Kolde Krig.

Og en løsning er afgørende for Georgiens chancer for medlemsskab af NATO, der ikke vil have en ulmende konflikt med Rusland inden for alliancen.

"Problemet er blevet internationaliseret. Nu hvor blandt andet EU er gået ind i konflikten, kan man ikke acceptere, at det forbliver et uløst problem," siger Karsten Møller, senioranalytiker ved Dansk Institut for Internationale Studier.

Russernes voldsomme fremfærd i Georgien skulle først og fremmest udstille Vestens svaghed og Ruslands styrke i området.

Siden Georgiens løsrivelse fra Sovjetunionen har Rusland støttet de oprørske provinser for at sikre politisk ustabilitet i det lille naboland.

På den måde har russerne kunnet skrue op og ned for konflikterne i Georgien.

Men nu bliver Rusland nødt til at drage frem med større forsigtighed for ikke at forværre forholdet til Vesten yderligere, mener Karsten Møller.

"Rusland er klar over, at man ikke skal presse citronen for hårdt. De vil også gerne sikre et fortsat økonomisk samarbejde med EU. Derfor er de måske klar til at finde en acceptabel løsning på konflikterne," siger han.

Det er en anden Kaukasus-eksperter dog uenig i.

"Rusland er kun interesseret i at opretholde konflikterne for at bevare kontrollen med Georgien," siger Märta-Lisa Magnusson, der netop er vendt hjem fra Georgien. Til daglig er hun ekstern lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

Vejen til NATO

De to iagttagere er dog enige om, at Rusland nu sidder med alle de gode kort i de kommende forhandlinger om udbryderrepublikkernes fremtid.

Intet kan lade sig gøre uden Ruslands gode vilje. Det er den vilje, Märta-Lisa Magnusson tvivler stærkt på.

Karsten Møller ser til gengæld en mulighed for, at Sydsossetien kan få status af autonom republik inden for Georgiens grænser.

"Med pres fra Rusland kan man få Sydossetien til at acceptere den løsning," mener han.

"Sydossetien har tidligere fået et lignende tilbud fra Georgien, men der manglede den grundlæggende tillid," påpeger Karsten Møller. Han tror ikke på, at Rusland vil indlemme Sydossetien som en del af den russiske republik Nordossetien. Abkhasien er straks et større problem. De vil kun acceptere fuld selvstændighed fra Georgien.

"Men jeg tvivler på, at de kan blive en bæredygtig selvstændig stat," siger Karsten Møller med henvisning til republikkens beskedne størrelse. Hvis Georgien nogensinde skal blive medlem af NATO, kræver det en varig løsning på konflikterne, så den vestlige alliance ikke risikerer at invitere en latent strid med Rusland inden for.

Derfor kan Georgien blive nødt til at strække sig langt og afstå republikkerne i bytte for fred og NATO-medlemskab.

Præsident i problemer

I disse dage hylder georgierne deres præsident, Saakashvili, som den store nationale leder, der udfordrede den forhadte storebror.

"Han har en hel enorm opbakning," fortæller Märta-Lisa Magnusson, der selv var til stede ved hyldesten tirsdag.

Men stemningen kan hurtigt vende. Mange støtter operationen for at få Sydossetien tilbage, men den har også skabt nye problemer.

Der er skabt store flygtningestrømme til hovedstaden Tbilisi i disse dage, og mange er vrede over, at der ikke var mad og husly til dem, fortæller Märta-Lisa Magnusson.

"Det virker som, der ikke var taget højde for, at det kunne gå galt. Det kan blive et problem for præsidenten med de mange flygtninge," mener Märta-Lisa Magnusson.

FN's Flygtningehøjkommissariat vurderer, at op mod 100.000 er jaget på flugt, og i forvejen har Georgien problemer med 250.000 internt fordrevne georgiere fra borgerkrigen i 90'erne.

"Jeg tvivler stærkt på, at Saakashvili kan overleve sin svigtende dømmekraft. Når støvet har lagt sig om et halvt år, får han indenrigspolitiske problemer. Den voldsomme retorik på massemødet tirsdag skulle dække over det eklatante nederlag," mener Karsten Møller.

Efter Roserevolutionen i 2003 blev Mikheil Saakashvili valgt på at bekæmpe korruption, stable økonomien på benene og tvinge udbryderrepublikkerne tilbage i folden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Den reelle inflation i Rusland er vist over 15% på årsbasis, befolkningstallet på 143 mio (mindre end Tyskland+Frankrig) har været for nedadgående i de seneste år, levealderen er lav , den almindelige russers levestandard er meget beskeden ( mange stedet nærmest fattig), der mangler nyinvesteringer på stort set alle områder, og hvis det ikke var for de ekstraordinært store olie- og gasindtægter, så ville Rusland vær et økonomisk set sort hul.

Rusland laver ikke forbrugs-varer, der er af en kvalitet, der kan sælges udenfor Rusland( hvem har prøvet et russisk køleskab eller en russisk bil eller en russisk skinke - lige bortset fra russerne ?).

Rusland er reelt et fattigt land med et stort atom-arsenal og et militær, som altså er istand til at banke et lille og endnu fattigere land som Georgien.

Det er ikke en stormagt, og om føje år, så vil naboen Kina være større og stærkere i enhver henseende, og så er Rusland henvist til at søge støtte hos EU.

Jakob Levring

Georgien skal ikke med i Nato, før der er en reel vilje i de andre natolande til at sende tropper ud for at dø for at beskytte Georgien. Dette gælder selvfølgelig for alle ansøgerlande.

Hvis man alligevel optager lande, uden egentlig at have viljen til at beskytte dem, er det blot en langsom dødsdom til alliancen.

Claus Rasmussen

>>Georgien skal ikke med i Nato, før der er en reel vilje i de andre natolande til at sende tropper ud for at dø for at beskytte Georgien. Dette gælder selvfølgelig for alle ansøgerlande

De skal heller ikke med, før de anskaffer sig en hjerne. At lade sig provokere af nogle morterangreb til at indlede et storangreb mod en separatistbevægelse, der er bakket op af regionens absolutte stormagt som bare venter på at få chancen til at markere sig, er umådeligt stupidt. Hvis Georgien havde været med i NATO, havde vi nu været i gang med tredje verdenskrig !

Og de kommer heller ikke med, før de får løst problemerne med Syd-Ossetien og Abkasien, hvor der kun een stabil løsning: Afståelse af de to områder til Rusland. Hvor mange her kan se NATO styrker kæmpe i årevis mod oprørsstyrker, der vil kunne trække på et meget velvilligt Rusland for forsyninger og baser og med truslen om tredje verdenskrig, hvis tingene eskalerer ? Og det for at nægte en befolkningsgruppe samnme ret som vi, til trods for netop rusernes protester, tildelte muslimerne i det tidligere Jugoslavien ? Glem det ! Syd-Ossetien og Abkasien bliver russernes tak-for-sidst til vesten for Bosnien og Kosovo.

De skal selvfølgelig med i NATO snarest. Helst sammen med Ukraine og Azerbadjan. Så er Rusland endegyldigt stækket og Iran ligeså.

Efter NATO-øvelsen Immediate Response, der med deltagelse af amerikanske tropper netop var afsluttet (31. juli) i Georgien, havde de måske opfattelsen af, at USA ville komme dem til hjælp, eller at de var så integrede i PFP, at russerne ikke ville turde gengælde.

Det kan også være, at Condoleezza Rice sendte nogle signaler i den retning, da hun besøgte landet i ugen op til krigen.

Kim,

der er blandede reportager hvad det angår. IHT har en hvor der siges at privat advarede Rice Saakasjvili mod enhver Georgisk militæraktion, mens hun i offentligheden meddelte USA's støtte.

Det er jo en speget affære, men som tingene står lige nu, ser vesten og især USA ud til at få mest gavn af den. Det springer jo lidt i øjnene, at Georgien indledte offensiven, og at russerne rent faktisk stoppede uden at besætte hele landet og dermed få kontrol over olieledningen.

Har de nu det?

Var det ikke netop i deres interesse, at besætte hele landet for at sikre, at de ikke kommer i NATO eller under amerikanske vinger, og samtidig demonstrere overfor de andre håbefulde ansøgerlande, hvad der sker, når tilnærmelserne til vesten bliver for kærlige?

Som det ser ud nu, kommer det her formentlig til at betyde en hurtigere indslusning af Kaukasusstaterne og Ukraine i NATO.

Og så har jeg lige set, at Polen på magisk måde også har underskrevet misilskjoldaftalen efter lovning om militærbistand.

Hvis det her var et russisk nummer, så må man så sandelig sige, at de har skudt sig selv i foden.

Var det derimod et amerikansk, så vil jeg vel nærmest betegne det som genialt.

Men du har ret I, at det er svært på så tidligt et tidspunkt, at fælde endelig dom i den sag.

Anders F. Theut

Jeg tror ikke Georgien tør gøre seriøse tilnærmelser til NATO i den nærmeste fremtid. Derudover er "løsningen" på Abkhasien og Sydossetien, nemlig en de facto indlemmelse i Rusland, nok til gengæld kommet et væsentligt skridt tættere på.

Anders F. Theut

Hvilket vil være lig med en seriøs stækning af Georgien og en styrkelse af Rusland. (god gammeldags erobring af territorium...)

Det er en mulighed, men det der med det territoriale virker bare på mig som småting, de kommer til at betale en høj pris for.

Og de løber stadig risikoen, for at amerikanerne sender en luftbåren brigade til Georgien, og så er det løb kørt.

Anders F. Theut

Selve terriotoriet er måske en lille ting, men signalet til alle småstater med grænse til Rusland er ikke til at tage fejl af. Der er godt nok en ridder i skinnende rustning nær horisonten langt væk mod vest, men der er en stor, stærk og aggresiv bjørn lige rundt om det nærmeste træ...

Ja, men lade det være gensidigt. Det ville være underligt, hvis vi ikke stødte sammen en dag, og så kan taberen jo give.

Du kan meget vel have ret. Min første indskydelse var også, at det her var en overlagt russisk handling, men jeg synes nu stadig, at det er lidt speget.

Hvorfor stopper de eksempelvis? Deres forhold til vesten har alligevel taget skade.

Anders F. Theut

De har nået deres mål, betingelsesløs georgisk våbenhvile og afstandstagen fra alt hvad der minder om retmæssige krav på de to udbryderprovinser.

De stadigt mere desperate bønner om våbenhvile fra georgierne vidner om at de virkeligt købte katten i sækken, og at russerne havde planlagt dette længe, og måske endda pustet "lidt" til gløderne i Sydossetien.

Rusland har udnyttet deres væbnede svar maksimalt. Den har fået alt hvad den overhovedet kunne trække, uden at overskride tærsklen hvor det internationale samfund med USA i spidsen ville se sig nødsaget til at gribe ind (jeg tror ikke at en direkte annektering af Georgien ville være ret spiselig)

Som sagt var det også min første analyse, som jeg har argumenteret for på en anden streng.

Også fordi russernes respons kom for hurtigt til, at de ikke skulle have planlagt det.

Men jeg er nu ikke helt så skråsikker mere.

Bedre kan jeg nok ikke gøre det på nuværende tidspunkt.

Det overmodige Georgiske angreb.

Russernes stop før Tsiblisi.

Den amerikanske "Nødhjælp."

NATO-øvelsen ugen forinden og Rice's besøg.

Amerikanernes slatne reaktion. De kunne godt flyve 2000 Georgiske tropper hjem fra Irak, men de kunne ikke selv sende et par tusind fra samme område.

Og så de geopolitiske konsekvenser for russerne.

Anders F. Theut

Kim, jeg kan se hvor du vil hen, men jeg vil alligevel tillade mig at lege djævelens advokat med dine punkter:

""Det overmodige Georgiske angreb.""
- Fremprovokeret af Rusland gennem sydossetiske oprørere. Nok noget de lige nu ser som en strategisk genistreg.

""Russernes stop før Tsiblisi.""
- Ville ikke være spiseligt for USA, og heller ikke nødvendigt for at opnå deres mål, som er demonstration af magt og sekundært en tilfredsstillende løsning af de Abkhasiske og Sydossetiske spørgsmål.

""Den amerikanske "Nødhjælp."""
En symbolsk gestus fra en handlingslammet supermagt. Ren diplomati (med andre midler...).

""NATO-øvelsen ugen forinden og Rice's besøg.""
Her medgiver jeg at jeg ingen fornuftig forklaring har. Kunne det blot være et tilfældigt sammentræf.

""Amerikanernes slatne reaktion. De kunne godt flyve 2000 Georgiske tropper hjem fra Irak, men de kunne ikke selv sende et par tusind fra samme område.""
De få georgiske tropper formår som et snefug i helvede i Irak (ligesom de danske gjorde), derfor er dette blot igen en diplomatisk gestus fra en handlingslammet supermagt

""Og så de geopolitiske konsekvenser for russerne.""
Der umiddelbart ikke ser ud til at overstige gevinsterne. Dog tror jeg polakkernes reaktion ikke var regnet med i russernes ligning, og er øjensynligt endnu et modtræk fra et USA, der reelt ikke kan gøre meget andet...

Det er udemærkede og plausible svar.

Det hænger bare ikke helt sammen for mig.

Bush har nosser som elefant. Han har haft en uge til at flyve tropper til Georgien, men han har ikke gjort noget som helst. Russerne havde ikke turdet gå videre med amerikansk tilstedeværelse. Konventionelt er de langt fra en reel trussel mod vesten.

Geopolitisk kan kun forestille mig, at det her vil kaste de andre republikker direkte i armene på os. Samtidig kan russerne se frem til en kølig krig, og en styrkelse af NATO, der pludselig genvinder noget af sin gamle berettigelse.

Russerne har hele tiden håbet, at Afghanistan ville sprænge alliancen på langt sigt. Det kommer ikke til at ske nu.

Anders F. Theut

Kunne man i øvrigt ikke tænke sig at USA rent faktisk var vidende om et muligt forestående georgisk angreb, og at NATO-øvelserne og og Rices besøg var et spagt forsøg på at afskrække russerne fra et væbnet svar (som så slog eklatant fejl)?

Jeg tror heller ikke, at de bliver varme på Rusland, men en konkret russisk trussel bringer klart EU tættere på USA og lige nu er forholdet specielt mellem de nævnte lande og USA ikke ligefrem hjertelige.

Anders F. Theut

Jeg er ikke helt sikker på at småstaterne kaster sig armene på os. Lige nu tror jeg de vil gøre rigtigt meget for ikke at provokere russerne (de har jo set hvad der kan ske).

Mht. russernes håb om at NATO brækker nakken på Afghanistan kan jeg ikke se at Georgien får den store indflydelse. I overmorgen har vi alle alligevel glemt denne ikke-krig, dens betydning vil være reduceret til en fodnote, og vi vil være tilbage ved status-Q... Kun naboerne til Rusland har lidt længere hukommelse.

Endeligt vil Rusland kunne genvinde deres tabte Goodwill, og lægge en del til, hvis de pludseligt bliver behjælpelige i Kosovo-spørgsmålet. Et ret sikkert trumfkort som Putin indtil videre beholder i ærmet.

Anders F. Theut

Et spagt forsøg, fordi det reelt er det eneste USA pt. kan gøre ved det. Der ville ikke være nogen opbakning til en seriøs intervention, heller ikke indenrigspolitisk. Tiden er ikke lige til Amerikansk enegang til fordel for en eller anden stat de fleste amerikanere aldrig har hørt om (eller tror er deres egen, jeg har hørt om en kvinde fra "staten Georgia" der blev ret nervøs da hun hørte at russiske kampvogne rullede ind over grænsen...)

Ellers er jeg 100% enig, ovenstående er blot mit "best guess" og langt fra de vises sten...

Alf Vestergaard

Blot en uge efter angrebet på sydossetiens hovedstad udført med assistance af op til 1000 israelere og sofistikeret israelsk udstyr*, er Israel Lobbyens hedeste ønske om et missilskjold gået i opfyldelse. Disse personer kender polsk tankegang (polske gener danner den største base i deres samlede gene-pool (hej Nahum Pundak ('Herbert Pundik' to you) (Hej Poul Volfo-Witch)(Hej Shimon Persky),(Hej Simon Wiesenthal) - som deres egen bukselomme, og ved at når Rusland igangsætter det ventede svar på de nevidste provokationer - så vil Polen komme rendende tilbage i folden.

Missilskjoldet er initieret af Israel lobbyen, for at vi alle skal føle os i samme båd som Israels største strategiske fjende, Iran.I bogstaveligste forstand vil vi nu - godt hjulpet af diverse kampagner i media - få den (imaginære) trussel tættere ind på livet, noget som vil gøre det lettere at få europæisk medvirken til at opretholde sanktioner mod Iran - sanktioner, som efterhånden som de udvides, i lighed med tilsvarende vendt mod Saddams Irak, som anslåes at have kostet mere end 400.000 irakiske børn livet- vil kunne føre til nød og seperation i Iran.

Lyder det hele syhgt? Det er sygt. Israel er sygt, baseret på en vanvittig, chauvinistisk ide fra slutningen af 1800-tallet om at oprette et nationalt hjem lige midt i nogen andres. Og alle de tiltag og krumspring som tages for at opretholde illusionen og forsvare dette kunstige land, koster og har kostet resten af verden umådeligt dyrt i de sidste tre snese år.

Tag nu bare olieprisens rekord nået 11 juli i år på 145 dollar tønden. Efter at det nu står klart at der ingen fysisk krig bliver mod Iran, er prisen faldet til 116 dollar, guldprisen med 20 % og sølvprisen med en tredjedel (33%), efterhånden som spekulanter casher deres fortjeneste ind.

Så når du i de sidste måneder har tanket benzin til 11,5 kroner literen, så send Israel en venlig tanke, vil du?

__________________________
*)Dokumentation:

HAARETZ.com 11. august 2008

Jewish Georgian minister: Thanks to Israeli training, we’re fending off Russia

By Haaretz Service

Jewish Georgian Minister Temur Yakobshvili on Sunday praised the Israel Defense Forces for its role in training Georgian troops and said Israel should be proud of its military might, in an interview with Army Radio.

“Israel should be proud of its military which trained Georgian soldiers,” Yakobashvili told Army Radio in Hebrew, referring to a private Israeli group Georgia had hired.

Yakobashvili, Georgia’s minister of reintegration, added that this training provided Georgia with the know-how needed to defend itself against Russian forces in the clashes which erupted last last week in the separatist region of South Ossetia.
Advertisement

Yakobashvili said that a small group of Georgian soldiers had able to wipe out an entire Russian military division due to this training.

“We killed 60 Russian soldiers just yesterday,” said Yakobashvili. “The Russians have lost more than 50 tanks, and we have shot down 11 of their planes. They have enormous damage in terms of manpower,”

Yakobashvili warned that the Russians would try and open another battlefront in Abkhazia and he denied reports that the Georgian army was retreating. “The Georgian forces are not retreating. We move our military according to security needs.”

“There was no attack on the airport in Tbilisi. It was a factory that produces combat airplanes,” said Yakobashvili referring to the attacks in the country’s capital.

“The whole world is starting to understand that what is happening here will determine the future of this region, the future price of crude oil, the future of central Asia, and the future of NATO,” the Georgian minister added.

According to him, “every bomb that falls over our heads is an attack on democracy, on the European Union and on America.”

**********
http://www.haaretz.com/hasen/spages/1010187.html