BEIJING - "Så er du blevet en ven af Kina," siger 33-årige Zhao, da han klistrer et kinesisk flag på min brystkasse.
- Var jeg da ikke det før?, spørger jeg.
"I udlændinge var jo mod Kina, ikke sandt?" svarer han, "men nu starter OL, og så er alt det glemt."
Folk stimler sammen og nikker overbærende, som tegn på, at også de er klar til at byde udlændingen tilbage i folden.
"Efter OL vil I forstå os bedre," siger en kvinde i blomsterkjole og kinesiske flag på kinderne. Ægtemanden peger tommelfingeren opad og udbryder: "Én verden, én drøm!" - det er også præcis det budskab, der står på plakaten bag ham.
Der er ingen tvivl om, at dagen endelig er oprundet. OL er ved at starte, og tusindvis af kinesere, der nyder at have fået fri i dagens anledning, er på gaden for at vise deres smil og flag.
"OL, fred, sammenhold," råber en ældre herre som med sin cykel er blevet mobil leverandør af T-shirts og pandebånd. Alle hans produkter i cykelkurven har fået påtrykt 'Zhongguo jiayou', (kom så Kina!)
Her ved Den Himmelske Freds Boulevard har tre unge fra Hunan-provinsen fået fat i hele pakken: flag, T-shirts, pandebånd og badges.
- I ligner nogle, der er klar til OL.
"Ja, vi er. Vi har ventet så lang tid på det her. Jeg kan ikke fatte, at OL starter nu. Det er fantastisk!," siger 25-årige Zhu Meng.
De tre har ikke reddet sig billetter til nogle af konkurrencerne, men siger, de vil gå gaderne tynde og opleve så meget af OL-atmosfæren, som de overhovedet kan.
Som farvelhilsen knytter de næverne, og råber i kor: "Kom så Kina, Kina skal vinde!"
Stolthed
Entusiasmen er enorm over, at begivenheden, som kineserne har rettet alle deres aspirationer mod i årevis, nu er så tæt på. En cirka 50-årig mand kommer hen og prikker mig på skulderen.
"Jeg har noget at fortælle dig. OL i Beijing symboliserer Kinas nationale stolthed. Jeg er meget stolt. Beijing har ændret sig meget de sidste år, er blevet moderne. Vi har det godt, meget bedre end før. Vores liv er bedre."
Han peger mod himlen. "Der er heller ikke så meget forurening mere," konstaterer han tilfreds og forsvinder fluks ned i metroen - der, med flere nyåbnede linjer, er et af de mest håndgribelige beviser på den forbedring, som OL har medført.
Tidlig eftermiddag går alle mod Den Himmelske Freds Plads. Men den er afspærret. Man kan ikke engang se Mao-portrættet.
Lukket plads
På den vestlige side af pladsen, i Folkets Store Hal, byder præsident Hu Jintao de besøgende statsledere velkommen. Der er slukørede ansigter på de mange, der er skuffede over, de ikke kan komme ind på hovedstadens centrale plads og vise deres begejstring.
"Jeg er skuffet over ikke at komme derind på denne dag," siger Gao Guomin, der bruger sit nykøbte pandebånd til at tørre sveden af panden. "Men jeg mister ikke min olympiske passion af den grund. Jeg vil fortsætte med at heppe på Kina."
- Hvorfor er OL så vigtigt?
"Fordi vi kan vise det bedste af Kina. Vi skal vise, hvad der er særligt ved Kina. Vores kultur, vores udvikling, vores folk," siger han.
På trods af heden og de tætpakkede menneskemasser på gaden er der ingen, der maser på eller bander.
- Har hovedstadens etikettekampagne fremkaldt det ønskede resultat på præcis det rigtige tidspunkt?
"Ja, folk opfører sig bedre. Det gør Beijing mere præsentabel," siger Yang Zhongsheng, en OL-frivillig.
"Vi skal ikke spytte, ikke smide affald på gaden, vi skal være bedre til at stå i kø og til at smile," siger Yang og citerer stort set direkte fra de etikette-manualer, beijingerne har fået udleveret.
I dag er der masser af smil. Politiopbudet er enormt, men også betjentene smiler. OL har medført større sikkerhedsopbud, flere sikkerhedstjek i bl.a. metroen, restriktioner på antallet af privatbiler, der må være på vejene.
Væk fra området ved Den Himmelske Freds Plads sidder Chen, en 26-årig musiker, på en bar, og har ikke i sinde at fejre OL. Han opfordrer til, at medierne fortsætter deres kritik af hans eget land.
"I dag kan vi koncentrere os om at fejre OL, men det fjerner ikke problemerne," siger han, og peger specielt på korruptionen og manglende ytringsfrihed.
Han har sammen med venner planlagt en koncert i en lille bar, som vil finde sted samtidig med åbningsceremonien, og "absolut ikke vil have noget med OL at gøre."
Men hans kritiske røst er der ikke plads til i dag.
Bliv hjemme
Hen mod aftenen er folk heller ikke tilfredse ved Chaoyang-parken i den østlige del af Beijing. Åbningen skulle vises på storskærme her, men det er pludselig blevet aflyst, oplyses der over højttalere.
En af de OL-frivillige sikkerhedsvagter siger, at man pludselig er blevet nervøs for at for mange mennesker samler sig på samme sted.
I stedet opfordres folk til at tage hjem og se det på tv.
Kioskejer Chen Minhong vil ikke gå glip af åbningsceremonien. Han har ikke lukket butikken før efter midnat i adskillige år, siger han. Men det gør han i dag. Han skal ikke forstyrres nu. Han inviterer indenfor i det lille værelse, der ligger over kiosken.
"Lad os nyde det sammen," opfordrer han.
Her bor han sammen med sin kone, datter og konens søster. På 10 kvadratmeter med 1,70 til loftet, med datterens skriblerier på væggen og med en madras på gulvet, som alle fire deler. Og så er der selvfølgelig fjernsynet.
Mens de sidder og spiser solsikkefrø og bolsjer, stirrer de forventningsfuldt på skærmen.
Den 5-årige datter peger på skærmen, da præsident Hu Jintao ses og siger meget rammende: "Leder!"
Chen knapper en øl op, lægger hånden på min skulder og siger stille: "Jeg føler mig helt rørt."
Hans kone er mere direkte, da fyrværkerishowet brager igennem: "Hold da helt kæft - det er flot!"
De har også noget at være stolte over. Hold da op, hvor var det flot !
Her er et kig bag potemkinkulisserne:
"There are particular concerns over reports of torture,[55][56] illegal imprisonment including forced labour, and psychiatric abuses.[14] Falun Gong related cases comprise 66% of all reported torture cases in China,[17] and at least half of the labour camp population.[18] Since 2006, Falun Gong has alleged systematic organ harvesting from living practitioners, and an investigation led by two Canadians , parliamentarian David Kilgour and David Matas, has lent support to the claims.[19] Kilgour, former Secretary of State for Asia and the Pacific, commented "It is simply inescapable that this is going on", and Matas claimed that their evidence "has not been refuted".[57][58] Kilgour and Matas's conclusions are corroborated by two other independent investigations, by Dr. Kirk Allison, associate director of the program in human rights and medicine at the University of Minnesota,[59][60] and European Parliament Vice President Edward McMillan-Scott,[61] however the United States Congressional Research Service regarded them as inconsistent with the findings of other investigations, relying largely on logical inferences.[62] The Christian Science Monitor states that the report's evidence, although circumstantial, is persuasive, and criticises China for a lack of openness in investigating the claims."
Fra: http://en.wikipedia.org/wiki/Falun_Gong
@Jacob
Jeg er godt træt af kritikken af Kina.
Jeg er gammel nok til at huske rædslerne i Kina i 70'erne, og de er kommet meget langt siden da. Det er dét de fejrer med deres OL arrangement og de får et stort fortjent tillykke herfra. At de så også kan stable en åbning på benene, som er den suværent flotteste jeg har set, er et ekstra plus.
Det er så frelst - grænsende til fanatisme - at kritisere Kina for hvad de endnu mangler mht. menneskerettigheder og demokrati og samtidigt fuldstændigt overse de fremskridt, de har nået indenfor de sidste 20-30 år. Der er heller ingen tvivl om, at Kina vil fortsætte sin socio-politiske udvikling parallelt med den rivende økonomiske udvikling, der foregår i landet, og man kan godt forestille sig en demokratisering inden ikke alt for mange år. Mit gæt er, at diskussionen blandt de yngre kadrer i partiet ikke så meget går på om der skal ske en demokratisering men om hvordan den skal gennemføres i praksis uden at det hele ender i kaos. En borgerkrig i Kina vil være en katastrofe for os alle, så jeg hælder til forsigtighedsprincippet: Så længe partiet gør det fornuftigt, mener jeg ikke, at man skal bidrage til at destabilisere situationen. Og det tror jeg ærligt talt også er holdningen hos langt de fleste politikere (hvis man sorterer letvægtere med behov for omtale fra).
Dermed ikke sagt, at vi ikke skal puffe til dem og sætte dem under pres, men skæg for sig og snot for sig: Med OL fejrer vi, hvor langt de er nået. Så kan vi en anden dag fortælle dem, hvor meget de endnu mangler.
PS: Hvem var i øvrigt det lyse hovede på TV2, der synes det var en god ide at have Mette Holm til at kommentere åbningsceremonien ? Efter en halv times frelst "kritisk" ævl gav jeg mig til at lede efter en anden kanal. Heldigvis viste Eurosport at have sig et par fornuftige kommentatorer.
Tja kritik eller ej, så var cykelløbet en opvisning i ikke-spontan jubel fra masserne. Flot, men ikke frit.
Der er mange mennesker i Kina, så mange at man kan betragte dem som en resource. Flot åbningsceremoni, betagende, men også en opvisning i total kontrol.
Naturligvis er mange i Beijing glade og stolte. Det ville de også være i Nordkorea eller Østtyskland. Men når legene er slut, må vi se på om demokrati er noget der får fodfæste i Kina.
Måske er det på sin plads at blive mindet om bagsiden af medaljen i Kina, mens man ser de flotte billeder.
Med venlig hilsen
Lennart
"Jeg er godt træt af kritikken af Kina."
Det kinesiske regime er ikke længere kommunistisk; det er et fascistregime helt efter bogen, som sender et religiøst mindretal i koncentrationslejre, hvor nogle af dem ifølge troværdige rapporter bliver fedet op og slået ihjel, hvorefter deres organer bliver høstet.
Mengele ville nikke anerkendende.
Men pyt med det; nu er der fest og så skal koncentrationslejre og udryddelsen af et religiøt mindretal ikke ødelægge den gode stemning.
"Although Chinese law forbids torture and the use of torture to extract confessions, the practice remains widespread in the Laogai. Due to systematic failure of Chinese authorities to enforce laws against torture, there is little to deter those who inflict torture upon inmates of the Laogai. Confessions extracted through torture are routinely used to convict individuals in court. Forms of torture that are documented to occur commonly in Chinese prisons include: the use of electric batons, beating with fists and clubs, the use of handcuffs and leg irons in ways that cause intense pain, suspension by the arms, deprivation of food or sleep and solitary confinement.
-- Administrative detention
Anyone in China can be held for up to three years in Reeducation (Laojiao) Camps with no trial or sentencing procedure of any kind. All that is necessary is the directive of any official in China's Public Security Bureau.
The component of "Jiuye," or forced job placement constitutes another form of administrative detention perpetuated within the Laogai. Jiuye allows officials to retain inmates within the Laogai system after the expiration of their term if they are determined to be "not yet fully reformed." This often places individuals within an unending cycle of detention and degrading punishment."
Læs mere om Kinas koncentrationlejre her: http://www.laogai.org/news/newsdetail.php?id=1879
Kulturminister Brian G. Mikkelsen har i øvrigt beordret danske sportsfolk til at vende hjem med mindst 10 medlajer; hvad mon der sker med dem, hvis de svigter ..?
http://avisen.dk/blogs/olfer/analyse-kinas-ledere-realiserer-hitlers-og-...
... der sker dem ingenting, det var en behagelig spøg - men hvad der sker med de uheldige kinesiske sportsfolk, der havde sværget at skaffe medaljer til Fædrelandet men glemmer at tænke på Formand Mao eller hvad det hedder nu og taber, tør man derimod dårligt tænke på ...
... overtrædelse af menneskerettigheder er mildest talt veldokumenteret i det store land; men hvad kan man gøre, vi skal jo også tjene penge, og de er ikke så lette at invadere som mindre og fattigere lande. Og så går det i øvrigt, ifølge Brian, kulturminister i Fogh-regeringen, pludseligt langt bedre med dialog om Tibet, og de danske medier er allerede ved at overgå hinanden i lovprisninger over det flotte arrangement, dog uden at Leni Riefenstahl (tysk filminstruktør i 1930'erne) inddrages.
Jeg vil være enig med Claus Rasmussen I at kritikken bør vente til en anden gang.
Hvis det så gør mig til Dr. Mengele er der jo ikke noget at gøre ved dét.
Min egen erfaring siger mig bare at man ikke kommer i dialog med folk og får dem til at lytte og ændre adfærd, ved at trampe på deres følelser.
Jeg er helt klar over alle de klamme ting der foregår i det land, men det er efter min mening netop derfor så vigtigt at de almindelige kinesere får en lejlighed til positiv kontakt med ikke-kinesere, hvor vi for en gangs skyld IKKE taler om de grimme ting - og dermed IKKE lever op til den propaganda om ikke-kinesere som folk sikkert ellers dagligt bliver fodret med!
Det er ikke blot et spørgsmål almindelig pli overfor festens vært - det er også for at gøre det sværere for de undertrykkende kræfter i landet, at holde deres befolkning på plads.
I ovenstående artikel kunne det jo ses hvordan en storskærmsvisning var blevet aflyst af frygt for for mange forsamlede.
Jeg er ganske sikker på at der bliver bidt mærke i det af de almindelige kineser. Der er brug for støtte og positiv kontakt med omverdenen udenfor Kina, ikke mere kritik som skubber dem tilbage i forsvarsposition af dét at være kineser.
Må jeg ikke erindre alle at kineserne og de kinesiske ledere synes at skamme sig over deres kultur. I hvert fald er der bygget en mur på den landevej hvor de olympiske cyklister skal køre, fordi Kina's ledere bestemt ikke synes at udlandet (dvs. tv-seerne) skulle se ind til det område af små-butikker mm. som lå inde bagved. Tyder det på at Kina vil fremvise landets kultur? Ifølge P3 programmet som blev sendt fra 12-14 i går har Kina's ledere også med hård hånd lukket alle de restauranter, som serverer hund.
Dette kunne også tyde på at kineserne skammer sig over deres egen kultur.
Udover det har Kina brutalt lukket og slukket alle de små hyggelige gader i f.eks. Beijing hvor man netop som turist kunne opleve Kina's oprindelige kultur. Og det er jo bl.a. det man tager til Kina for - at opleve noget anderledes end det vi er vant til herhjemme, også i forhold til mad og indkøb.
De kinesiskeledere tror og mener åbenbart at modernisering betyder at alt skal vestliggøres eller amerikaniseres. Og derfor river de alt det gamle ned - og bygger noget nyt og moderne - som regel i beton. Præcis som vi også gjorde i Vesten, eller i hvert fald i Danmark og Sverige i 1960erne og indtil ca. 1975/1976.
Moderniseringen betyder åbenbart også anlæg af diverse fabrikker, hvor der ikke stilles krav til f.eks. udluftning eller til hvor meget disse fabrikker må forurene. Som jeg ser det er Kina i gang med at gøre præcis det som f.eks. Sanmark gjorde for 40-50 år siden. Og om 40-50 år (eller måske endda endnu mindre tid) vil kinerserne, og de kinesiske ledere ærgre sig over, at de synes at have slået Kina's oprindelige kultur ihjel.
I dag foretages der naturgenopretning flere steder i Danmark. Mit gæt er at dette også vil ske i Kina om 20-30 år; da vil selv Kina indse, at man ikke kan narre naturen. Vådenge og floder f.eks. vil altid være dette. Og det koster når man inddæmmer f.eks. floder - eksempelvis i form af flere og kraftigere oversvømmelser, fordi man har fjernet de træer, der ellers skulle holde på vandet.
Modsat andre mener jeg at det er vigtigt til stadighed at kritisere Kina; selv gode venner kritiserer jo også hinanden, og hjælper hinanden. Ofte består denne hjælp i at sige det vennen ikke så gerne vil høre, men som har (Kina) har behov for at høre.
Modsat andre tror jeg bestemt heller ikke på, at de ynge kadrer i Kina's Kommunistparti ønsker demokrati i vestlig forstand med ytringsfrihed mv.
Og grunden til aflysningen af storskærmsvisningen er den meget enkle, at mange mennesker forsamlede på eet sted er en hver totalitærs stats største frygt; tænk hvis disse mennesker skulle finde på at give sig til at kritisere styret.
Man skal heller ikke lade sig narre af den potemkinkulisse og det venlige ansigt som kineserne viser omverdenen; thi det er netop det som det er. Og kun det. I Asien, dvs. også i Kina, er man enormt bange for at tabe ansigt, så derfor smiler man bare og siger ja, og er venlige overfor alle - også selvom man skummer af raseri indvendigt. Det bør man som dansker også holde sig nøje for øje.
Nu hvor vi taler om de kinesiske fangelejre er I så godt klar over, at i hvert fald for nogle år siden, ja så var blev meget af det legetøj (og andre ting) som blev (og bliver) importeret fra Kina til Vesten er lavet af de her fanger. Fanger, som vel og mærke sidder i kulde og er dybt underbetalt. Åbenbart har de multi-nationale selskaber nu fået nok af Kina og deres alt for høje løninnger og nu flytter til f.eks. Vietnam - ikke for at forbrugerne kan få billigere varer, men for at deres aktionærer kan tjene mere. Det er på den baggrund, at det kinesiske økonomiske mirakel skal ses...
På den måde er det korrekt, at Kina ikke mere kommunistisk, men et fascist-stat som udelukkende betragter dets mennesker som produktions-materiale der kan anvendes til at staten får ære og hæder - og som gør sit til at staten kan klare sig godt i konkurrencen med andre stater.
Mht. de alm. kinesere der får mulighed for at tale med ikke-kinesere, skal man passe på med ikke at falde for illusionen om at de er alm. kinesere. Det er de ikke; de er sandsynligvis kinesere som er blevet beordret af staten til at være 'frivillige'; som turist mv. er det jo også strengt forbudt at gå på egen hånd i dette land; man skal altid have en guide (en tolk med). [se filmen *riding alone for thousand of miles*, så vil I vide, hvad jeg taler om].
Uanset om folk er blevet beordrede til at være frivillige er de da stadig almindelige kinesere? De er da kinesiske borgere.
@ Karsten.
Jeg synes du overgeneraliserer helt ekstremt. Det er rigtigt at det er enormt svært at kommunikere tværkulturelt, bla. pga. forskellige opfattelser af ære og hvornår man taber ansigt. Men jeg synes bestemt ikke at man kan omtale 'asien' som en stor grå (eller gul, haha) masse her. Jeg har selv rejst i centralasien, og holder mig til den erfaring at når man møder folk så er de fleste mennesker grundlæggende flinke folk der har de samme ønsker og håb for livet, og det er ret vigtigt at huske på!
Nu er jeg uddannet folklorist, og angående 'tab af ansigt' så mener jeg absolut også at den mekanisme er tilstede i vesten, og da især her i norden, hvis kulturelle baggrund er heroiske stammekulturer som kun har været udsat for indirekte påvirkning fra den romerske pragmatisme.
MÅDEN hvorpå ære beskyttes, og parametre for hvornår den opleves krænket kan være divergerende, men det er min erfaring at med basal pli kommer man langt.
Øh, nej jeg vil aldeles ikke slette mit indlæg. Så vidt jeg kan se støder det ingen eller indeholder ingen nedsættende kommentarer af nogen art.
Mht. det at tabe ansigt er det sikkert korrekt, at den mekanisme også er tilstede i Vesten; der en dog endnu mere udtalt i Asien. F.eks. har sproglærerne i mange år haft enorme problemer med både kinsere og vietnamesere som sagde, at de forstod, selvom de intet forstod. Netop fordi de ikke ville tabe ansigt overfor en autoritet.
Jeg er ganske godt klar over, at folk (som regel) da har de samme drømme og forhåbninger for deres liv. Det blev jeg allerede klar over som 18-årig da jeg som udvekslingsstudent i USA mødte folk fra alle lande.
Og ja, med ganske basal pli kommer man langt - især når man møder ikke-officielle personer. Jeg tror bare nogen har glemt, hvordan det var som turist at rejse i Sovjetunionen. (hvor man også skulle have en officiel guide med) Guidens formål var aldeles ikke at være guide, men at sørge for at turisterne ikke så de værste sider af -ehm- samfundet. Det er selvfølgeligt naturligt nok at man gerne vil vise det bedste frem til turisterne...men derfor behøver man vel ikke ligefrem at indelukke det man synes er grimt. (som f.eks. den handelsplads ved cykelruterne).
Det var det jeg mente med at det synes som at Kina's ledere (ikke folket, men lederne) mener, at alt hvad der har med det gamle Kina at gøre bare er grimt og skal væk. Præcis som man mente herhjemme for ca. 50 år siden.
Det var bare den forbindelse jeg ville etablere ligesom jeg ville etablere den forbindelse, at jeg er ganske sikker på at om få år vil Kina's ledere fortryde dette.
Nu er spørgsmålet så om de er kinesiske borgere eller undersåtter? Borgerskabs-begrebet er som jeg set det, udtryk for en vestlig opfattelse, hvor man er statsborger i et land, som man har en tilknytning til.
Jeg har intet imod det kinesiske folk eller den kinesiske kultur; Kina's ledere derimod...
Selvfølgelig mener den "gode tones" nervøse tilhængere også når det gælder de kinesiske facsister udryddelse af et fuldkomment fredeligt, religiøst mindretal, at det er dårlig tone, at kritisere tortur, terror og andre ekstreme overgreb.
Man bliver ikke en Mengele af, at fraternisere med morderiske fascister; man er blot en ussel kujon fuldkomment uden etisk integritet ...