Læsetid: 3 min.

Hallo, Kreml - må jeg tale med den, der bestemmer?

Forvirring over magtdelingen i Kreml besværliggør forholdet til Rusland, lyder det fra Washington. Der er god grund til at ringe til Putin først, mener en ekspert. 'Men det er stadig Medvedev, som har atomkoderne - det er ham med kufferten'
22. august 2008

Spiller Kremls to topfolk good cop - bad cop i bedste Hollywoodstil i forholdet til det internationale samfund? Eller har Vladimir Putin reelt kørt præsident Medvedev, ud på et sidespor, når det kommer til udenrigspolitikken?

De spørgsmål har ifølge de amerikanske medier naget Washington i ugen, hvor de diplomatiske bestræbelser på at få Rusland til at trække sine styrker ud afGeorgien har kørt på de høje nagler. For godt nok har man siden starten på krigeni Georgien officielt valgt at satse det diplomatiske krudt på præsident Medvedev, og det var da også hans underskrift, der prydede våben-hvileaftalen. Men en række diplomatiske kilder mener, at det, når alt kommer til alt, stadig er Putin, der bestemmer.

Som den amerikanske forsvarsminister, Robert Gates, sagde om ministerpræsident Putin til ABC News søndag:

"Han (Putin) har helt klart, som jeg ser det, det sidste ord at skulle have sagt."

USA's udenrigsminister, Condoleezza Rice, var mandag i Bruxelles mere forsigtig i sine vurderinger, men da hun blev spurgt, om den træge russiske tilbagetrækning er udtryk for en officiel politik eller skyldes uoverensstemmelser mellem præsidenten, hans militær og ministerpræsidenten, svarede Rice, at det"må være op til den russiske præsident at forklare, hvorfor han ikke kan holde, hvad han lover".

Ringe til hvem?

Jørgen Staun, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, understreger, at man skal se de amerikanske udmeldinger som del af et politisk spil.

"Det er helt klart en strategi, der sigter på, at få Medvedev til at ranke ryggen og stå ved fredsaftalen," siger Jørgen Staun, der godt kan forstå, hvis amerikanerne er rådvilde:

"Tandem-magten i Kreml har stadig kun haft kort levetid, så vi kender endnu ikke den faktiske magtfordeling. Amerikanerne må altså vurdere, om det er den institutionelle leder, altså Medvedev, der skal satses på, eller om magten følger personen."

Og på den første dag for krigen i Georgien, den 7. august, tydede det på, at man satsede på manden. Her talte den amerikanske præsident, George W. Bush, to gange med Putin i Beijing, og først dagen efter drøftede han situationen med Medvedev.

"Vi ved endnu ikke, hvem der gav ordren til de første angreb, men det er nok ikke dumt at tale med Putin først - eller i hvert fald samtidig," vurderer Jørgen Staun.

Og det passer tilsyneladende Washington dårligt. Her havde man nemlig satset på, at en ny og 'blidere' mand som Medvedev kunne løse op for et stadig mere anspændt forhold imellem Rusland og USA, fortalte Rice til CBS mandag.

"For kun få uger siden fremlagde Medvedev en meget positiv vision for forholdet til Vesten (...) At han i stedet er faldet tilbage til en anden tid, hvor alt, hvad Sovjet havde, var militærmagt, er meget trist for Rusland," sagde Rice.

Georgiens præsident, Mikhail Saakasjvili, har gentagne gange anklaget omverdenen, herunder USA, for ikke at erkende, "at krisen i Georgien kun i ringe grad handler om Georgien og mest om Ruslands forsøg på at manifestere sig globalt som en jævnbyrdig supermagt med USA", som Saakasjvili har udtrykt det. Han takkede igen i går for international hjælp, men sagde, at han foretrækker "konkret hjælp på jorden" frem for erklæringer om støtte. To amerikanske krigsskibe blev i går meldt på vej til Georgien, men med henblik på at levere humanitær hjælp, ikke for at blande sig militært, lød det fra USA's Europæiske Overkommando (EUCOM).

Konturer af en ny magt

Torsdag så det ud, som om de russiske styrker i Georgien var begyndt at trække sig tilbage, men uanset om krisen for denne gang er ved at stilne af, tårner der sig nye udfordringer op - ikke mindst spørgsmålet om Ruslands naboer og deres forhold til NATO. Og i de sager er der nok ingen tvivl om, at man må have Putin tæt på sig - uanset præferencer.

"Man kan ane konturerne af en magtfordeling, hvor Medvedev tager sig af det økonomiske og juridiske og Putin i højere grad ser udad. Putin har blandt andet oprettet den samme type 'mandagsmøder', som han havde, da han var præsident. Her kommer udenrigsministeren og forsvarsministeren, men præsidenten sidder ikke med," siger Jørgen Staun, der mener, at USA og alle andre må vænne sig til parløbet i Kreml.

"De russiske bureaukrater har to portrætter hængene over deres skriveborde for ikke at træde nogen over tæerne," siger Jørgen Staun, der dog godt kan forsikre de koldkrigs-angste om, at det rette telefonnummer, hvis det for alvor brænder på, stadig er præsidentens.

"Det er Medvedev, der har de nukleare koder. Han er manden med kufferten."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu