Ingen tjek på goplers fremmarch herhjemme

Havbiolog og forskningsprofessor Thomas Kiørboe ved det ikke. Havbiolog og akvariechef Jens Peder Jeppesen ved det ikke. Havbiolog, professor og centerleder Hans Ulrik Riisgård ved det ikke.

Tre fremtrædende danske biologer er ikke i stand til at svare på, om der i danske farvande bliver flere vandmænd og brandmænd, sådan som det rapporteres fra Sydeuropa, USA og andre dele af verden. Forskerne kan ikke svare, fordi der ikke foregår nogen systematisk hjemlig overvågning af goplernes mulige fremmarch.

"Vi har ikke nogen data, der siger, om der er blevet flere eller færre danske gopler. Den gode dokumentation mangler," siger Thomas Kiørboe, leder af Institut for Akvatiske Ressourcer ved DTU Aqua.

"Mange biologer mener, der er tendens til flere vandmænd og brandmænd i vore farvande, men der er ikke videnskabeligt belæg for at sige det, for der bliver ikke moniteret for det. Det er det store problem," siger Jens Peder Jeppesen, chef for Øresundsakvariet ved Marinbiologisk Laboratorium i Helsingør.

"Jeg kan med stor sikkerhed sige, at ingen ved, om der er blevet flere gopler, for vi har ingen fornuftige statistikker. Vi har et nationalt miljøovervågningsprogram og et fiskeriovervågningsprogram, men ingen af dem inkluderer gopler. Det er besynderligt, utilfredsstillende og fuldstændig uholdbart," siger Hans Ulrik Riisgård, der leder Marinbiologisk Forskningscenter ved Syddansk Universitet.

Som omtalt i gårsdagens avis rapporteres der fra andre steder på kloden om fremvækst af store goplebestande som sandsynlig konsekvens af menneskets mishandling af havmiljøet. Forskere mener, at de mange gopler skyldes den kombinerede effekt af menneskeskabt global opvarmning, overfiskeri og forurening af havmiljøet med næringsstoffer.

Herhjemme klager fiskere over flere gopler i nettene, og også badegæster melder i denne sommer om større forekomst af de besværlige gelédyr.

"Vi er mange, der har svært på fornemmelsen, at der er kommet væsentlig flere vand- og brandmænd, men vi har ikke noget videnskabeligt at hænge det op på. Politikerne bør forholde sig til, om det er rimeligt, at man har så lidt styr på det. Om det er acceptabelt med så grelle huller i de nationale overvågningsprogrammer for miljø og fiskeri? Og om man kan leve med, at programmerne ikke tager ordentligt højde for de nye tider med klimaændringer og indvandring af nye arter," siger Hans Ulrik Riisgård.

Dræbergopler overalt

Biologerne er særligt bekymrede for, hvad der sker med den nye gopleart Mnemiopsis leidyi, der invaderede danske farvande sidste år, kendt under navnet dræbergoplen.

Den lille ribbegople er uskadelig for mennesker, men kan formere og sprede sig med formidabel hast og har bl.a. i Sortehavet medvirket til fiskeriets fuldstændige sammenbrud i slutningen af 1980'erne.

"Dræbergoplen har vi heller ikke styr på," siger Riisgård.

"Vi observerede, at den kom ind i de danske farvande tidligt i 2007, og det fik os til at iværksætte en folkebaseret undersøgelse. Den gav 175 indberetninger, og gjorde det muligt at fastslå, at dræbergoplen i løbet af én sommer havde bredt sig til samtlige danske farvande og helt ind i bunden af Østersøen."

Hans Ulrik Riisgård har for egne forskningsmidler i samarbejde med Miljøcenteret i Ringkøbing stået for to togter i Limfjorden sidste år og i de centrale områder fundet biomasse-koncentrationer af små dræbergopler, der oversteg de højest målte koncentrationer i Sortehavet i 1989.

"Med de koncentrationer og med den hastighed, hvormed dræbergoplerne filtrerer vandet for dyreplankton, kunne vi regne ud, at dyreplanktonet ville blive ædt op. Det har også vist sig med den konsekvens, at algerne ikke blev græsset af planktondyrene. Vandet blev ekstremt grønt, og de døde alger faldt til bunds og rådnede under forbrug af ilt. På den måde er goplerne med til at forstærke iltsvindet i Limfjorden forårsaget af den mangeårige udledning af kvælstof fra landbruget. I dag er der intet kommercielt fiskeri tilbage i Limfjorden - alt tyder på, at fiskene er afløst af vandmænd, brandmænd og dræbergopler," siger havbiologen.

I denne sommer har Hans Ulrik Riisgård under sin ferie igen kigget efter dræbergopler i Limfjorden og fundet dem i størrelser på op 3-10 cm - meget større end det første års gopler på bare 5-6 millimeter.

"Dræbergoplen har bidt sig fast. De indberetninger, vi i år har fået fra f.eks. Horsens Fjord, Odense Fjord og Det Sydfynske Øhav, viser tendens til større gopler. Men hvor mange de er, ved vi ikke, for vi har ikke ressourcer til at følge dem. Det er rigtig kedeligt, for der står store fiskerimæssige interesser foruden økologiske forhold på spil."

Riisgård har nu sammen med havbiolog Ole Tendal, Zoologisk Museum ved Københavns Universitet, på ny opfordret offentligheden til at indberette fund af dræbergopler i håb om ad denne vej at få et billede af den invaderende arts udbredelse.

"Det er andet år, at vi må ty til folkelige indberetninger. Det er ved at være lidt for langt ude," siger Riisgård.