Læsetid: 3 min.

Kæmpe spild i verdens fødevareproduktion

Alle verdens sultende kan mættes med de mængder af høstet frugt og grønt, der globalt går til spilde hvert år, før det når butikkerne. Spildet skyldes overproduktion, manglende viden om markedet og dårlige opbevaringsfaciliteter, skriver Ingeniøren
22. august 2008

Lige nu lider flere end 850 millioner mennesker verden over hungersnød, mens over ni millioner børn hvert år dør af sult og underernæring som følge af mangel på livsnødvendige vitaminer og mineraler.

Samtidig spildes ifølge FN's landbrugsorganisation FAO mere end 400 millioner ton frugt og grønt (30-35 pct af verdens produktion) og mere end 280 millioner ton korn (15-20 pct. af verdens produktion) hvert år især i udviklingslandene på grund af dårlig planlægning af produktionen, lang og hård transport, samt ringe opbevaringsfaciliteter.

Hvis man omregner spildet til megajoule, svarer det til, at mindst 1,2 milliarder mennesker ved lav fysiske aktivitet kan få dækket deres energibehov - altså langt flere end de, der umiddelbart lider hungersnød.

Det viser beregninger, som Institut for Human Ernæring på Københavns Universitet har foretaget for Nyhedsmagasinet Ingeniøren.

Veje og telefoner

"Situationen er særdeles alvorlig. Spildet af fødevarer i kæden mellem høst og detailledet er en af de vigtigste årsager til den fødevarekrise, vi oplever nu, med meget høje fødevarepriser," siger Rosa Rolle, ph.d. og forsker i FAO's afdeling for landbrugsindustrier. Hun fortæller, at spildet især finder sted i udviklingslandene i Afrika, Asien og Sydamerika, hvor kommunikationen og infrastrukturen er dårlig.

"Den dårlige infrastruktur betyder, at transport af varerne i sig selv bliver et stort problem, fordi den tager lang tid, og frugterne og grøntsagerne bliver stødt under turen på de hullede veje. Samtidig har man ikke faciliteter til at køle fødevarerne under transporten, hvilket også reducerer deres holdbarhed," siger Rosa Rolle.

Men også opbevaringen ved høststedet på farmene er et problem.

"Bønderne har mange steder ikke faciliteter til at opbevare frugt, grønt og korn. De producerer i henhold til årstiden, og når de ikke har noget at høste, er der heller ikke noget at sælge og dermed ingen indtægt," siger Rosa Rolle.

Problemerne med opbevaring skyldes manglende adgang til elektricitet og reservedele samt et hårdt klima, der både kan byde på ekstrem tørke og voldsomme regnskyl samt skadedyr. Derfor er netop opbevaring et af de områder, hvor Folkekirkens Nødhjælp har valgt at sætte ind, fortæller organisationens internationale chef Christian Friis Bak.

"I de fattige lande er der brug for nogle lavteknologiske løsninger. Vi etablerer kornbanker - opbevaringsrum for bl.a. korn - der står på pæle og har udluftning. Her kan man så komme med sine afgrøder og "sætte dem i banken," fortæller han.

Kornbankerne er en simpel løsning, som bruges i bl.a. Cambodia og Malawi og andre lande, der er udsat for massivt skadedyrspres fra græshopper, rotter og svamp.

Ifølge Rosa Rolle er en anden væsentlig årsag til spild en basal mangel på informationer hos bønderne, der gør det muligt at planlægge produktionen.

"Det er et meget kritisk punkt, når vi taler om spild, at bønderne simpelthen ikke har viden om det marked, de skal producere til. I flere udviklingslande produceres der frugt og grønt uden hensyn til, hvad markedet egentlig kan absorbere, og hvad der efterspørges.

Det handler ikke bare om at producere - men om at producere med et formål. Løsningen er helt banal: mobiltelefoner. Flere og flere studier viser, at udbredelsen af mobiltelefoner i de fattige lande faktisk betyder en hel del for produktionsplanlægningen. Med en mobiltelefon kan bønderne nemlig få adgang til vigtige informationer om efterspørgsel og verdensmarkedspriser, der giver dem bedre mulighed for at organisere sig og planlægge deres produktion.

Vigtigt med grossister

Men selvom bønderne når det punkt, at de bliver bedre til at styre produktionen i henhold til markedets behov og får bedre betingelser for at opbevare deres høstudbytte, skal de stadig have deres varer videre ud på markedet - bl.a. de europæiske supermarkeder. Men det kræver grossister, der kan opsamle høstudbytterne hos de forskellige landmænd og bringe dem videre. Og desværre mangler de i Afrika, hvor staten ofte har monopol

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Og så skal man huske på, at der mange steder slet ikke produceres, selvom man godt kunne. Der er med andre ord gode muligheder for at arbejde mindre og endog løse sultproblemerne i verden.

Søren Kristensen

Det kan også undre at solenergi, som drivmiddel til bl.a.. kølehuse, (sol = el = køleskab) ikke er udbredt i langt større omfang i de nævnte områder. Men såden er der så meget. Og det kommer såmænd nok, når kineserne er får tid.

I flg FAO var der i 1970 over 950 mio menensker, der manglede mad.

I flg FAO var der i 2006-07 ca 850 mio mennesker, der manglede mad.

I 1970 var vi vist ca 4 milliarder mennesker ialt og i 2006-07 var vi ca 6,2 milliarder.

Det er altså gået fremad - trods alt - og den aktuelle "krise" er mere en pris- og fordelingskrise end udtryk for, at der skulle være en mere akut fødevaremangel end tidligere.

Det glædelige er, at FAO hen over sidste årsskifte har fået lovning på knap 17 mia dollars til at gøre noget ved sagen, og at udviklingsbankerne stiller kreditter m v til rådighed for U-landenes landbrugsudvikling.

I år 2050 vil vi være ca 9,2 milliarder mennesker ialt (FN skøn) - så udfordringen er både at reducere antallet af sultne mennesker og producere nok til de nye og større generationer .

martin sørensen

lad os få fokus på overbefolkningen, helt enkelt så halvere vi problemet hvis verdens befolkning holder op med at stige og det afløses af et fald i verdens befolkning. du har helt ret robert men problemett er precist at der om ca 40 er 9.2 milliarder mendesker i verden. indret udlands hjælpen så den er målrettett til familie planlægning, målrettet til at få et fald i kurven så befolkingen nu begynder at falde og ikke stige. det er lykkes i lande som kina og thailand, det er derfor sansynligt og muligt at vende denne udvikling.

gummi dutter massere gummi dutter, kompineret med oplysning oplysyning og mere oplysning dette er vejen mod en bedre verden.

kunne verdenes befolkningen stabiliseres omkrig 5-6 milliarder mensker så var fremtiden meget mere lys