Læsetid: 5 min.

Kinas migrantarbejdere går til domstolene

Migrantarbejdere, der føler sig svigtet af myndighederne, kæmper nu med loven i hånden for bedre forhold. Det har til tider været en blodig kamp at informere arbejderne om deres rettigheder, men udviklingen kan vise sig banebrydende
Tidligere på året demonstrerede kinesiske arbejdere mod migrantarbejderne. Men nu er Kinas migrantarbejdere begyndt at kæmpe for deres egne rettigheder.

Tidligere på året demonstrerede kinesiske arbejdere mod migrantarbejderne. Men nu er Kinas migrantarbejdere begyndt at kæmpe for deres egne rettigheder.

Russel Boyce

11. august 2008

SHENZHEN - Yang Hesheng vender og drejer sig for at finde sig til rette i advokatkontorets enorme sofa af imiteret læder. Det er ikke vante omgivelser for den 34-årige migrantarbejder. Indtil for ganske nylig ville samtaleemnet også have været ham fremmed.

"Arbejdsrettigheder? Det var ikke noget, vi talte om før. Vi vidste dårlig nok, at vi havde nogle," siger han.

Det har dog ændret sig markant. Mange af Kinas omtrent 150 mio. migrantarbejdere, der oftest er udsat for lange arbejdsdage til små lønninger i landets eksportfabrikker eller på byggepladser, kæmper nu med loven i hånden for deres rettigheder.

Aktivister mener, at den udvikling er afgørende for at ændre på magtforholdet mellem virksomhedsejere og ansatte, og den kan vise sig skelsættende for de ellers hårdtprøvede arbejdere.

"Vi skal bruge loven som et våben til at forbedre vores rettigheder," siger Yang.

Sammen med kollegaer har han lagt sag an mod sin tidligere arbejdsgiver for ulovlig fyring, manglende udbetaling af overarbejdspenge og fratrædelsesgodtgørelse.

"Førhen accepterede vi bare situationen og troede, at det bare var sådan, det fungerede. Nu vil vi have, hvad de skylder os," siger Yang med trods i stemmen.

Inden han blev fyret, arbejdede han på fabriksgulvet for et Hongkong-ejet elektronikfirma i udkanten af byen Shenzhen i den sydøstlige Guangdong provins, der er centrum for Kinas industrivareproduktion. Specielt her er arbejdernes kendskab til deres rettigheder og viljen til at tage kampen op via domstolene eksploderet.

Guangdongs domstole tog sig af mere end to gange så mange arbejdskonflikter i maj i år end samme måned sidste år. Det er sket, efter Beijing har introduceret nye regler, der giver arbejdere flere rettigheder og gør voldgift gratis - et træk, der er blevet set som lederskabets forsøg på at dæmme op for stigende uro blandt landets arbejdere.

Hård kamp

"Flere og flere arbejdere er nu bevidste om deres arbejdsrettigheder," siger Huang Qingnan, der er faglig aktivist.

"Fordi den bevidsthed er vokset frem, er de nu bedre i stand til at beskytte sig selv og deres legitime rettigheder som arbejdere."

Informationsarbejdet, der ligger bag den proces, og som bl.a. græsrodsorganisationer har stået for, har været en lang, sej kamp, som langtfra er færdig, mener Huang. Og at det har været en kamp, som har kostet, kan netop han bevidne.

Sidste november blev han udsat for et blodigt knivoverfald bestilt af en lokal boss. De to gerningsmænd efterlod ham i en blodpøl, efter at have tilført ham seks dybe, lange knivsår. Huang føler sig i dag ufattelig heldig over at have overlevet. Årsagen til overfaldet er der ikke tvivl om.

"En boss mente, at mit arbejde havde skadet hans forretning, så han hyrede folk til at hugge mig i stykker," siger Huang til Information.

Huang leder Dagongzhe, en lokal ngo, der bl.a. tilbyder migrantarbejdere gratis kurser i arbejdsret og juridisk rådgivning. Organisationens arbejde blev yderst upopulært blandt områdets fabriksejere, da den sidste år begyndte at informere arbejdere om en ny arbejdsmarkedslov, der på papiret forbedrede deres rettigheder.

"Vi informerede arbejderne, så de bedre kunne beskytte sig selv," forklarer Huang.

"Fabrikkerne lagde mærke til det, og frygtede, at stærkere og mere oplyste arbejdere ville skabe problemer for dem, så de sendte flere gange folk for at ødelægge vores kontor, og de rettede skytset mod mig," siger han.

Huang er stadig i behandling for de alvorlige skader, han fik under angrebet. Samtidig er fabriksejeren, der stod bag overfaldet, arresteret af politiet, og en retssag mod ham står for døren.

Ny lov

Loven, som Huang informerede arbejderne om, og som trådte i kraft 1. januar i år, var fra start af omgærdet af kontroverser. Udenlandske handelskamre, der var vant til at deres medlemmer kunne nyde billig og medgørlig arbejdskraft i Kina, truede med, at loven ville føre til færre udenlandske investeringer i landet og gøre Kina mindre konkurrencedygtig.

Loven lagde op til bekæmpelse af tvangsarbejde, tilbageholdelse af løn, ulovlige fyringer og andet misbrug, som er udbredt. Den satte standarden for bl.a. fratrædelsesgodtgørelser og gav ansatte, der har arbejdet for det samme firma i mere end 10 år, større beskyttelse.

Specielt det sidste punkt er vigtigt for Yang Hesheng og hans kollegaer. Op mod 400 af deres fabriks 1.200 arbejdere blev fyret uden kompensation, blot to dage før den nye lov trådte i kraft. De fyrede havde alle været ansat i tæt på eller mere end 10 år, og firmaet ville undgå at være tvunget til at give arbejderne de forbedrede vilkår, som den nye lov krævede. Et træk, der var ulovligt. Hele affæren har efterladt en dårlig smag i arbejdernes mund.

"Jeg plejede at være glad for mit arbejde, men nu føler jeg, at min chef er uden hjerte," siger Wu Yiping, Yangs tidligere kollega.

De forklarer, at de også fører retssagen på vegne af de kollegaer, som stadig arbejder for firmaet:

"Hvis vi vinder, kan det være, at de ikke lider samme skæbne som os," siger Chen Dongming, en anden kollega.

Enkelte fremskridt

De er enige om, at det går i den rigtige retning for Kinas arbejderes forhold. Men er utilfredse med tempoet.

Aktivisten Huang siger, at selvom der fortsat kan findes kummerlige forhold for arbejdere i Guangdong, er situationen her forbedret, og de værste overgreb mod arbejderne er nu rykket længere ind i landet, hvor den billigste produktion er flyttet hen.

"Visse ting er blevet forbedret, men bestemt ikke alt," siger han. "Førhen arbejdede migrantarbejderne f.eks. alle ugens dage. Nu har de mindst én fridag om ugen."

Advokat Du Jiang, der har arbejdet med arbejdsrettigheder i Shenzhen i syv år, mener, at forbedringerne bl.a. er et resultat af et holdningsskifte i centralregeringen.

"Generelt set er regeringen inden for de sidste år begyndt at være mere tilbøjelig til at beskytte arbejdernes rettigheder," siger han, og peger på udbredte arbejder-uroligheder som en af årsagerne.

Han siger dog, at problemet fortsat er at få Beijings retningslinjer ført ud i livet, da lokale embedsmænd længe har favoriseret virksomhedsejernes interesser på bekostning af arbejdernes for at tiltrække så mange investeringer som muligt.

Også Huang Qingnan finder, at lokalregeringerne ikke lever op til deres ansvar:

"I Kina er der allerede mange love, der skal beskytte arbejdernes forhold, men hvordan kan det så være, at arbejdernes rettigheder alligevel bliver overtrådt?" spørger han, og svarer selv: "Fordi de lokale myndigheder giver arbejdsgiverne frit spil ved ikke at overvåge arbejdsforholdene eller checke, om fabrikkerne faktisk følger loven."

"Derfor er det så meget mere vigtigt, at arbejderne gives en større stemme, så de selv kan kæmpe for deres rettigheder," siger han.

Uafhængige fagforeninger er dog ulovlige i Kina, så det er domstolene, arbejderne nu sætter deres lid til. Men de er ingen universalløsning, da heller ikke de er uafhængige, og oftest sættes under pres af den lokale politiske ledelse, der vil beskytte deres forbindelser til industrien.

Chen Dongming nærer dog heller ingen falske forhåbninger:

"Vi arbejdere er en svag gruppe, og man burde forvente, at regeringen støtter de svageste. Men jeg oplever ikke, at det sker. Så det er op til os selv, at kæmpe for vores rettigheder."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu