Læsetid: 3 min.

Klimaforandringer betyder kollaps for ynglefugle

Nordiske havfugle kan ikke få unger på vingerne, fordi fødegrundlaget svigter, når temperaturen stiger
Udland
21. august 2008

Indtil for ikke så længe siden brugte man i kulminer en kanariefugl i bur som følsom indikator på, om luften rummede farlige koncentrationer af metan og kulilte. Døde kanariefuglen, skulle kulminearbejderne tage sig i agt.

I dag er kanariefugle erstattet af elektronisk måle-udstyr, men kulbrydningen fortsætter ligesom produktion og forbrug af de øvrige fossile energikilder, olie og naturgas. Og nu er i stedet fuglene i den fri natur blevet følsomme indikatorer på, at atmosfæren rummer for store koncentrationer af den klimaforstyrrende luftart CO2, tilført i stigende mængder via det fossile energiforbrug.

Nye nordiske data, offentliggjort af Miljøministeriets By- og Landskabsstyrelse, afslører, at mange fuglearter i Norden allerede er mærkbart påvirkede og i en række tilfælde alvorligt truede af klimaforandringerne som følge af den globale opvarmning.

Temperaturstigningerne betyder, at foråret på vore breddegrader kommer tidligere, og det får yngleområder til at forskubbe sig mod nord, men samtidig bringer det forstyrrelse i fødekæderne.

"Bare én enkelt grad kan være nok til at knække fødekæden," siger biolog Hans Skotte Møller, By- og Landskabsstyrelsen.

Fødekilden forsvinder

Han nævner som eksempel den fiskespisende havfugl riden, der i Danmark yngler ved Bulbjerg på den jyske vestkyst.

"Riderne sladrer om, at klimaet ændrer sig. Blandt andet på Færøerne har de ikke fået unger på vingerne i fem år i træk på grund af stigende temperaturer. Hvis det fortsætter sådan, vil denne og andre arter snart forsvinde fra fuglefjeldene i store dele af Norden."

Hovedårsagen til ridens problemer med at yngle ser ud til at være, at dens vigtigste fødekilde, den lille fisk tobisen, forsvinder i takt med, at havtemperaturen i Nordsøen stiger. Og når tobisen forsvinder, skyldes det, at dens føde - små vandlopper - trækker nordpå med temperaturen.

Ridernes normale føde kommer simpelthen uden for rækkevidde, siger Skotte Møller.

"Der er en helt iøjnefaldende korrelation med nedgangen i det danske tobis-fiskeri, der frem til 2002 lå på 600.000-900.000 ton pr. år, hvorefter det er røget ned på nu 150.000-350.000 ton pr. år. 2002 var også det sidste år, hvor riderne og flere andre arter har haft normal reproduktion på Færøerne."

Fuldstændig mislykket

En ekspertrapport fra Nordisk Ministerråd taler om et "dramatisk fald" i antallet af ynglende søfugle i de vestnordiske farvande.

"Ungeproduktionen er kollapset i mange områder," anfører man og nævner foruden riden lomvi, mallemuk, havterne og søpapegøje som arter, for hvem klækning af æg "fuldstændig er mislykket" på mange lokaliteter. For andre arter består truslen i, at et fremrykket yngletidspunkt som følge af temperaturstigningen ikke sker i samme takt som ændringer i fødeplanternes vækstsæson eller i insekternes udvikling. Hvis der er mangel på føde, når trækfugle kommer hertil, lægger de færre eller slet ingen æg.

Særligt truede er fugle-arter, der lever langt mod nord - de har i realiteten ingen steder at rykke hen, når de arktiske områder forandrer sig på grund af isens smelten og tundraers voksen til med skov.

"I Danmark forventes 35-40 arter at forsvinde over de næste 80 år, mens et tilsvarende antal nye fuglearter forventes at ankomme hertil," skriver Nordisk Ministerråd.

Man omtaler europæiske modelstudier, der viser, at europæiske fugles leve-steder i løbet af dette århundrede vil rykke 550 km mod nordøst i takt med klima-forandringerne.

Blandt arter, der kan forsvinde, er nogle af fuglene i Vadehavet og i marsk- og strandengsområder langs Østersø-kysten, som vil undergå markante forandringer som levesteder, i takt med at havet stiger.

"Den globale opvarmning kan have katastrofale følger for Nordens fugle," lyder konklusionen fra Ministerrådet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her