Læsetid: 5 min.

Det knager og brager mod nord

Mens flere store gletschere på Grønland trækker sig tilbage i forceret tempo, smelter den arktiske havis, så der nu er fri passage både vest og øst om Nordpolen
Udland
27. august 2008
Den øverste røde prik på satelitbilledet t.v. viser, hvor nordligt Petermann-gletcheren ligger i Grønland. Den sydlige røde prik er Illulisat-bræen. Fotoet er taget den 21. august og viser, at man kan sejle omkring Nordpolen - enten nord om Grønland og Canada eller ved at passere nord om Sibirien/Rusland (t.h.). Farveskalen indikerer, hvor massiv havisen er.

Den øverste røde prik på satelitbilledet t.v. viser, hvor nordligt Petermann-gletcheren ligger i Grønland. Den sydlige røde prik er Illulisat-bræen. Fotoet er taget den 21. august og viser, at man kan sejle omkring Nordpolen - enten nord om Grønland og Canada eller ved at passere nord om Sibirien/Rusland (t.h.). Farveskalen indikerer, hvor massiv havisen er.

Jason Box, gletscher-forsker ved Byrd Polar Research Center på Ohio State University, hævede øjenbrynene, da han på sin computerskærm gennemgik de seneste satellitbilleder af isen i det allernordvestligste og koldeste Grønland. Billeder taget i sidste halvdel af juli afslørede, at noget dramatisk er ved at ske med den imponerende Petermann-gletscher, der har en 80 km lang istunge ud i det arktiske hav og dermed er den længste flydende gletscher på den nordlige halvkugle.

Billederne viste, at en gigantisk ismasse på 29 kvadratkilometer - halvanden gang Vestamager - var brækket af gletscherens front. Opsigtsvækkende, men ikke det, der fik Jason Box til at rynke panden mest. For mange kilometer længere inde på gletscheren viste satellittens optagelser, at en enorm sprække er ved at bane sig vej tværs over gletschertungen.

"Hvis Petermann-gletscheren brækker over på dette sted, vil istabet være på så meget som 160 kvadratkilometer," siger Jason Box.

Det svarer til halvanden gang hele Amager.

Foreløbig er sprækken omkring 11 km lang og 800 meter bred og når dermed næsten halvejs over gletschertungen.

"Sprækken bevæger sig, og det er kun et spørgsmål om tid, før et meget større stykke brækker af," mener gletscher-forskeren.

Det er ikke første gang inden for de senere år, at store isstykker kastes af denne gletscher, og det kan ikke bevises, om det, der sker lige nu, er en konsekvens af den globale opvarmning eller ej.

"Men det passer ind i mønsteret af store tab af is fra den grønlandske indlandsis de senere år. Indlandsisen mister i øjeblikket over 100 kubikkilometer is pr. år. Gletscherne bliver tyndere, og smeltevand langs grundfjeldet gør samtidig, at de glider lettere på underlaget. Dermed accelereres sprækkedannelsen og tilbagetrækningen," siger Jason Box til Information.

Hans forskerhold på Byrd Polar Research Center har også studeret nye satellitbilleder taget over den efterhånden verdenskendte Jakobshavn Isbræ ved byen Ilulissat på Grønlands vestkyst. Den enorme isbræ er i dag verdens hurtigst flydende gletscher og et tilbagevendende udflugtsmål for klima- og energiminister Connie Hedegaard, når hun skal overbevise amerikanske politikere og andre om den globale opvarmnings voldsomme konsekvenser. Jakobshavn Isbræ er det største afløb for is fra den grønlandske indlandsis med sin årlige produktion af isbjerge på sammenlagt 35-50 kubikkilometer. Isbræen har langsomt trukket sig tilbage gennem mere end hundrede år, men gennem de seneste ca. 10 år er afsmeltningen sket med næsten fordoblet hast og hurtigere, end klimamodellerne har kunnet forudsige. Ud over at trække sig tilbage er gletschertungen også blevet stedse tyndere.

Nu afslører de seneste satellitbilleder nye rekorder.

"Tilbagetrækningen i 2008 er til en position længere inde i landet end på noget tidspunkt i de 150 år, der er foretaget direkte observationer, og sandsynligvis længere tilbage end på noget tidspunkt siden et temperaturmaksimum i Holocæn-perioden for 4-8.000 år siden," hedder det i en meddelelse fra Byrd Polar Research Center.

Alene i dagene fra 6. til 15. august trak isbræens front sig tilbage med et areal på 14 kvadratkilometer.

Løbske processer

Når gletschernes smeltehastighed øges, og de kaster bjerge af indlandsis i havet, bidrager det til verdenshavenes stigning. Det gør det ikke, når havisen i det arktiske område smelter, men de to fænomener er tæt koblet: Jo mere hvid havis, der smelter bort i sommerperioden, desto mere varme fra solen opsuger det mørke arktiske hav, og desto mere forstærkes temperaturstigningerne - således at også afsmeltningen af Grønlands gletschere og indlandsis accelereres.

"Samtidig betyder den smeltende havis, at der forsvinder en barriere ved gletschernes front. Uden havis som fysisk bremse øges altså gletschernes hastighed," siger Jason Box.

"Jeg er meget bekymret over udviklingen omkring indlandsisen. Den er betydeligt mere følsom over for temperaturstigningerne, end vi troede for bare et par år siden. FN's Klimapanel vurderede i sin rapport fra sidste år, at verdenshavene kan stige omkring en halv meter ved udgangen af dette århundrede, men klimapanelet havde ikke den nyeste viden og har markant undervurderet omfanget og betydningen af isens smelten. Usikkerheden er stor, men antagelig taler vi nu om en-to meters havstigning i år 2100," siger Jason Box.

Han peger på endnu en bekymrende faktor i de følsomme processer i Arktis.

"Når havisen smelter på grund af opvarmningen, så bidrager det i sig selv til yderligere opvarmning i kraft af varmeoptagelsen, og vi er bange for, at det kan sætte gang i frigørelsen af store mængder methan fra de smeltende permafrostområder. Methan er en kraftig drivhusgas, så hvis den siver op i atmosfæren, kan det udløse en løbsk opvarmnings- og klimaforandringsproces. Det er, hvad jeg frygter mest. Det er måske en proces over et par hundrede år, men vi har sat klimaet på det spor, og jeg tror, at det er fremtidsudsigten, hvis vi ikke finder veje til at trække drivhusgasserne ud af atmosfæren," siger klimaforskeren.

Sejlads om Nordpolen

Det amerikanske National Snow and Ice Data Center (NSIDC) udsendte mandag en status over denne sommers udvikling for isen i det arktiske hav omkring Nordpolen. Gennem de seneste 30 år er der ifølge NSIDC sket "et dramatisk fald" i havisens udstrækning under sommerens afsmeltningssæson. 2007 satte rekord med det mindste isareal, der er målt i det store havområde, og denne sommer tegner til at blive næsten lige så alvorlig. I begyndelsen af august forsvandt over 100.000 kvadratkilometer is dagligt.

"Den arktiske havis havde den 24. august en udstrækning på 5,47 mio. kvadratkilometer - et fald på 1,85 mio. kvadratkilometer - eller næsten 30 pct. - siden månedens begyndelse," fortæller NSIDC.

Sommerisens udstrækning er samtidig ca. 25 pct. mindre end gennemsnittet for perioden 1979-2000.

"Havisens areal er skrumpet med en temmelig konstant, rask hastighed" de seneste to uger, hedder det.

Med til at forklare udviklingen er, at stadig større områder ved sommerens start er dækket af tynd, etårs-is, fordi der året før skete en smeltning af den gamle is. I modsætning til tyk flerårig is brydes etårs-isen nemt op, når kraftig blæst sætter ind i Arktis, som det skete i begyndelsen af denne måned.

Den kraftige afsmeltning indebærer, at man netop nu kan sejle gennem Det Arktiske Hav og forbi Nordpolen ad både en vestlig og østlig rute med åbent vand.

Den såkaldte Nordvestpassage langs Alaskas og Canadas nordkyst er åben for andet år i træk, mens det er nyt, at også Nordøstpassagen langs Sibiriens nordkyst og ned mod Svalbard og Norge er farbar med skib.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Michael Skaarup

hvor er Lomborg???

Har han ikke model liggende i skuffen, der viser at det ikke kan betale sig at gøre noget afsmeltningen, men det er bedre i stedet bygge nogle flere veje og kulkraftværker,???- i hvert fald frem til 2070, hvor maritimt udstyr bliver en god investering....

Ja sikken et drama og så lige for øjene af os alle. Wow

John Fredsted

Jeg sidder i stigende grad med en fornemmelse af, at løbet er kørt for vores civilisation. Som ethvert andet paradigme gennem historien vil heller ikke vores - det (neo)kapitalistiske paradigme - lade sig forandre frivilligt, uanset mængden af saglige argumenter for nødvendigheden af forandring.

Med hensyn til klimatruslen er der nu - med god grund - blevet snakket, skrevet, argumenteret, forsket, advaret, etc. i mindst 3 årtier, og hvad har det hjulpet? Ikke en disse af betydning. Selv Kyoto protokollens små mål har man ikke kunnet indfri - tværtimod, velsagtens. Mon det bliver anderledes ved klimatopmødet i København næste år?

Jeg tvivler. For "Den kraftige afsmeltning indebærer, at man netop nu kan sejle gennem Det Arktiske Hav og forbi Nordpolen ad både en vestlig og østlig rute med åbent vand." ses i vores paradigme ikke som et problem. Det ses som en mulighed for yderligere økonomisk vækst, så aktionærerne yderligere kan forgylde sig selv.

@John Fredsted

Underligt -eller mener aktionærerne og kapitalisterne sig SÅ sikre i deres syn på tingene - for de fleste af dem har vel børn der skal ( forsøge at over)leve i den fremtidige verden?

@John Fredsted

"Som ethvert andet paradigme gennem historien vil heller ikke vores - det (neo)kapitalistiske paradigme - lade sig forandre frivilligt, uanset mængden af saglige argumenter for nødvendigheden af forandring."

Det betyder jo så at det er alle vi andres ansvar at fremtvinge forandringer -
i stedet for at afvente ( ikke-resultaterne ) fra Klimatopmøde 1, 2, 3, 4, 5, .......

John Fredsted

@Kim Gram: Det ser ud som om, at de ikke tænker så langt, eller også har de måske en forestilling om, at hvis bare de har penge nok, så flyder de nok ovenpå. Måske får de ret, for naturligvis giver penge magt.

Men hvis verdensøkonomien kollapser - hvilket da bestemt synes stadig mere plausibelt - som følge af udbredt ressourcemangel, herunder oliemangel, ja, så vil alle deres penge - abstrakte tal i vor tids våben; computerne på børserne og i vore pengeinstitutter - være nyttesløse.

Viden om ens situation i verden. Bevidsthed!

De har dyr (efter sigende) ikke, men mennesker har muligheden.

John Fredsted

@Kim Gram: "Det betyder jo så at det er alle vi andres ansvar at fremtvinge forandringer - i stedet for at afvente ( ikke-resultaterne ) fra Klimatopmøde 1, 2, 3, 4, 5, ......."

Det er naturligvis korrekt, men det begynder at dæmre for mig, at det ikke er muligt. Jeg er ved at indse, at vores civilisation kommer til at kollapse: I takt med stadig større mangel på ressourcer, så vil antallet af krige tage til. Vi har kun lige set begyndelsen.

Det moderne demokrati koblet med kapitalismen synes at bære sin egen destruktion i sig, for langt de fleste moderne materielt forkælede vælgere kan/vil tilsyneladende ikke forstå, at der på de nuværende problemer ikke findes nogen løsninger indenfor det nuværende paradigme.

Heller ikke på klimaproblemerne: Som et patetisk eksempel læste jeg i går, at et eller andet flyselskab - kan i skrivende stund ikke huske hvilket, men det er også ret ligegyldigt - vil spare redningsvestene væk i deres fly for at nedsætte deres brændstofforbrug. Hvis det er bare nogenlunde repræsentativt for den mentale omstillingsparathed til de udfordringer, der uundgåeligt forestår os - og det er efterhånden min opfattelse - ja, så ser det sandeligt dystert ud.

Jan H. Hansen

Jeg syntes i er alt for fatalistiske, alle sammen. Der skulle efter sigende være olie til 40 år endnu. Der er med andre ord masser af tid til at vi kan omstille os til brugen af vedvarende energi. Der kan opstilles vindmølleparker i nordsøen, og de arabiske lande kan bruge deres ørkenområder til solfarme når der ikke længere er olie tilbage. F.eks. vil man fra den Libyske ørken kunne sælge overskydende energi ved hjælp af solfarme til Europa.

Klimaproblemet bliver først for alvor alvorligt hvis jorden, der hælder 23½ grad i forhold til sin akse, kommer ud af sin akse. Om smeltningen af de polare områder vil forårsage en sådan ændring af jordens hældning er endnu uvist.

John Fredsted

@Jan H. Hansen: Beklager, at jeg er grov nu, men i mine øjne er den blinde/naive tro på det fornuftigt-gode i menneskeheden, som du synes at udtrykke i din kommentar, netop det, der vil vise sig fatal.

For nu at citere den norske forfatter Sigmund Jensen fra hans roman "Hvide dværge. Sorte huller":

"Det er ikke kærligheden der holder verden i gang, uanset hvor højt Gud har elsket den. Tværtimod er det harmen og kynismen der er handlekraftens grundstof."

Når dette mere psykologisk-filosofiske er sagt, så lad mig diske op med nogle knaldhårde facts: Lige nu forbruger menneskeheden 87 millioner tønder olie hver dag. Dette svarer til et energiforbrug på 500 millioner milliarder Joule, eller 8000 Hiroshima, hver dag. Tror du virkelig alvorligt på, at vi i vores nuværende ævl-og-forhal-miljø i løbet af 40 år vil kunne bygge alternative energikilder svarende til dette energiforbrug?

John Fredsted

Tilføjelse: Og hvis vi ikke magter det, tror du så virkelig på, at det moderne materielt forkælede menneske - hvis ynkelige mentale kriseberedskab vi så patetisk så udstillet for eksempel i lille Danmark i 1998, hvor storkonflikten udviklede sig til en såkaldt "gærkrise" - vil vise sig fra sin pæne sine, når benzinprisen eksploderer, charterturene inddrages, varepriserne eksploderer, pensionsopsparingerne udhules, etc.?

John Fredsted

Korrektion: Med "8000 Hiroshima" mener jeg naturligvis "8000 Hiroshima bomber".

Jan H. Hansen

@John Fredsted: Du må da gerne kalde mig naiv. Jeg syntes dog at din fatalistiske holdning mere er en blokering end den kalder på løsninger af vores problemer. Jeg syntes ikke at det lyder urealistisk eller naivt hvis vi inden for en periode på 40 år finder erstatninger for vores olieforbrug. Det er da heller ikke sikkert, at vi med andre energikilder end kul/olie kan beholde vores nuværende energiforbrug, men hvad gør det? Selv om vi skal skifte bilen ud med el-drevne busser og tog behøver det jo ikke betyde en stor ændring i vores levevis.

John Fredsted:

"Tilføjelse: Og hvis vi ikke magter det, tror du så virkelig på, at det moderne materielt forkælede menneske - hvis ynkelige mentale kriseberedskab vi så patetisk så udstillet for eksempel i lille Danmark i 1998, hvor storkonflikten udviklede sig til en såkaldt "gærkrise" - vil vise sig fra sin pæne sine, når benzinprisen eksploderer, charterturene inddrages, varepriserne eksploderer, pensionsopsparingerne udhules, etc.?"

Jeg tror du har ret. Så en "generalprøve" for et års tid siden da Shell åbnede en ny tankstation her i Esbjerg. Der var gratis benzin i et vist tidsrum. Dem som var bagerst i køen råbte "svin" til dem som var foran....Og det var bare for en tankfuld benzin...

John Fredsted

@Andreas Kinch: Bingo - sørgeligt og skræmmende.

John Fredsted

@Jan H. Hansen: "Det er da heller ikke sikkert, at vi med andre energikilder end kul/olie kan beholde vores nuværende energiforbrug, men hvad gør det?"

Hvad det gør? Det får aktiekurserne verden over til at falde, for med mindre energi til rådighed til produktion, kan der naturligvis produceres mindre og dermed bliver afkastene mindre. Dernæst ryger værdien af vore pensioner, for vore pensionselskaber har store summer investeret i aktier. Og når først vi bliver truet på vor pengepung, så skal du bare se løjer: Så ætser den fernistynde beklædning vi har liggende over vore mindre pæne sider væk.

"Jeg syntes ikke at det lyder urealistisk eller naivt hvis vi inden for en periode på 40 år finder erstatninger for vores olieforbrug."

Lad os tage noget helt aktuelt; den kommende havvindmøllepark ved Anholt, bestående af 100 - 175 møller. Den kommer til at levere 400 MW. Hvis olieenergien som tidligere omtalt skulle dækkes alene af for eksempel vindmøller, så skulle der opføres knap 15.000 sådanne Anholt havvindmølleparker. Nu forestiller jeg mig naturligvis ikke, at vi kun skal anvende vindenergi, men det er bare for at illustrere opgavens kolosale omfang.

... og tankejeren blev truet med tæsk da han ville lukke for sine egene benzinstandere... jammen dog

Hvordan går det egentlig med de kristne i bibelbæltet i USA, var der ikke noget med, at de menet at det er forkert at menneskelig aktivitet ændrer på gud skaberværk.

Hvis de stenrige kristne i USA kunne mobiliseres for miljøsagen, så ville det virkelig være noget der battede ... men de er nok allerede lullet i søvn igen af dertil hyrede rejsende prædikanter ...?

@John Fredsted

"Lad os tage noget helt aktuelt; den kommende havvindmøllepark ved Anholt, bestående af 100 - 175 møller. Den kommer til at levere 400 MW. Hvis olieenergien som tidligere omtalt skulle dækkes alene af for eksempel vindmøller, så skulle der opføres knap 15.000 sådanne Anholt havvindmølleparker. Nu forestiller jeg mig naturligvis ikke, at vi kun skal anvende vindenergi, men det er bare for at illustrere opgavens kolosale omfang."

Det er jeg 100% enig i.

Og for at gøre det hele endnu værre, så skal man også tænke på at alle (alle) ting stiger i pris samtidig med olien.

Et kort eksempel: Malm udvindes ved hjælp af benzindrevne køretøjer (de har sendt nogle udsendelser på Discovery; dæleme nogle store maskiner)

Det skal jo så laves til jern; så vidt jeg ved laves det på fabrikker som bruger gas til opvarmningen.

Derefter sker der så en masse mellemled som kræver energi; Lejerne og tandhjulene skal laves. En masse pakninger (som laves ud af olie) skal produceres. Osv. osv...Ledninger også iøvrigt. (Kobber skal også brydes et sted fra af benzindrevne køretøjer)

Tilsidst har vi en vindmølle som skal hejses på plads. Og hvordan gør man så det?...Rigtigt gættet; man bruger en båd som sejler på fuel oil og en kran som også bruger oliebaseret brændstof.

Jeg synes politikerne er meget fjernt fra virkeligheden når de siger følgende: "Des mere olieprisen stiger, jo mere vil alternativ energi betale sig."

De glemmer at olien er hele fundamentet for alt det vi laver rundt omkring i verden.

P.S. Har selv tegnet på et vindmølleprojekt ovre i England som desværre blev skrinlagt. Argumentet var at det var for dyrt! ..Nå ja okay, hvor højt skal olieprisen så op?? før at det kan betale sig.

Jan H. Hansen

John Fredsted skriver

"Lad os tage noget helt aktuelt; den kommende havvindmøllepark ved Anholt, bestående af 100 - 175 møller. Den kommer til at levere 400 MW. Hvis olieenergien som tidligere omtalt skulle dækkes alene af for eksempel vindmøller, så skulle der opføres knap 15.000 sådanne Anholt havvindmølleparker. Nu forestiller jeg mig naturligvis ikke, at vi kun skal anvende vindenergi, men det er bare for at illustrere opgavens kolosale omfang."

Jeg siger jo også netop, at vi ikke skal kunne forvente at beholde vores nuværende energiniveau når olien engang slipper op. Men hvor energien til det plejehjem jeg kommer til at tilbringe mit otium på skal komme fra ved hverken du eller jeg endnu. Det kommer jo også til at dreje sig om hvor meget vi f.eks. vælger at investere i forskning inden for vedvarende energi. Og selvfølgeligt er det en kolosal opgave vi har foran os. Men hvem hved om vi f.eks. om tyve år har fået fremstillet en vindmølle der er i stand til at fremstille dobbelt eller tredobbelt så meget energi som de nuværende?

Og så til hele den der historie om de aggressive benzinhungrende i bilkøen. Hele jeres tankegang bygger på en ældgammel Freudiansk teori man har valgt at kalde ventil-teorien. teorien bunder i at det agressive hule-menneske er bleven moderne, og har derfor ikke længere noget behov eller mulighed for at komme af med sine aggressioner i det moderne samfund. Hulemennesket vender derfor sine aggressive tilbøjeligheder indad hvor de bliver til samvittighed. Men det er kun en tynd fernis, for nedenunder hviler de voldsomme agressive krafter der kan komme til udbrud når som helst. Derfor skal der en voldsom disciplinering til i form af straf og overvågning for at holde hulemennesket i ave. Men helt ærligt: Ingen ved hvordan hulemennesket opførte sig eller hvem de i det hele taget var. Ja, man kunne endda forestille sig, at de var mere civiliserede end vores dages moderne menneske. Man kunne endda forestille sig, at det slet ikke har noget med agressive hulemennesker at gøre, men at det måske i virkeligheden er tilbøjeligheder vi har opfundet i det moderne samfund der har gjort mennesket agressivt og utilpasset. Jeg tror jeres ventilteori er lidt gammel efterhånden, og der er måske heller ikke så mange der tror på den længere.

John Fredsted

@Andreas Kinch: Netop! Langt størstedelen af hele menneskehedens maskinpark er baseret på olie.

Jeg overvejede i går at skrive noget om det, men jeg fik det aldrig gjort, så derfor er jeg taknemlig for, at du så klart har gjort netop det.

John Fredsted

@Jan H. Hansen: "Det kommer jo også til at dreje sig om hvor meget vi f.eks. vælger at investere i forskning inden for vedvarende energi."

Der har vi så standard traveren igen. Grundlæggende baserer den sig på det moderne menneskes illusoriske forestilling om teknologiens potentielle omnipotens (almagt): "Der skal nok være en teknologisk løsning på ethvert problem", synes flertallet at tænke. Men det er der ikke! Læs gerne mit debatindlæg i Kristeligt Dagblad:

http://www.kristeligt-dagblad.dk/artikel/286257:Debat--Naturlovenes-ubar....

"Jeg tror jeres ventilteori..."

Hva'ba? Hvornår har vi omtalt en sådan? Hvis jeg skal tolke, hvad der psykologisk foregår, så er det noget i stil med følgende: I vores stadig tiltagende individualistiske samfund, hvor alle gensidigt usolidarisk forbruger stadig mere, føler vi os alle i stadig stigende grad - og med god grund, bemærk det - truede af hinanden. Derfor hamstrede mange gær under storkonflikten i 1998, derfor skreg nogle "svin" bagerst i benzinkøen ved Shell i Esbjerg.

Jan H. Hansen

Når John Fredsted skriver:

"Og når først vi bliver truet på vor pengepung, så skal du bare se løjer: Så ætser den fernistynde beklædning vi har liggende over vore mindre pæne sider væk."

kan jeg ikke tolke det anderledes end som et produkt af ventilteorien, hvor den uciviliserede hulemand lurer lige under den fernistynde beklædning. Det sidste du har skrevet, er blot en omformulering af det samme: Det individualistiske samfund udgør blot en fernistynd beklædning der er slidt tyndt af forbrugsræset og civilisationens kampe. Og hulemanden ligger altid og lurer for at øjne en chance til at dukke frem.

John Fredsted

Tilføjelse: Det tragikomiske ved hele situationen kan udtrykkes ved det velkendte ordsprog "Tyv tror alle stjæler."

Så alle rager til sig. Men det løser jo ikke problemet - tværtimod, det forværrer det. I vores civilisation synes den ene hånd ikke længere at ane, hvad den anden foretager sig - man kan ikke se skoven for bare træer:

Hvor mange forstår for eksempel, at der er en meget direkte sammenhæng mellem at spekulere i aktier - én af den moderne civilisations mere afstumpede måde at rage til sig på - og så sidde fast i stadig længere bilkøer?

For aktionærer kræver økonomisk vækst - det er hele pointen, og økonomisk vækst - med mindre det skal være dot-com-bobler, der alligevel brister før eller siden - kræver mere produktivitet, effektivitet og mobilitet.

Jan H. Hansen

Så ifølge John Fredsted lurer hulemanden lige underneden på den svedende og stressede bilist der sidder fast i bilkøen. Og det er det eneste hulemanden venter på, for nu kan han endeligt bryde igennem fernisen og springe i struben på de andre bilister, for så er det jo naturretten der gælder, og så er det enten ham eller mig!

Men kunne man ikke også forestillet sig, at der under bilistens svedige skjorte gemmer sig en regelret og bange småborger, der hellere vil tisse i bukserne end at springe på sin nabo i bilen foran?

Læs f.eks. følgende:

http://www.information.dk/158426

John Fredsted

@Jan H. Hansen: Ja, så!

@Jan H. Hansen
Jeg kan sagtens forestille mig begge dele.

Måske er vi nået dertil hvor kun global økofacisme kan afværge/afbøde katastroferne - vi må sluge den kamel nu: At "valget" for så vidt nu kun står imellem venstreøkofacisme eller højreøkofacisme.