Læsetid: 3 min.

I Kosovo taler de unge engelsk - med hinanden

Kosovos selvstændighed har forbedret forholdet mellem de etniske grupper. Men sprog-barrierer udgør et stigende problem
Udland
12. august 2008

Dialog er svært. Dialog uden et fælles sprog er endnu sværere. Det oplever Kosovos unge serbere og albanere, der i stigende grad er nødt til at tale engelsk med hinanden for at kunne kommunikere på tværs af etniske skel. Det fortæller Samir, som i en årrække har arbejdet med integration af den serbiske minoritet i byen Prizren i det sydlige Kosovo.

"De serbiske unge taler ikke et ord albansk. Det er et stort problem, fordi de unge kosovoalbanere heller ikke taler serbisk, sådan som den ældre generation af kosovoalbanere gjorde," fortæller Samir, der selv er bosniskmuslim og som sådan står uden for konflikten mellem Kosovos to befolkningsgrupper.

"Det er naturligvis både underligt og problematisk, at unge i etnisk delte byer som Strpce må tale engelsk sammen," siger Samir, der ikke ønsker sit rigtige navn frem, fordi han arbejder for en international organisation, der ikke tillader, at han udtaler sig i eget navn. Samir er bekymret for konsekvenserne, hvis der ikke bliver taget hånd om sprogproblemet.

"Regeringen forsøger at gøre noget ved sprogbarrieren, men der er nærmest ingen vilje blandt de serbiske unge til at lære albansk - det bliver helt klart et problem i fremtiden," forudser Samir.

De hjemvendte

Sproget er ikke mindst et problem for dem, der efter mange år vender tilbage til Kosovo.

"De serbere, der forlod Kosovo lige efter krigen i 1999, har stadig en frygt for kosovoalbanerne. De vælger derfor ofte at flytte til områder, hvor der i forvejen bor mange serbere," forklarer Samir. Integrationen på arbejdsmarkedet besværes også af sprogbarrieren.

"Jeg tror, et af hovedproblemerne for dem er at få arbejde, fordi 90 procent taler albansk i Kosovo," siger Samir, der derfor ville ønske at myndighederne gjorde mere ud af sprogundervisningen. "Hvis serbiske unge lærer sproget, vil en masse af de andre problemer forsvinde, også i forhold til at få arbejde - det er ikke forbundet til etnicitet, men om man kan sproget," fastslår Samir.

I dag er Prizren en afslappet provinsby, hvor folk nyder eftermiddagssolen og en kop kaffe på en af de mange caféer langs floden, der løber gennem byen. Men byen har oplevet konflikter, også efter krigen. De optøjer, der i 2004 brød ud mellem serbere og kosovoalbanere i det nordlige Kosovo i byen Mitrovica, ramte også Prizren. Fem serbiske kirker og en række serbiske hjem blev brændt ned. I dag er kirkerne blevet genopbygget. Men pigtrådshegnet, der omringer dem, og de tungt bevæbnede KFOR-tropper, der bevogter flere af dem, vidner om frygten for nye konflikter. Samir ser dog store fremskridt i forholdet mellem de to befolkningsgrupper: "Der er masser af projekter, der forsøger at forbedre kommunikationen og samværet mellem de unge serbere og kosovoalbanere," siger han. De tidligere etniske spændinger er i dag under opblødning, mener Samir, fordi økonomien er blevet bedre i landet - og især fordi Kosovo har fået sin selvstændighed.

"Med vores selvstændighed fik kosovoalbanerne opfyldt deres største ønske. Det gjorde dem mere afslappede og mere fleksible." Men det bliver ikke nemt at opbygge det nye land: "Det bliver hårdt i en periode, men det skal nok blive bedre på lang sigt," siger Samir, der især sætter sin lid til den nye generation. "De unge er ikke på samme måde som deres forældre præget af krigen og er derfor mere åbne."

Samirs rigtige navn er kendt af redaktionen.

Magnus Ø. Madsen er specialestuderende ved Kultur og sprogmødestudier på RUC.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her