Læsetid: 4 min.

Løftet pegefinger fra NATO til Rusland

Der blev kun tale om en verbal advarsel, da NATO's udenrigsministre i går mødtes for at diskutere konsekvenserne efter Ruslands og Georgiens konfrontation. Alliancen er splittet, og specielt for EU-landene er det problematisk, vurderer eksperter
De to udenrigsministre Franco Frattini (Italien) og Condoleezza Rice (USA) diskuterede konflikten mellem Rusland og Georgien på NATO-mødet i Bruxelles i går.

De to udenrigsministre Franco Frattini (Italien) og Condoleezza Rice (USA) diskuterede konflikten mellem Rusland og Georgien på NATO-mødet i Bruxelles i går.

Francois Lenoir

Udland
20. august 2008

"Vi vil ikke smække med døren i forhold til Rusland, men som situationen er lige nu, kan jeg ikke se, hvordan vi kan holde et møde i NATO-Rusland rådet."

Sådan lød det i går fraNATO's generalsekretær,Jaap de Hoop Scheffer efter et krisemøde mellem forsvarsalliancens 26 udenrigsministre.

Men der blev ikke truffet nogle konkrete beslutninger om at afbryde eller suspendere dele af samarbejdet med Rusland, som specielt USA's udenrigsminister Condoleezza Rice ellers havde lagt op til før mødet.

I stedet blev det til en skriftlig erklæring, hvor Ruslands opførsel i Georgien kritiseres, og hvor det udtrykkes, at der kan blive tale om sanktioner, hvis ikke russerne trækker sig tilbage fra alle militære positioner i Georgien.

En erklæring, der straks blev kaldt "ikke-objektiv og forudindtaget" af den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, i Moskva.

Men i bund og grund bider erklæringen ikke på russerne, mener Sten Rynning, professor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet, som forsker i NATO's og EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik.

"For Rusland er det her symbolpolitik fra NATO's side, fordi russerne ved, at medlemslandene er dybt splittede i spørgsmålet," siger Sten Rynning.

Ifølge Hans Mouritzen, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) med speciale i NATO, er erklæringen fra NATO-landene da også "den laveste fællesnævner, man har kunnet blive enige om."

Splittet alliance

På den ene side i den nordatlantiske alliance står USA med Canada og flere af de østeuropæiske lande, der kræver en hård kurs mod Rusland, og på den anden side står store EU-lande som Frankrig, Tyskland og Italien, der forsøger at undgå en alt for konfrontatorisk kurs.

"Splittelsen over, hvordan man skal behandle Rusland, går helt tilbage til starten af 90'erne, hvor man stod med et ungt, sårbart Rusland og muligheden for at gøreNATO til Europas sikkerhedsmæssige ankersten. USA ville gerne have etableret den ankersten, og derfor har udvidelsen op gennem 90'erne været et amerikansk projekt, mens lande som Frankrig og Tyskland har været mere interesseret i at etablere et partnerskab med Rusland, fordi de gerne ville fyre op under EU og den politiske integrationsproces, der var i gang med udvidelsen af østlandene," siger Sten Rynning.

Forskellen på tidligere splittelser i NATO og nu er dog ifølge Hans Mouritzen, at splittelsen denne gang kan komme til at stikke dybere.

"Under og umiddelbart efter Den Kolde Krig var der en nedre grænse for, hvor dybt splittelsen kunne gå, men det er der ikke på samme måde mere. Vi ser dybere sprækker nu, og jo mere Ruslands-relateret stof, NATO skal behandle, jo dybere sprækker vil vi se. Det samme gælder Kina, hvor USA og Europa har forskellige geopolitiske interesser. Det spørgsmål, der i øjeblikket samler alliancen, er Iran, men hvis det kommer til en væbnet aktion der, vil det spørgsmål også splitte medlemslandene. Derfor erNATO mere sårbar nu," siger Hans Mouritzen.

Piner EU

Det synspunkt bakkes op af både Sten Rynning og Tomas Valasek, der er leder af afdelingen for udenrigs- og forsvarspolitiske spørgsmål ved den britiske tænketank, Centre for European Reform.

"Når landene er færdige med at fremstå enige, vil de østeuropæiske lande stå tilbage med følelsen af, at man burde have sat Ukraines og Georgiens medlemskab af NATO i gang i april, men at man lod sig skræmme af Rusland til at lade være. Mens Tyskland og Frankrig vil være meget mere varsomme med at sige 'medlemskab' i fremtiden, fordi det eneste værre end et lovet medlem-skab er et lovet medlemskab, der ikke bliver til noget. Og som situationen ser ud iGeorgien nu, er det umuligt at optage landet i lang tid fremover. Det vil skabe nye uenigheder," siger Tomas Valasek.

Uenigheder, der specielt vil pine EU-landene, som endnu en gang er kommet til kort, når det gælder en samlet udenrigspolitisk front.

"Dette understreger, hvorfor russerne elsker at forhandle med EU: Simpelthen fordi de formår at spille landene ud mod hinanden. Endnu en gang er det blevet tydeligt, at EU lider under sin store udvidelse. Alt, hvad der hedder naboer til Unionen, er blevet problematisk. Ved EU's grænser støder man enten ind i Mellemøsten, Nordafrika eller Kaukasus, og det eneste, EU har som instrumenter i forhold til de regioner, er en dybt ineffektiv naboskabspolitik, som ikke kan bruges til konfliktløsning, fordi den er baseret på, at landene ikke skal med i EU, og dermed er der ingen gulerod at handle med," siger Sten Rynning.

Udstrakt hånd

På mødet i NATO i går blev udenrigsministrene dog enige om at forstærke båndene til Georgien ved at etablere en permanent kommission mellem NATO og landet, der skal være platform for et fremtidigt samarbejde og blandt andet hjælpe til med at vurdere skaderne og behovet for genopbygning i Georgien efter konfrontationen med Rusland.

Kommissionen skal ikke tages som et direkte løfte om georgisk NATO-medlem-skab, selvom Condoleezza Rice understregede, at konflikten ikke skal bremse processen for Georgien.

Eksperterne har dog svært ved at se Georgien i NATO's midte.

"Tingene er kun blevet værre i Georgien siden konflikten. Og i optagelseskriterierne til NATO ligger der, at et land skal have ordnede demokratiske forhold og sikre og anerkendte grænser, og jeg har svært ved at se, at Georgien skulle anerkende udbryderrepublikkernes selvstændighed, så det virker ikke realistisk," siger Hans Mouritzen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her